skip to Main Content

På trods af
digitaliseringen er
engelske ord ikke ved
at fortrænge det
danske sprog

En stadig større del af vores kommunikation foregår digitalt, men selvom engelsk er det foretrukne sprog for robotterne, er der ikke tegn på, at det skriftlige danske sprog er truet, ifølge Dansk Sprognævn.

“Joiner du ikke vores party?”, “Kan du skype senere?”, “Har du set, hvad han tweetede i morges?”

Det skorter ikke på de engelske gloser, når vi taler med hinanden om, hvordan vi gamer på computeren eller chatter på apps på smartphones – for nu at bruge endnu en håndfuld engelske ord.

Alligevel er der ikke sket nogen markant stigning i antallet af importerede ord i det anvendte danske sprog over de seneste år, ifølge Dansk Sprognævn. Faktisk er andelen af importord blevet mindre i perioden 2000-2016, i hvert fald når man ser på det skriftlige sprog. Det viser et endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt, som Sprognævnet står bag.

”For eksempel har IBM programmet Watson, der kan sortere i vanvittigt store datamængder.  Men den kan kun gøre det på engelsk.”

Thomas Hestbæk Andersen, Dansk Sprognævn

Sprogteknologi på dansk halter

Når man skal bede iPhone-Siri om hjælp eller få bilradioen til at skifte kanal, skal man gøre sig umage med at tale højt og tydeligt, hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger om, at ordren går igennem – i hvert fald hvis man gør det på dansk.

Den dansksprogede stemmestyrede teknologi halter stadig langt efter den engelske, både når det handler om sprogteknologien i tv, højtalere, og hvad vi ellers bruger til privat brug, men især også når det gælder professionelle teknologiske værktøjer til for eksempel håndtering af store mængder data.

Det forklarer Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn.

● Thomas Hestbæk Andersen,

direktør i Dansk Sprognævn: ”Der er det klart, at vi ikke kan byde en hel masse danskere, at de skal tale engelsk med deres plejebot fremover.”

“For eksempel har IBM programmet Watson, der kan sortere i vanvittigt store datamængder, men den kan kun gøre det på engelsk. Der er ikke nogen af de her systemer, som er udviklet til dansk, så det vil sige, at vi ikke har de samme muligheder for at tage et stort korpus af for eksempel medicinske tekster eller fagtekster og gennemtrawle dem for at finde nye mønstre. Også korrektur- og grammatikkontroller er alt andet lige mindre avancerede og præcise, når vi bruger dem på dansk,” siger Thomas Hestbæk Andersen.

Lige nu er det problem måske ikke overvældende stort, men det kan det hurtigt blive, fordi de teknologiske muligheder udvikler sig rekordhurtigt og kan få indflydelse på, blandt andet hvordan vores plejesektor skal fungere i fremtiden.

“Hvis du tænker på den voldsomme automatisering og digitalisering, som sker i øjeblikket i forhold til droner og robotter, så er det jo ikke urealistisk på nogen som helst måde at forestille sig, at vi om 10-20 år har massevis af plejerobotter i sundhedssektoren eller andre situationer, hvor man kommer tættere på mennesker. Der er det klart, at vi ikke kan byde en hel masse danskere, at de skal tale engelsk med deres plejebot fremover,” forklarer Thomas Hestbæk Andersen.

”Som sådan er dansk generelt ikke blevet mere influeret af engelsk eller andre fremmede sprog.”

Thomas Hestbæk Andersen, Dansk Sprognævn

Sammen med en række offentlige og private aktører i et sprogteknologisk udvalg nedsat af Kulturministeriet i starten af 2018 foreslår Sprognævnet derfor også, at indsatsen for at forbedre dansk sprogteknologi skal styrkes, blandt andet ved at oprette en organisation til at samle og koordinere indsatsen og sætte flere offentlige midler af til forskning og uddannelse i sprogteknologi.

Færre importord end i 2000

Men selvom sprogteknologien i nogle tilfælde tvinger os til at arbejde, og selvom meget af det digitale i det hele taget ikke findes på dansk, betyder det ikke, at vi indarbejder flere engelske ord i sproget. I hvert fald ikke hvis man skeler til det skrevne sprog i aviserne.

“Sprognævnet kommer senere på året med en udgivelse på baggrund af en undersøgelse om importord i dansk. Resultaterne viser måske lidt overraskende, at der ikke er flere engelske ord i dansk nu, end der var for 10-20 år siden. Som sådan er dansk generelt ikke blevet mere influeret af engelsk eller andre fremmede sprog,” fortæller Thomas Hestbæk Andersen.

Seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Margrethe Heidemann Andersen, står bag det omtalte forskningsprojekt ‘Yes, det er coolt. Om påvirkning af dansk fra andre sprog’, der altså udkommer senere i år. Hun har undersøgt det skrevne sprog i de danske aviser i 2016 ved stort set at gentage en undersøgelse, der fandt sted i 2000, hvor man opgjorde antallet af moderne importord (en samlet betegnelse for låneord og fremmedord) i en række aviser i de nordiske lande.

Det aktuelle forskningsprojekt viser, at andelen af importord faktisk er blevet mindre – fra en frekvens på 0,97 procent i 2000 til 0,58 procent i 2016.

“Samtlige undersøgelser, jeg har udført, viser, at der ikke er den store påvirkning fra engelsk.”

Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn

“Det, jeg har undersøgt, er avissprog, hvor vi har gentaget en undersøgelse, der blev afsluttet i 2000. Den har vi genoptaget i 2016 og undersøgt stort set de samme aviser, samme type aviser, og så har vi målt moderne importord, det vil sige ord, der er kommet ind i det danske sprog efter 1945, og der kan vi konstatere, at der er færre af den type ord i dag, end der var tidligere. Så på den måde er det rigtigt, at det, at vi bruger meget engelsk i teknologien, ikke påvirker vores sprog på det punkt,” forklarer Margrethe Heidemann Andersen.

Går man længere tilbage i tiden, har der dog været en eksplosiv udvikling i antallet af fremmede og lånte ord fra andre sprog. Det viser forskningsprojektet ‘Moderne importord i Norden’ fra 2000.

“Man sammenlignede aviser fra 1975 med tilsvarende fra 2000, og der viste sig at være en tredobling i mængden af ord udefra, altså en kraftig stigning. Men så falder mængden faktisk fra 2000 til 2016, selvom man måske skulle tro, at den blev ved med at stige,” fortæller Margrethe Heidemann Andersen.

Flere engelske verber

Et sted i sproget, hvor den digitale udvikling måske alligevel har sat sine spor, er i verberne. Vi chatter, tweeter, swiper og downloader på livet løs.

“Noget, som er lidt sjovt at se ved den undersøgelse her, er, at vi indlåner langt flere verber fra engelsk, end vi gjorde tidligere. Mange af de verber, vi låner, har at gøre med de sociale medier – at skype, tweete, chatte og så videre. Så der er i hvert fald en påvirkning fra de sociale medier på det punkt, men verberne bliver jo bøjet på dansk, og substansen i det sprog er stadigvæk dansk. Så det er krusninger på overfladen,” fastslår Margrethe Heidemann Andersen.

Det gælder i hvert fald det skriftlige sprog. Seniorforskeren vil dog ikke afvise, at det er noget andet, når vi taler.

“Samtlige undersøgelser, jeg har udført, viser, at der ikke er den store påvirkning fra engelsk. Det kan selvfølgelig være noget andet, når man kigger på talesprog, og især når man ser på, hvordan de unge taler. Der tror jeg, man finder en større procentdel af engelske ord end i aviserne,” siger hun. ●

Tekst / Ina Jacobsen
Foto / Carsten Bundgaard
Udgivet / Juni 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search