skip to Main Content

Praktisk erfaring er
den bedste vej til
ansættelse i K-branchen

Hvis du er nyuddannet og skal lande dig et job i kommunikationsbranchen, skal du have praktisk erfaring på cv’et. Erfaringen kan både komme fra studiejob, praktikophold og frivilligt arbejde ifølge K-chefer.

Tekst / Ina Jacobsen
Foto / Unsplash
Udgivet / Maj 2019

Har du ingen fuldtidsjobs at skrive på cv’et, kan det virke uoverskueligt at skulle finde sig et job i kommunikationsbranchen. Men ifølge Kommunikationsforums store K-chefundersøgelse, der er foretaget i samarbejde med Kommunikation og Sprog, er der mange veje ind på jobmarkedet, også selvom du er nyuddannet.

Kommunikation og Sprog har hevet fat i et par af K-cheferne fra vidt forskellige dele af branchen for at høre, hvad de lægger vægt på, når de skal rekruttere.

Frivilligt arbejde er også erfaring

Fælles for de k-chefer, Kommunikation og Sprog har talt med, er, at den praktiske erfaring vægter højt, når de skal vurdere ansøgninger. Undersøgelsens resultater peger i samme retning.

70 % af de adspurgte K-chefer svarer, at de i meget høj, i høj eller nogen grad ansætter personer, der er nyuddannede, men som har været i praktik.

Endnu flere – 83 % – angiver, at de (i meget høj, i høj eller i nogen grad) vil ansætte nyuddannede, som har haft job eller studiejob forud for ansættelsen.

Men ifølge to af de K-chefer, Kommunikation og Sprog har talt med, behøver erfaringen ikke nødvendigvis at komme fra et lønnet job eller en praktikstilling. Man kan også skrabe praktisk kommunikationserfaring til sig i sin fritid.

“Jeg lægger vægt på, at man skal have erfaring, men jeg har ikke noget imod at ansætte nyuddannede. Erfaringen kan være fra praktik, fra et studiejob, eller det kan være fra et stort engagement i at bruge sine færdigheder i fritiden, for eksempel at påtage sig kommunikationsopgaver i håndboldklubben. Man skal bare have gjort sig noget praktisk erfaring med at omsætte universitetsstof til praksis. For der er lang vej fra at sidde for eksempel og lave tekstanalyser til rent faktisk at kommunikere en indsats til en specifik målgruppe,” fortæller Nanna Lise Vester, der er kommunikationschef i Odense Kommune.

Henrik Varmark, der er kommunikationschef hos Erhvervsakademi Aarhus, mener også, frivillig erfaring betyder noget på cv’et, når man skal sælge sig selv til et job.

“Jeg ved godt, at nyuddannede ikke har årelang arbejdserfaring fra en fast stilling, men det gør heller ikke noget, hvis man har arbejdet med kommunikation i praksis. Det kan være som frivillig i en forening, eller hvis man har haft det som studiejob eller som praktik,” siger han.

Praktisk erfaring vejer tungere end karakterer

Har du flere 4-taller end 12-taller på karakterbladet, er der gode nyheder. En del af k-cheferne skeler nemlig ikke synderligt meget til karaktererne, når de skal ansætte nyuddannede.

37 % af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de kun i lav grad kigger efter høje karakterer, mens hele 25 % angiver, at det ikke er relevant.

“For mig betyder karakterer faktisk ikke rigtig noget. Jeg vil hellere have en, som har noget erfaring, og som groft sagt har prioriteret at have et studiejob eller har prøvet frivilligt arbejde af. En som måske ikke har fået 10 eller 12 hele vejen igennem, men som har lavet nogle studieprojekter, som er relevante for den branche, som han eller hun skal ud i. Så jeg vil hellere have en 7-talsperson med praktisk erfaring, end jeg vil have en 12-talsperson med stor teoretisk kunnen,” fortæller Henrik Varmark.

Han arbejder også som mentor for nyuddannede, der har svært ved at finde job, og gør meget ud af at fortælle dem, at håndgribelig erfaring fra verden udenfor uddannelsesinstitutionerne har stor betydning.

“Det viser sig altid, at hvis man tager en snak med en, der har forstand på arbejdsmarkedet, så finder man frem til, at man da sagtens kan lave sociale medieopslag, fordi man for eksempel har bestyret facebooksiden for fodboldklubben. Eller man har måske lavet et speciale eller løst en case i løbet af uddannelsen. Der er altid noget, man kan sige, man har lavet og fået en bestemt erfaring fra, hvis man bare leder længe nok – i de fleste tilfælde. Og derfor er det så afgørende vigtigt, at man ikke kun fokuserer på at få høje karakterer på sin uddannelse, men også laver noget praktisk, man kan sælge sig selv på bagefter,” siger Henrik Varmark.

Også Nanna Lise Vester understreger, at det ikke kun er afgørende at have tjek på teori:

“Det kan virke banalt, men jeg lægger altid vægt på, at kandidaten kan skrive. Ikke bare skrive korrekt dansk, men beherske visse journalistiske grundprincipper, og det er ofte en udfordring for humanisterne. Teksterne er ikke vinklede, og budskaberne er ikke skarpe nok,” siger hun.

Få styr på sociale medier, SEO, Google Analytics… eller GDPR

Har man hverken haft et superrelevant studiejob eller den perfekte praktikplads, kan en anden vej ind også være at bruge tid og energi på at opbygge nogle specialkompetencer på egen hånd.

“Et godt fif er, at man prøver at sætte sig lidt fagligt ind i et emne, som er oppe i tiden. Det kan være alt fra GDPR-regler til hvordan SEO fungerer, eller hvordan man bruger Google Analytics – et eller andet man kan blive ekstra skarp på,” siger Nanna Lise Vester.

Bjørn Kock Lærkedahl, der er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus, er også på udkig efter specielle kompetencer, som man ikke nødvendigvis får på sin kommunikationsuddannelse:

”Jeg kigger meget på noget med sociale medier, videoproduktion og kampagner, fordi jeg selv er uddannet journalist og kører pressedelen og det strategiske. Jeg kan også godt sociale medier til husbehov, men jeg vil hellere have en, der er lidt bedre end mig til det, og fordi vi ikke har råd til at hyre eksterne grafikere særlig tit, kigger jeg også efter en, der kan noget med grafik. Hvis jeg kan finde sådan en blæksprutte, som kan lidt billedbehandling, lidt InDesign og lignende, så er det også rigtig nyttigt,” fortæller han.

Også Henrik Varmak holder øje med ansøgere, der har helt opdaterede specialistkompetencer:

“Hvis jeg skulle ansætte nye folk, ville jeg bestemt kigge efter nogle specialister, der var dygtige til og havde erfaring indenfor det område, vi nu manglede specialistkompetencer i. Det kunne være særlige kompetencer indenfor Google Analytics eller SEO, sociale medier, visuel identitet, e-mailmarkedsføring, eller det kan være videoproduktionskompetencer.”

Han peger på, at det her kan være en fordel at være ung og nyuddannet:

“Det er måske vanskeligt at finde nogle, der har fulgt 100 % med i, hvad kan man på sociale medier lige nu. Selv jeg som kommunikationschef og mine specialister skal næsten tage på et seminar hver tredje måned for at følge med. Så den gode nyhed er, at selv os, der er gamle i branchen, har svært ved at hænge i. Det betyder nemlig omvendt, at hvis man er nyuddannet, har man den nye viden, som er forældet hos os, der tog uddannelsen for mange år siden,” siger Henrik Varmak.

Nyuddannede kan have en konkurrencefordel

Et fåtal af de adspurgte kommunikationschefer angiver, at de ansætter nyuddannede af den grund, at de som regel er billigere i løn end ansatte med arbejdsmarkedserfaring. 71 % siger, at den lavere løn enten kun i lav grad eller slet ikke er relevant, når de ansætter nye i kommunikationsstillinger.

“Jeg ansætter ikke nyuddannede, fordi de er billigere at ansætte. Jeg ser mere på, om stillingen vil være et godt match til en nyuddannet, der typisk har masser af gåpåmod og energi til at skulle ind og bidrage på en arbejdsplads,” siger Nanna Lise Vester.
Henrik Varmark, derimod, pointerer, at man som nyuddannet skal se det som en konkurrencemæssig fordel, at man – især i det offentlige – starter på en lavere løn, fordi man er nemmere at få til at passe ind i budgettet.

“Det vil typisk være således, at hvis jeg tager en akademiker, der er uddannet for 15 år siden, så kommer vedkommende automatisk ind på øverste løntrin, og hvis jeg tager en nyuddannet, så kommer vedkommende automatisk ind på et lavere løntrin. Og det er faktisk en konkurrencefordel for mange nyuddannede, som de ikke har lyst til at tale om, eller måske ikke er bevidste om, men mange virksomheder vil hellere tage en nyuddannet ind og give vedkommende mulighed for at vokse med stillingen, fordi de fylder mindre i budgettet, end at tage en højtuddannet specialist med 15 års erfaring. Det kommer an på stillingen, men nyuddannede har en konkurrencefordel især i det offentlige,” afrunder han. ●

Tekst / Ina Jacobsen
Foto / Unsplash
Udgivet / Maj 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search