skip to Main Content

Sådan får du mere efteruddannelse

Sådan får du mere efteruddannelse

Efter- og videreuddannelse giver dig flere kort på hånden. Nu guider Kommagasinet dig til, hvordan du får mere af det. Læs også, hvordan du lægger en karriereplan og synliggør dine kompetencer, så andre aldrig er i tvivl om, hvad du kan.

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Juni 2022

Lyt til artiklen her:

“Alle har brug for efter- og videreuddannelse. Og alle arbejdsgivere er afhængige af dygtige medarbejdere. Især i en tid hvor verden bliver mere kompleks, og nye områder som bæredygtighed og diversitet skaber et nyt sprog, der kalder på ny viden.”

Sådan lyder det fra Marianne Greve Jensen, der er konsulent hos Kommunikation og Sprog.

Sammen med Trein Møller, der også er konsulent hos KS, klæder hun dig på disse sider på, så du kan tage de første skridt mod mere efter- og videreuddannelse.

_________________________________

8 argumenter:
Derfor skal du have efteruddannelse

1. Udviklingen går stærkt
Særligt indenfor kommunikation, sprog og marketing går udviklingen stærkt. Især når vi taler digitale muligheder. Det er nødvendigt at holde sig opdateret for at kunne varetage sit arbejde, så den virksomhed, man arbejder for, kan forblive konkurrencedygtig.

2. Styrker fagligheden
Med efter- og videreuddannelse udvikler man sin faglighed og styrker både sine faglige og personlige kompetencer.

3. Karrierefremmende
Kontinuerlig faglig udvikling gør dig i stand til at løse nye og mere komplekse opgaver. Det giver dig mulighed for at rykke til et nyt job eller en anden position.

4. Evigt attraktiv
I dag bør man sørge for hele tiden at være attraktiv for arbejdsgiverne. Det kan være godt at spørge sig selv, om man ville komme i spil til sit eget job, hvis det blev slået op – eller er der i dag nogle helt andre forventninger og krav?

5. Styrker netværket
Mange kommunikatører sidder i stillinger, hvor de er meget alene med mange forskellige opgaver. Men når man efteruddanner sig, møder man andre med de samme, faglige interesser.

6. Stærk signalværdi
At man opgraderer sine kompetencer sender et stærkt signal om, at man holder sig fagligt opdateret – og at man er den type medarbejder, der tager sin faglighed alvorligt.

7. Afgørende for arbejdspladsen
Alle arbejdspladser er afhængige af dygtige, kompetente medarbejdere i en verden, hvor konkurrencen er hård.

8. Mere i løn
Hvis du tilegner dig ny viden, kan du bruge det som argument i lønforhandlinger, hvis du er blevet i stand til at løse mere komplekse opgaver siden sidste lønsamtale. Det er altså et argument om, at man bidrager mere til noget andet eller er med til at rykke arbejdspladsen
et nyt sted hen.

Kilde: Marianne Greve Jensen, konsulent, KS

_________________________________

_________________________________

3 skridt:
Sådan lægger du en karriereplan

1. Løft blikket
Mange kigger primært på, hvad det er for opgaver, de gerne vil løse. Man har typisk en stillingsbetegnelse i hovedet. Men husk at løfte blikket. På papiret er en Social Media Manager-stilling nærmest identisk i LEGO eller en lille start up-biks. Men det er to vidt forskellige job. Derfor er det vigtigt, at du overvejer mere end bare stillingsbetegnelsen. Det betyder også, at du bliver mere varmesøgende i forhold til, hvad det er for job, der kunne give mening. I store virksomheder arbejder du oftere i teams og specialiserer dig indenfor et mere begrænset område. Så hvis du gerne vil arbejde autonomt, gerne vil have en flad struktur, gerne vil have hænderne i mange forskellige ting, så er det måske bedre at gå målrettet efter mindre virksomheder. Overvej også, om du trives bedst i det private eller offentlige; i det private er der et tydeligt fokus på vækst, i det offentlige skal du få samfundsmæssige, økonomiske og politiske hensyn til at gå op.

2. Hvad motiverer?
Er du drevet af at performe dig op gennem systemet? Skal den næste stilling give mere i lønposen, skal teamet være større? Det er den vertikale motivationsfaktor.

Men det er ikke alle, der føler sig hjemme i det. Nogle elsker at nørde igennem med metode, hvor man bliver bedre og bedre til sit fag. Her er motivationsfaktoren, at du kan excellere indenfor dit faglige felt.

Hovedparten af KS-medlemmerne oplever selv, at det er lidt tilfældigt, hvordan de har flyttet sig fra det ene sted til det andet. Det er det sjældent, fordi det, de har lavet, har været en trædesten til det næste. På den måde har de hele tiden holdt sig åbne over for nye muligheder. Hvis det er noget, du kan genkende, skal du være opmærksom på, hvad der gør dig nysgerrig, hvad du gerne vil lære og blive klogere på, så du kan blive klar over, hvad der tænder dig. Først der er du i stand til at lede efter det – sæt dig et læringsmål, og bliv klog på, hvad der er meningsfuldt.

3. Aktiver netværket
Du får ikke dit næste job ved at beslutte dig for det. Du skal møde dem, der arbejder der, hvor du gerne vil hen. De skal vide, at du findes, og at du kan noget, som de har brug for. Varm dit netværk op, og udbyg dit kendskab til branchen, sektoren og jobtypen – du skal vide noget om det sted, du gerne vil hen. Kig ud i næste led. Hvem kan dem, du kender, introducere dig til?

Kilde: Trein Møller, konsulent, KS

_________________________________

_________________________________

3 barrierer
– og råd til at nedbryde dem

1. Økonomi
Barriere: Det kan være dyrt at tage efteruddannelse. Offentligt ansatte har mulighed for at søge fonde, og en overenskomst kan give muligheder, men rigtig mange er afhængige af selv at kunne forhandle. Der kan økonomi betyde meget.

Råd: Synliggør værdien. Hvis man skal have argumenterne på plads over for lederen, så skal man tydeliggøre, hvorfor uddannelsen eller kurset er relevant for de opgaver og/eller behov, der er på arbejdspladsen. Kan chefen se, at det bidrager til forretningen? Er det et must, at man skal kunne det her? Betyder det noget for produktiviteten eller samarbejdet? Giver det nye muligheder? Svarene på de spørgsmål kan være argumenter for efteruddannelse.

2. Hvad skal jeg vælge?
Barriere: Udbuddet er meget stort, og det er svært at finde ud af, hvad der er det rigtige.

Råd: Det er vigtigt at tænke på, hvad der er behov for på arbejdspladsen nu og fremadrettet, men det er også vigtigt at tænke på sig selv. Hvad vil jeg fremover? Hvordan kommer jeg i spil til et nyt job? Hvordan bliver jeg mere attraktiv? Hvis du er i tvivl, er det godt at begynde at se efter kortere og gratis kurser – og derfra blive klogere på, hvad det er, du skal gå i dybden med. Det er megaærgerligt at bruge 45.000 kroner på noget, som du efter tre gange finder ud af slet ikke er interessant.

3. Manglende tid
Barriere: Mange har svært ved at klemme efteruddannelse ind. Både i forhold til arbejds- og privatlivet. De lidt større efteruddannelser har det med at snige sig ind i privatlivet.

Råd: Se det som en investering i dig selv og din fremtid. Det er også en god ide at gå lidt strategisk til værks: Hvilken type efteruddannelse passer realistisk til den type og det sted, jeg er? Er det nu, du har tid til de lange og ressourcekrævende efteruddannelser som MBA, masteruddannelser og HD, eller er det fint med mere korte og målrettede efteruddannelser som for eksempel projektleder certificeringer eller SEO-kurser? Husk også, at det kan være muligt at forhandle tid og fleksibilitet med arbejdsgiveren.

Kilde: Marianne Greve Jensen, konsulent, KS

_________________________________

_________________________________

4 tip:
Synliggør dine kompetencer

1. Hvad gør dig særlig?
Du kan mere end dit arbejde: Der er de synlige kompetencer, det vil sige, dem du sætter i spil i den daglige opgaveløsning. Og så er der dem, folk ikke nødvendigvis ved, at du har. Mange opdeler arbejdslivet og det øvrige liv, så det er ikke altid, at man tænker over, at hvis man sidder i skolebestyrelsen, så har man noget politisk, organisatorisk erfaring. Overvej, om og hvordan du kan bruge kompetencer fra privatlivet i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Når du søger dit næste job: Alle kan skrive, at de er gode til projektledelse. En kommende arbejdsgiver ved ikke, hvordan du er god, så derfor er du nødt til at udlægge teksten. Nogle projektledere er gode til at arbejde gennem andre, motivere og etablere ansvar og ejerskab. De er relationelt stærke. Andre er supergode til at styre processer og ressourcer. Der vil være nogle, som er stærke i at holde fokus i meget komplekse projekter med mange forskellige interessenter. Din kommende arbejdsgiver skal kunne forstå, hvad der gør dig særlig, så hun/han kan træffe et bevidst valg om, at det netop er din måde at være projektleder på, dine forcer, som hun/han har brug for. Det er helt fair at sige, hvor grænsen går i forhold til, hvor du kan handle på egen hånd, og hvornår du skal have sparring.

2. Kom med en case!
Eksemplets magt er vigtigt, både når man er i job og når man gerne vil have et (andet) job.

Det er for eksempel vigtigt at kunne konkretisere, hvad det er for en rolle, du har, når du er i en sammenhæng, hvor der træffes beslutninger. Er det dig, der styrer budgettet? Sørger du for, at alle bliver hørt? Oversætter du ledelsens sprog, så alle kan være med? Jo mere tydeligt du kan beskrive din rolle desto bedre. Men du kan sagtens søge et job med opgaver, som du ikke har løst før, hvis du har et beredskab til at håndtere den situation.

3. Vær konkret
Indimellem støder man på vage beskrivelser. Du har haft et stort budget, høj synlighed med videre. Mit råd er: Hvis du har haft et budget på 10.000 kroner, og du har holdt det, så fremhæv, hvad du fik ud af det. For fik du det bedste ud af det, så får du også det bedste ud af 100.000 kroner eller mere. Så kan din kommende arbejdsgiver vurdere, om det er et stort eller lille budget i deres optik.

4. Spot åbningerne
Åbningerne for at synliggøre (skjulte) kompetencer er typisk der, hvor der sker noget nyt. Det kan være projekter, initiativer i forbindelse med strategiplaner eller organisationsændringer. Du skal spotte bevægelserne i organisationen, for her er kortene ikke nødvendigvis givet på forhånd. Så du skal skærpe din opmærksomhed i forhold til mulighedsrum og krydset mellem de kompetencer, du gerne vil have i spil. Hvem har brug for det, du gerne vil bidrage med? Og hvem bestemmer? Du skal tale ind i det, der både giver mening for dig og for hele organisationen.

Kilde: Trein Møller, konsulent, KS

_________________________________

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Juni 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search