Nogle bliver meget vrede, smækker med døren og viser sig aldrig i virksomheden mere. Andre bliver triste og kede af det, vender det måske indad. Og andre igen reagerer ved at blive bekymrede for fremtiden, ikke at kunne sove om natten, have let til tårer og svært ved at koncentrere sig. Og måske oplever de fleste lidt af det hele.

Vi taler om at blive fyret. Det er en kaotisk, stressende og svær situation. Og selvfølgelig reagerer man på det. Men hvordan tackler man bedst situationen, hvordan passer man på sig selv og hvordan kommer man godt videre, måske i et job, der er bedre end det, man havde?

Eva Hertz, der er klinisk voksenpsykolog, ph.d. og direktør i Center for Mental Robusthed, hvor hun i 10 år har arbejdet med forebyggelse af arbejdsrelateret stress gennem evidensbaserede metoder, har talt med virkelig mange mennesker, der har været i situationen, og hun giver her sine råd om, hvordan man kan komme igennem det på en god måde.

”Det er de færreste, der bryder sammen og går grædende til psykologen. De fleste mennesker kan godt tåle at få beskeden, især hvis de er forberedt. Men for nogle, for eksempel langvarigt stressebelastede eller sygdomsramte, kan det være anderledes,” siger Eva Hertz.

Eva Hertz er nogle gange ’brandvagt’ i virksomheder, der skal fyre mange medarbejdere. Så sidder hun på et kontor og er klar til at tale med de medarbejdere, der har brug for det. Men det er ikke hendes erfaring, at de reagerer med det samme. Der går som regel noget tid.

”Man kan godt tale om, at man kan afskedige på den rigtige og den forkerte måde. Og der er forskel på, om det er en masseafskedigelse, eller det er en enkelt opsigelse,” siger hun. Man kommer sig nemlig hurtigere over masseafskedigelser, end hvis man er den eneste, der bliver fyret

Det samme gælder alle former for traumer; det er lettere at være flere om det.

”Hvis det er en masseafskedigelse, er det godt at varsle den, men det skal helst kun være et par uger før, ikke flere måneder. Og det må aldrig være på en fredag, og aldrig via sms eller på telefon. Et orienterende møde er godt, men selve afskedigelsessamtalen bør foregå en-tilen. Og det er også godt at være blandt sine kolleger den dag, der afskediges, så man kan få talt med hinanden om det, for kollektivet beskytter. Men det skal helst ikke være på den måde, at man skal sidde ved sit skrivebord mellem 9 og 10, og så bliver de, der skal afskediges, ringet op. Det giver jo en hel guillotineoplevelse. Og det er også ubehageligt for de kolleger, der bliver tilbage. Man kan opleve, at de bliver ramt af skyldfølelse,” siger Eva Hertz.

Vi reagerer forskelligt

Hvis man tror, at man kan tale om, at alle gennemgår de samme faser, når de bliver sagt op, tager man fejl. Man kan heller ikke tale om faser, fordi man ved, at mennesker reagerer vidt forskelligt.

”Det er almindeligt, at man oplever tristhed, skyld og skamfølelse, og det er også meget almindeligt at vende det indad. Man kan også have vrede, aggressive tanker om sin leder og om arbejdspladsen, men det svinder normalt efter en tid. Den fysiske reaktion kan være spænding, indre uro, søvnbesvær, mangel på energi, udmattelse, og man bliver hurtigt overvældet. Det ligner på mange måder stress,” fortæller Eva Hertz og uddyber:

”Man kan veksle mellem at være vred og trist. Man har måske den der nagende følelse: Hvorfor var det lige mig? – hvor man søger efter en forklaring. Vi har et behov for at skabe mening, og en opsigelse føles ofte meningsløs og nogle gange også uretfærdig. De fleste mennesker gør sig meget umage på arbejdet. Det er umådeligt svært at blive afskediget, at blive sat fra bestillingen, når man samtidig lige har haft rasende travlt med en række opgaver.

Ofte får folk ikke mulighed for stille og roligt at lukke ned, og det gør også, at efterbearbejdningen bliver mere kompliceret,” siger Eva Hertz.

Hvad er den gode reaktion, lige når det sker?

”Man skal aldrig smække med døren. Vi lever i et lille land. Du får ikke jobbet tilbage ved at råbe og skrige og græde over det. Men de følelser, du helst ikke skal vise på arbejdet, skal selvfølgelig have en ventil for at komme ud. Det kan være hos ens nærmeste. Man kan sagtens have helt berettigede følelser af uretfærdighed.

Dem skal man ikke lægge bånd på, men man skal få afløb for dem et andet sted. Husk på, at andre mennesker er den bedste modgift til livets nedture. Når vi har nogen at støtte os til, nogen der tror på os, så kan vi håndtere rigtig meget. Og hvis der er noget, der ikke er fair og ikke er foregået ordentligt, så lad din faglige organisation tage sig af det. Sørg for at få en afskedigelsespakke med nogle karrieresamtaler, der også kan handle om, hvordan du kan være i det,” råder Eva Hertz.

Det går ud over selvværdet

En opsigelse går direkte ind på ens selvværd. Den giver en følelse af, at man ikke kan bruges, og den er ikke god, når ens identitet er hængt så meget op på vores arbejdsliv, som det er tilfældet i dag.
”Det er en gennemgribende forandring pludselig at stå udenfor arbejdslivet. Der er hele identitetsspørgsmålet, også som fagperson. Det er også det økonomiske grundlag, der vakler, og så er der usikkerheden om fremtiden. Det er meget omfattende,” siger Eva Hertz.

Bekymringerne for fremtiden bliver understøttet af den måde, jobcentrene behandler folk på, påpeger hun.

”Her er man jaget vildt, og man ser ofte, at folk simpelthen bliver stressede af alle de ting, de skal. Jeg hører ofte fra ledige, at de går til hundredevis af kaffeaftaler, og de skal også lige skrive deres LinkedInprofil om, skrive ansøgninger og så videre. Man taler ligefrem om ledighedsstress,” fortsætter hun.

Men hvordan håndterer man det?

“Ofte gælder det for mig om at få dem overtalt til at begrænse den tid, hvor de er jobsøgende. Man skal samle energi og passe på sig selv, og det gør man for eksempel ved at kigge efter åndehuller og ved at vælge sine mål. Lav gerne en lille liste over ting, der giver energi og glæde. Man skal øve sig på selv-venlighed og holde op med at være kritisk og bebrejde sig selv, at man er kommet i denne situation. Ikke slå sig selv oven i hovedet, men minde sig selv om, at det er klart, det er hårdt og tager energi. Så kan man få fokus på, hvordan dagen kan få et indhold, der føles nærende og ikke tærende.”

”Mange jobcoaches skruer op for ledighedsstressen. Jeg går den modsatte vej,
fordi det tager så meget psykisk energi at være afskediget. Det gælder om ikke at tabe momentum, men holde fast i den energi, der er. Det er vigtigt, at man bruger sine nærmeste, men det er et dilemma, for de kan have ambitioner, man ikke er klar til.”

”Det er desværre ikke alle, der bliver fritstillet, og hvis folk ikke er det, ser man
ofte, at de bliver sygemeldte. Det slider, hvis man skal fortsætte på arbejdspladsen,
så det er en god ide at forhandle sig til, at man bliver fritstillet. Her kan man bruge sin fagforening for at blive forhandlet ud,” uddyber Eva Hertz.

Hvornår skal man gå i gang med at søge et nyt job?

Opgaven er at passe på sig selv og vide, at det bliver en lang og krævende rejse, til man kommer i job igen.

”Hvis man går og slikker sårene efter en afskedigelse, skal man vente, til man er i lidt bedre form psykologisk set. Hvor længe man skal vente, kommer også an på, hvordan ens øvrige liv er. Hvis man søger og får afslag på afslag, kan man ryge ned igen, så det kræver noget robusthed.

Man kan godt komme for tidligt i gang, fordi man tænker, at man tilgodeser sine nu-og-her-behov ved at handle, men det er i virkeligheden ikke en hensigtsmæssig måde at bearbejde følelser på, hvis man bare forsøger at handle sig ud af dem. Det er derfor kunsten bliver at være i det og, hvis man kan, værdsætte den tænkepause, man har fået. Måske ovenikøbet med fuld løn i nogle måneder,” siger Eva Hertz.

”Det er svært at tro i begyndelsen, men der er nogle gange en dør, der åbner sig, når man bliver afskediget. Det er ikke altid, det er drømmejobbet, man er blevet afskediget fra. Det kan være, at der viser sig noget andet, i en anden type virksomhed, hvor man passer bedre ind.”

”Husk også meget gerne dig selv på, at det ikke er så usædvanligt. Der er mange, der har prøvet det før dig,” slutter Eva Hertz. ●