Det har altid været en særlig udfordring at lande sit første rigtige fuldtidsjob efter studiet, blandt andet fordi du som nyuddannet ofte mangler relevant erhvervserfaring på cv’et. Derfor ser denne artikel nærmere på, hvordan de nyuddannede bedst muligt kan omsætte, oversætte og bruge hele deres kompetencepalet i jobsøgningsprocessen.

Start med dine akademiske kompetencer

Alle universitetsuddannede har gennem deres studietid fået fyldt den faglige værktøjskasse med akademiske kompetencer. En akademiker er for eksempel trænet i at indsamle empiri til projekter og større opgaver, overskue komplekst datamateriale i en analyseproces, og høvle støj og uvæsentligheder fra et vigtigt budskab, der skal formidles til forskellige målgrupper. Færdigheder, der er vigtige at kunne i et akademisk arbejde, og som viser, at du har et solidt, fagligt fundament på cv’et.

Men flere nyuddannede akademikere oplever at have svært ved at sætte ord på og altså oversætte, hvad deres akademiske kompetencer præcist kan bidrage med udenfor universitetets mure. For hvad kan man for eksempel bruge lange forelæsninger, litteraturanalyse og semiotikteori til? Det kan godt være en svær opgave som akademiker at præcisere.

”Det er lettere at sælge sig selv, når man skal være enten læge eller tømrer, for der ved du nogenlunde, hvilken funktion du skal opfylde på den anden side af uddannelsen. Det er anderledes for mange akademikere, da deres uddannelse og faglighed er mere flydende. Nyuddannede akademikere bør derfor lægge studiemindsettet bag sig i jobsøgningen og være ultraskarpe på, hvordan de kan bruge deres kompetencer, så de rammer ned i arbejdsgivernes behov,” fortæller Trein Møller, der til dagligt arbejder med at rådgive ledige akademikere hos Kommunikation og Sprog.

Ved at omsætte de akademiske kompetencer til konkrete eksempler på, hvordan en opgave kan løses på en arbejdsplads, kan arbejdsgiveren se værdien af ansøgerens kompetencer og arbejdskraft med det samme. Har du for eksempel nørdet meget med store mængder data og komprimeret det ned til få pointer i en afhandling? Så kan du som kommunikationsmedarbejder også hurtigt få overblik over en masse information fra forskellige afdelinger, der skal formidles ud via et nyhedsbrev eller intranet. Det kan også være, du har holdt faglige oplæg for både medstuderende og undervisere. Det er en kompetence, du kan bruge i alt fra salg til præsentationer for både kolleger og kunder.

”Det er bare så vigtigt at vise virksomhederne, at netop dine kompetencer er værdifulde for dem. Jeg fik meget mere respons på mine ansøgninger, efter jeg begyndte at målrette mit materiale mere specifikt på virksomhedernes værdier, arbejdsgange og projekter. Nu giver jeg konkrete eksempler på, hvordan jeg med min baggrund ville løse opgaver, der er aktuelle for dem her og nu,” siger Mark, der har 15 års erfaring indenfor salg og service, men netop er blevet færdig som cand.ling.merc. fra CBS.

Ved at gøre kompetencer mere konkrete får du ikke bare de akademiske kompetencer til at matche med arbejdsmarkedets og arbejdsgivernes behov. Du får også lettere ved at kunne forklare, hvad du har lært i din studietid, og derfor også lettere ved at sælge dig selv til en jobsamtale.

Oversæt også dine udvidede kompetencer

De akademiske kompetencer har en stor værdi. Men kompetencer er ikke kun værd at nævne på CV’et, hvis de er erhvervet under uddannelse eller i et fagligt relevant studiejob. Tag også alle dine andre erfaringer med i dine overvejelser. De kan have styrket vigtige udvidede kompetencer, du måske ikke var opmærksom på.

Det kan Cecilie Larsen skrive under på. Udover ti års erfaring i kommunikationsbranchen havde hun forinden arbejdet i otte år på McDonald’s i flere forskellige jobfunktioner. En arbejdsplads, man ikke umiddelbart forbinder med relevant, faglig kompetenceopbygning. I løbet af de otte år oparbejdede og trænede Cecilie en række kompetencer, som hun omsætter og bruger hver eneste dag i sit job som kommunikationskonsulent hos Boligselskabet Sjælland.

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Opsummerende gode råd

1. Vær nysgerrig på dine akademiske kompetencer, og hvilke konkrete færdigheder de har givet
2. Se positivt på din ikke-akademiske erfaring,
og bliv skarp på deres særlige relevans
3. Undersøg, og spørg din omgangskreds, hvordan både færdigheder fra universitet og fritidsjob kan omsættes i ’et rigtigt arbejde’
4. Overvej hvilke styrker, svagheder og vaner, du har fået gennem dine erfaringer
5. Forfin din oversættelse og formidling af dine erfaringer, så arbejdsgiveren hurtigt ser, hvor du kan bidrage
6. Husk dig selv i jobsøgningen, og vær ærlig. Dit job fylder meget, så gør dit til at sikre et godt match

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

”Det er erfaringerne fra McDonald’s, der har gjort mig god til struktur, eminent til at samarbejde, og så har de givet mig et kæmpe overblik i hverdagen, når der skal planlægges opgaver indenfor en bestemt tidsramme,” fortæller Cecilie og fremhæver dermed vigtige elementer indenfor projektledelse og det at være en god kollega.

Trein Møller er enig med Cecilie i, at kompetencer opnået udenfor studiet også har stor relevans på CV’et. Som rådgiver oplever hun dog, at mange har svært ved at oversætte erfaringerne fra studiejobs eller fritidsaktiviteter til konkrete færdigheder, de kan bruge i en akademisk stilling. Og det er en fejl, for der gemmer sig ofte guldgruber af sociale og personlige kompetencer i at have haft et anderledes fritids- eller frivilligt arbejde. Jobs og aktiviteter, mange normalt ikke fremhæver på deres CV.

”Har man været bartender, kan man garanteret multitaske til fingerspidserne, slukke ildebrande, før de er startet, eller læse mennesker bedre end de fleste. Eller er man aktiv i en forening eller klub som for eksempel rollespil eller spejder, har man måske planlagt heldagsarrangementer i sin fritid. Store logistiske øvelser, som udvikler din projektleder- og koordineringskompetence på en arbejdsplads,” understreger Trein.

Og så har de sociale og personlige kompetencer stor værdi for mange arbejdsgivere. Det er lige så vigtigt, at en medarbejder kan finde ud af at gå på arbejde og være en god kollega som at være god til at knuse data, skrive taler og effektivisere. Tør du vise lidt personlighed i dine ansøgninger, giver det arbejdsgiverne en pejling om, hvordan du som medarbejder agerer i forskellige situationer på en arbejdsplads, og hvordan du passer ind i resten af teamet.

”Jeg kigger altid efter, om der er en lidt skæv vinkel, noget personlighed, og om ansøgeren kan finde ud af at arbejde. Har man eksempelvis prøvet at være i et team? Og kan man være med til at løfte, når der lige pludselig opstår et behov for det?” fortæller Jeppe Veddinge, der også fremhæver, at ansøgere med McDonald’s-erfaring ofte ryger øverst i bunken.

De personlige kompetencer har altså stor betydning for, hvordan du indgår i et arbejdsmiljø, og hvordan du handler i pressede situationer. Derfor giver en anderledes vinkel ofte pote blandt arbejdsgiverne, når de kæmper sig igennem bunkerne med CV’er og ansøgninger.

Kontekst er alfa omega
– for hvad har verden brug for?

Vinklen skal dog heller ikke være mere skæv, end det er sandt. I en ansøgning er det alfa og omega, at man taler ind i jobbet og arbejdsgivers behov. ’Context is king’, som man siger på engelsk, uden at du taber dig selv undervejs. Som ledig kan man hurtigt fortabe sig i jobopslagenes ord og have travlt med at ’tikke’ alle boksene af – men glemme sit udgangspunkt.

Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til hele dit repertoire af erfaringer og kompetencer, inden du sætter dig foran computeren og skriver dine ansøgninger. Når du kan sætte ord på både dine faglige kompetencer fra studiejob og dine tunge akademiske kompetencer og erfaringer, samt de udvidede kompetencer fra for eksempel fritidsjob og personlige erfaring, så kan du begynde at plukke i dem og foretage den nødvendige oversættelse. Foruden øvelsen med at målrette dine ansøgninger, kan du med et bredere blik på kompetencer sætte mere vægt bag, at du er den rette kandidat. Det er en uendelig proces for det enkelte individ at arbejde med sine kompetencer, så de matcher lige det job, man gerne vil stile efter.
Endelig bør man som nyuddannet netop nu også have både det korte og det lange lys på. For verden forandrer sig hurtigt, og det, der var vigtigt i dag, kan være overflødigt i morgen. Nogle opgaver forsvinder på grund af nye teknologiske løsninger, og andre bliver mere komplekse, fordi der opstår nogle nye behov.

Derfor skal denne artikels afsluttende råd være, at du skal være ærlig og oprigtig i din jobsøgning. Vær tydelig og realistisk omkring dine kompetencer, styrker og svagheder, vær skarp på det, du kan bidrage med, og vær ikke bange for at spille dig selv på banen. I en verden af flux har du ét holdepunkt, og det er dig – så stå ved det.

Rigtig god jobsøgning! ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kongsted+Grønne, et ’social impact’-bureau, der arbejder for at nedbringe dimittendledigheden ved at ansætte nyuddannede i graduatestillinger indenfor kommunikation.

. . . . . . . . . . . . . . . . . .