skip to Main Content

Prioriter det gode sprog

Prioriter det
gode sprog

Virksomhedens sproglige profil er en lige så vigtig del af virksomheden, som alle andre politikker og grundlag. Derfor er det også vigtigt, at ledelsen bakker op om, at det gode sprog skal prioriteres. Og når arbejdet skal sættes i gang, er det enormt vigtigt, at man drager medarbejderne med ind i processen. Det skriver Tina Reichstein i dette interview, der er foregået via e-mail.

Tekst / Anne Nimb og Tina Reichstein
Foto / Helga Theilgaard
Udgivet / April 2021

Hej Tina
Hvad er status for det danske sprog i professionel sammenhæng i erhvervslivet i dag?
Vh Anne

 

Det, jeg først og fremmest tænker, er, at det er svært at svare entydigt på. For på den ene side ser jeg mange virksomheder og offentlige institutioner, som arbejder bevidst med at bruge sproget på en målrettet og ikke mindst modtagerrettet måde. På den anden side oplever jeg også, at virksomheder – som jeg ville forvente havde fokus på at være gode til at bruge sproget – sjusker. Og så vil jeg også lige definere, hvad jeg mener med brug af sprog i professionel sammenhæng. Det er ikke kun et spørgsmål om, at man vælger at bruge det danske sprog i stedet for for eksempel engelsk. For mig handler det lige så meget om, at man bruger sproget godt. Altså tænker sproget ind som en måde at styrke den gode kommunikation på. Når jeg så siger, at der er nogen, der sjusker, så er det fordi, jeg oplever, at der ikke bliver brugt den tid, der skal til, for at sikre, at budskabet går glat igennem. Det gode sprog kan jo ellers netop det.

Antallet af dem, der rent faktisk vil arbejde med sproget, er steget markant.

Helt konkret oplever jeg, når jeg holder kurser om god kommunikation – og dermed godt sprog – at rigtig mange i dag godt ved, at det er vigtigt at have fokus på det gode sprog. Men der dukker også stadig deltagere op, som overhovedet ikke kan se, at sproget er vigtigt. Hvis jeg så kigger tilbage, kan jeg se, at antallet af dem, der rent faktisk vil arbejde med sproget, er steget markant, siden jeg startede med at komme professionelt ud i erhvervslivet – og det er så siden start 90’erne. Men hurtigt går det ikke.
Venlig hilsen
Tina

 

Hvad siger du så til dem, der ikke kan se, at sproget er vigtigt, for at overbevise dem om det modsatte?
Vh Anne

 

Jeg siger, at jeg aldrig nogensinde har mødt nogen, som bliver vrede over eller kede af, at sproget er godt. Men at jeg har mødt mange, som bliver irriterede over dårligt sprog. Og som derudover ser det som udtryk for manglende professionalisme.
Vh Tina

 

Og hvis de så er blevet overbevist om, at det er noget, de vil arbejde mere professionelt med, hvilke greb ville du så anbefale, at de først og fremmest tager fat i? Er det især sproglig korrekthed, sproglig konsistens og sproglig kreativitet, eller er der andre? Og hvordan sætter man sådan et arbejde i gang?
Vh Anne

 

Jeg ville anbefale, at de i første omgang satte sig ned for at vurdere, hvilket signal de vil sende til deres modtagere (kunder, klienter, borgere og så videre). Det skal så sammenholdes med for eksempel deres værdigrundlag. Hvis de har et værdigrundlag, der siger noget om innovation, vil det være oplagt at kigge på, hvordan de rent sprogligt kan bekræfte den værdi. Det kan være ved at se på sproglig kreativitet og på den sproglige udvikling. Altså hvordan er det moderne skriftsprog. Som udgangspunkt er sproglig korrekthed ikke noget, jeg synes, en virksomhed behøver at tage stilling til. Det skal bare være i orden. Hvis ikke det er det, sender det et useriøst og dermed uprofessionelt signal. En anden værdi, som jeg har set formuleret mange steder både privat og offentligt, er ’at være i øjenhøjde’. Det kræver, at man sætter sig ned og overvejer, hvordan skriver vi, så modtageren kan forstå. Hos flere af mine kunder har vi lavet oversættelser af deres faglige begreber, så der i stedet bliver brugt ord eller forklaringer, som modtageren forstår.

Pointen er, at den sproglige profil – eller en sprogpolitik – er en lige så vigtig del af virksomheden, som alle andre politikker og grundlag. Derfor er det også vigtigt, at ledelsen bakker op om, at det gode sprog skal prioriteres.

Når arbejdet så skal sættes i gang, er det enormt vigtigt, at man drager medarbejderne med ind i processen.
VH Tina

Vil du beskrive, hvad en sprogpolitik kan indeholde, også gerne nævne nogle konkrete eksempler på overvejelser, man kan have, inden man for eksempel vælger en sproglig stil? Hvorfor skal det for eksempel være kreativt eller det modsatte? Og er der nogle typer virksomheder, der egner sig bedst til en bestemt sproglig stil?
/Anne

 

Når man skal vælge sproglig stil, skal man starte med at kigge på virksomheden.
Eksempel på elementer i en sprogpolitik:
• En formålsbeskrivelse, som forklarer, hvordan virksomhedens værdier skal afspejles i den skriftlige kommunikation
• Arbejdet henimod et konkret værktøj, for eksempel en skriveguide, der danner rammen, som medarbejderne kan arbejde indenfor
• En plan for implementering af politikken hos nuværende og kommende medarbejdere
• En eksempelbank med gode og dårlige tekster, hvor medarbejderne kan hente inspiration.

Når man skal vælge sproglig stil, skal man starte med at kigge på virksomheden. Hvad forventer vi som modtagere af virksomheden? Hvis der er tale om en virksomhed indenfor det blå segment, for eksempel banker og forsikringsselskaber, forventer vi ikke, at de er kreative i deres sprogbrug. Her vil det være mere relevant, at de vælger en sproglig stil, som er – kan jeg kalde den objektiv. En stil, hvor sproget ikke lægger op til fortolkning og skaber billeder. Det skal være til at forstå for de fleste, og vi skal ikke være i tvivl om, hvad vi siger ja eller nej til.
Hvis det derimod handler om for eksempel rådgivningsvirksomheder, som skal være med til at udvikle en virksomhed, et brand eller et produkt, vil vi i højere grad forvente, at den sproglige stil er mere kreativ. For slet ikke at tale om hele reklamebranchen. Det er imidlertid sjovt, for jeg har set e-mails fra reklamebureauer, som er virkelig kedelige og gammeldags, og som slet ikke svarer til den sproglige stil på deres hjemmeside.

Hvis virksomheden lever af at rådgive korrekt, for eksempel revisorer og advokater, vil det at have mange stave- og tegnsætningsfejl også være uheldigt. Her er korrekthed nødvendigt for at støtte op om den ydelse, som virksomheden tilbyder.

En a-kasse, jeg har været med til at lave sprogpolitik for, traf også et valg, der handlede om, hvordan de ville opfattes af deres medlemmer. De valgte helt bevidst at have en mere familiær tone, fordi de ønskede, at deres medlemmer skulle føle sige knyttede til dem og kunne fungere som ambassadører. Det betød så, at dem, der ikke brød sig om tonen, ikke var a-kassens primære kundesegment. Det er jo også et valg om sprogstil.
Vh Tina

Tina Reichstein er cand.mag. i dansk og retorik og en erfaren underviser og formidler indenfor dansk sprog og kommunikation. Hun stiftede Syntaksis i 2004 og har derudover blandt andet været ekstern lektor på studiemønstret sproglig rådgivning på Københavns Universitet, undervist på Folkeuniversitetet og arbejdet som sproglig rådgiver, redaktør og informationsjournalist.
Det er en passion for godt sprog og god kommunikation, som driver Tina. Og denne passion lå også bagved ideen om at stifte Sprogprisen. Prisen hylder det gode danske sprog i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor og bliver uddelt i samarbejde med andre sprogligt interesserede, blandt andet Dansk Sprognævn og Kommunikation og Sprog.

Hej igen
Tak for den brugbare inspiration til, hvordan man kan komme i gang med arbejdet med at sikre, at en virksomheds sproglige stil er i overensstemmelse med værdier, målgruppe, ønsker og med virksomhedens brand. I din egen virksomhed har du kurser i dansk sprog, sprogpolitik og meget andet. Oplever du, at der er sket noget med den sproglige stil som følge af de nye platforme, for eksempel sociale medier? Virksomhedernes måde at skrive på er måske blevet mere ’folkelig’, eller er der noget andet, der har ændret sig i de senere år?

 

Hvis jeg skal sige noget generelt om virksomheders måder at skrive på, så ser jeg lige nu 3. udgave. Her tænker jeg på, at langt de fleste kommunikerer via e-mail. I starten var den kommunikationsform meget kort og til tider ret uformel. Der var ikke gjort meget ud af layout og typografi. Når der var tale om længere beskeder, var det vedhæftet. Så blev teknikken bedre, og der kom en tendens til, at der blev kommunikeret på e-mail, som havde det været et brev. Altså længere og mere formelt. Og nu virker det, som om virksomhederne har fundet en balance, hvor e-mailen igen er blevet mindre formel – jeg siger med vilje ikke mere uformel – og på den måde kan man sige, at sproget i højere grad passer til mediet.

Den humoristiske tilgang har helt klart bredt sig ud.

Selvfølgelig er der undtagelser. Nogle kommunikerer stadig meget formelt, og nogle kommunikerer virkelig uformelt og bekymrer sig ikke om sproget.

For ikke så mange år siden præmierede vi i sprogprisgruppen en tekst, som havde en fin humor. Altan.dk var det. Den humoristiske tilgang har helt klart bredt sig ud siden.

Jeg har også lagt mærke til tonen i ordrebekræftelser, som jeg sikkert ikke er den eneste, der modtager en del af i øjeblikket. Blot et par eksempler:

Hej Tina Reichstein,
Hvor er vi glade for din bestilling, som har fået ordrenummer 8512553.

Kære Tina
Vi har modtaget din ordre og vi pakker og håndterer den så hurtigt som muligt.

Det får mig også lige til at sige noget om de der tiltalehilsner. Det er nok der, hvor jeg stadig ser, at e-mailen ikke rigtig har fundet sin form. At bruge ’Hej’ sammen med efternavn er et brud på stilen.

 

Kære Tina Reichstein
Vi er så glade for, at du ville stille op til dette interview. Tusind tak for, at vi måtte få indblik i din viden.
Mange hilsener
Anne fra Kommagasinet

Tekst / Anne Nimb og Tina Reichstein
Foto / Helga Theilgaard
Udgivet / April 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search