Sportsnyheder skrevet af robotter, automatiske søgemaskiner, der finder lige præcis det indhold på nettet, der er relevant for dig og hyper avancerede algoritmer. Det byder fremtiden i kommunikationsbranchen blandt andet på ifølge kommunikationscheferne.

I hvert fald svarer mere end halvdelen af dem i en undersøgelse foretaget blandt et bredt udsnit af kommunikationschefer i både offentlige og private virksomheder, at de tror, at robotgenereret og automatiseret indhold kommer til at fylde mere i kommunikationsbranchen fremover.

En af dem, der mener, at robotterne bliver en del af medarbejderstaben fremover, er Mikkel Harboe, kommunikationschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

“Jeg tror, at det (autogenereret indhold, red.) bliver mere og mere relevant i forhold til søgning og søgeoptimering, men også i forhold til at man får genereret big data, i forhold til hvordan man bruger sociale medier og så videre. Det der med at du bruger ikke lige så meget tid på at sidde og gennemtrawle aviser eller sociale medier, fordi du har systemer sat op, der overvåger en masse for dig. Det kan frigive nogle ressourcer til det andet kommunikationsarbejde,” siger Mikkel Harboe.

“Da sociale medier kom i sin tid, var det heller ikke noget, vi beskæftigede os med, sjovt nok. Men det er jo blevet en naturlig del af kommunikationsopgaven i dag og fylder mere end for bare nogle år siden,” tilføjer han.

Skeler man til den anden side af Atlanten, er der allerede robotter, der laver nogle af de samme opgaver som medarbejdere i Erhvervsrådet.

“Nogle banker i USA er begyndt at sende autogenererede kommentarer ud til medierne allerede et millisekund efter, at der er kommet nye nøgletal. Vi er en økonomisk tænketank, og vi bruger en del tid på at lave kommentarer, citater og analyser, som vi sender ud til medierne, når der kommer nye tal fra eksempelvis Danmarks Statistik om ledighed, beskæftigelse, BNP og så videre. Her i Danmark ligger det nok mere end et år eller to ude i fremtiden,” spår Mikkel Harboe.

Vil ikke udelukke robotter

Kommunikationschef i Diakonissestiftelsen, Karen Grønkjær Kjeldsen, har også svaret i undersøgelsen, at robotterne kommer til at lave mere kommunikation, men i første omgang ikke på hendes egen arbejdsplads.

“Jeg tror, at automatiseret og robotgenereret indhold kommer til at fylde mere i branchen som sådan, men på Diakonissestiftelsen vil vi nok primært blive påvirket af udviklingen af algoritmer på sociale medier og lignende,” siger Karen Grønkjær Kjeldsen.

En af dem, der mener, at robotterne bliver en del af medarbejderstaben fremover, er Mikkel Harboe, kommunikationschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

“Jeg tror, at det (autogenereret indhold, red.) bliver mere og mere relevant i forhold til søgning og søgeoptimering, men også i forhold til at man får genereret big data, i forhold til hvordan man bruger sociale medier og så videre. Det der med at du bruger ikke lige så meget tid på at sidde og gennemtrawle aviser eller sociale medier, fordi du har systemer sat op, der overvåger en masse for dig. Det kan frigive nogle ressourcer til det andet kommunikationsarbejde,” siger Mikkel Harboe.

“Da sociale medier kom i sin tid, var det heller ikke noget, vi beskæftigede os med, sjovt nok. Men det er jo blevet en naturlig del af kommunikationsopgaven i dag og fylder mere end for bare nogle år siden,” tilføjer han.

Skeler man til den anden side af Atlanten, er der allerede robotter, der laver nogle af de samme opgaver som medarbejdere i Erhvervsrådet.

“Nogle banker i USA er begyndt at sende autogenererede kommentarer ud til medierne allerede et millisekund efter, at der er kommet nye nøgletal. Vi er en økonomisk tænketank, og vi bruger en del tid på at lave kommentarer, citater og analyser, som vi sender ud til medierne, når der kommer nye tal fra eksempelvis Danmarks Statistik om ledighed, beskæftigelse, BNP og så videre. Her i Danmark ligger det nok mere end et år eller to ude i fremtiden,” spår Mikkel Harboe.

Vil ikke udelukke robotter

Kommunikationschef i Diakonissestiftelsen, Karen Grønkjær Kjeldsen, har også svaret i undersøgelsen, at robotterne kommer til at lave mere kommunikation, men i første omgang ikke på hendes egen arbejdsplads.

“Jeg tror, at automatiseret og robotgenereret indhold kommer til at fylde mere i branchen som sådan, men på Diakonissestiftelsen vil vi nok primært blive påvirket af udviklingen af algoritmer på sociale medier og lignende,” siger Karen Grønkjær Kjeldsen.

Barbara Borre Lange, der er kommunikationschef i FDM, ser også, at automatiseret indhold kommer til at fylde mere i kommunikationsbranchen – måske også hos FDM på sigt.

“Vi har ikke nogen erfaringer med robotter til at producere vores redaktionelle indhold endnu, men jeg vil slet ikke udelukke, at vi kommer til at bruge dem, fordi de vil kunne løse nogle kommunikationsopgaver langt hurtigere. Vi er allerede meget opmærksomme på, at for eksempel Siri og Google Assistent skal kunne forstå vores kommunikation, så vi når vores brugere både nu og i fremtiden. Men jeg tror stadig, der er nogle ting, som robotterne ikke vil kunne, eller hvor de skal tilpasses. Hvad det kan være, er simpelthen for svært at sige, før vi har flere erfaringer. Der er mange eksempler på, at man har sagt ‘det der kommer aldrig til at ske’, og så sker det alligevel,” siger hun.

Bliver kommunikationsmedarbejderen nu overflødig?

Hverken Barbara Borre Lange eller Mikkel Harboe frygter, at de selv eller deres medarbejdere bliver udkonkurreret af robotterne. Men det handler om hele tiden at forny sine kompetencer for at følge med. Og så kan autogenererede artikler måske give plads til nye typer af opgaver.

“Det her autogenererede indhold vil jo kunne frigøre ressourcer, men det kan også virke som om, at dele af ens job bliver overflødiggjort. Omvendt kan man sige, at kommunikationsjob udvikler sig hele tiden, og jeg tror sådan set bare, at det vil skabe nye opgaver og nye muligheder. Så jeg tror bestemt ikke, at kommunikationsmedarbejderen bliver overflødiggjort,” forklarer Mikkel Harboe.

Men det kræver, at nye og nuværende kommunikationsfolk hele tiden bliver opkvalificeret, fordi opgaverne ændrer sig hurtigere end tidligere.

Ifølge Barbara Borre Lange er det først og fremmest chefens ansvar.

“Man bliver nødt til som kommunikationschef hele tiden at have for øje, at den kommunikation, man har i dag, ikke er den samme i morgen. Man har pligt til hele tiden at følge med i, hvordan man udvikler ens medarbejdere og dagligdag, når man planlægger – hvordan imødekommer man fremtiden i stedet for at gøre, som man altid har gjort,” siger FDMs kommunikationschef og tilføjer:

“Jeg synes, det er min fornemste pligt som leder at sikre, at mine medarbejdere får nye kompetencer, og at jeg som leder følger med i ny teknologi, og det gør jeg ved at se på, hvad der sker i det store udland, også i andre brancher. Sådan nogle som Amazon har brugt robotter i mange år, så man kan lære af deres erfaringer og måske selv prøve det af på et tidspunkt. Det er jo ikke sikkert, at fordi noget fungerer i USA eller England, så fungerer det også i Danmark. Det kan også være den anden vej – at fordi danskerne er så digitale, som de er, skal vi være hurtigere ude med nogle af tingene.”

Karen Grønkjær Kjeldsen mener også, at den hastige digitale udvikling kalder på mere efteruddannelse. Til gengæld oplever hun, at man på tværs af branchen er gode til at hjælpe hinanden.

“Jeg føler et lille behov for opkvalificering i vores afdeling i forhold til den digitale teknologi, hvor jeg selv kan være lidt famlende. Men jeg oplever, at det er et område, hvor der er meget videndeling, for eksempel i grupper på Facebook på tværs af virksomheder og sektorer, og hvor man gerne vil hjælpe hinanden til at blive bedre.” ●