skip to Main Content

”Sara, du er god til burger, men ikke til containershipping…”

”Sara, du er god til burger, men
ikke til containershipping…”

Toprådgivere indenfor kommunikation har ingen strategi for at komme tættere på topdirektøren, men de har anledninger. Det lyder kryptisk, men det er det ikke. Det er meget menneskeligt, for det handler for toprådgiveren om at opnå en relation til bossen, og den opstår ved en særlig situation – en anledning.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Jørgen Christian Wind Nielsen
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet /
April 2020

Sara Helweg-Larsen er vred og frustreret. Hendes lederkolleger har netop afholdt et møde, og hun var endnu engang ikke inviteret med. Som Head of Communication i rederiet Maersk Line forventer hun, at det er en selvfølge, at hun deltager i ledermøder, hvor hendes faglige område – kommunikation – også spiller en rolle. Hun har netop forladt en stilling efter tre år som Director of Communication i fastfoodkæden McDonald’s og frygter, at hun har begået en fejl med jobskiftet.

”Jeg kontaktede en af mine lederkolleger, efter de havde holdt mødet, og spurgte, hvorfor de ikke havde inviteret mig med. Jeg mente, at jeg havde noget, jeg kunne bidrage med, og mente, at de begik en fejl ved ikke at inddrage mig,” fortæller hun.
Kollegaen, som Sara Helweg-Larsen understreger, var en behagelig og god kollega, kigger på hende, og siger:

”Sara, du er god til burger, men ikke til container-shipping…”

Det er ikke mit køn – det er mit fag

Sara Helweg-Larsen, der i dag er Head of Group Communication i Nordea, står på podiet på Københavns Universitet Amager i et propfyldt auditorium 23.0.50 i midten af november sidste år. Hun repræsenterer det, næsten alle blandt publikum drømmer om: at være en af de højst placerede kommunikationsrådgivere i dette land. Med topposition fra tre af de største virksomheder har hun opnået det, som synes umuligt for de fleste i salen ude på Amager.

Men det, Sara Helweg-Larsen reelt sagde, var, at en kommunikatør kan komme nok så højt til tops, men det er ikke nogen garanti for, at hun bliver hørt – eller respekteret. Det skal man selv kæmpe sig frem til, og det er ikke altid let, hvis faget er kommunikation.
”Jeg synes ikke, at det har været mit køn, der har givet mig problemer med at blive hørt,” sluttede Sara Helweg-Larsen sit oplæg, ”det er mit fag.”

Fremtidens rådgiver

Hvordan ser god kommunikationsrådgivning ud i praksis? Hvad siger den seneste forskning? Og hvad skal en kommunikationsrådgiver egentlig kunne? Det var nogle af de spørgsmål, der blev forsøgt besvaret på konferencen Fremtidens Rådgiver.

Konferencens omdrejningspunkt var den personlige relation, der opstår mellem kommunikationsrådgiveren og den topleder, der bliver rådgivet. Oplægsholderne var erfarne kommunikationsrådgivere, topledere og kommunikationsforskere, der gav et indblik i deres arbejde og deres bud på kravene til fremtidens kommunikationsrådgiver. Konferencen var en del af aktiviteterne knyttet til forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver’ på Københavns Universitet, som ledes af lektor Gitte Gravengaard.

“Det er ikke let. Det er ikke let at være kommunikationsrådgiver

Anders Monrad Rendtorff

Fætter-kusine-fest

Det fyldte auditorium ude på Amager bestod af studerende, kommunikationsprofessionelle, forskere og andre kommunikationsfugle, der af den ene eller anden grund var dukket op – selv en McKinsey-konsulent havde sneget sig ind på det humanistiske fakultet denne dag.

Ulrik Grimstrup, der til daglig er Communication Manager på Københavns Universitet, var dukket op for at pleje sit netværk og for at få inspiration til selv at blive en endnu bedre kommunikationsrådgiver.

”Jeg har i dag mødt en masse mennesker og kolleger, som jeg har kendt igennem mange år. Det er lidt som at komme til en fætter-kusine-fest. Men jeg er her selvfølgelig også på grund af fagligheden – for at blive en bedre rådgiver. Etikdebatten i vores fag fylder meget hos mig, så det var nok noget af det, jeg syntes, var mest interessant i dag,” forklarede Ulrik Grimstrup, der fik skrevet tre sider ned om noget helt konkret, som han ville kunne gå hjem at arbejde med:

”Så jeg synes bestemt, at jeg har fået noget med herfra.”

Claus Dithmer, der er kommunikationschef og chefredaktør i Forbrugerrådet Tænk, var også dukket op for at pleje sit professionelle netværk og for at dygtiggøre sig.

”Jeg står i en situation lige nu, hvor jeg er ved at skifte job til Skattestyrelsen. Så jeg synes, at oplægget fra Pia Stoklund, der er Senior Vice President i Nets Group, var ret spændende, og var nok det, jeg kunne bruge mest. Men jeg synes, at det i det hele taget er godt bare at være sammen med så mange gode kolleger og ’snakke’ fag.”

Han synes, at der sker meget i disse år blandt kommunikatører i forhold til rådgiverrollen, og mener, at det er tydeligt, at kommunikationsfolk er blevet mere bevidste om, at de ikke bare kan læne sig tilbage og støtte sig til deres traditionelle faglighed, men også må være stærke til blandt andet forretningsforståelse.

Sara Helweg-Larsen
Jeg synes ikke, at det har været mit køn, der har givet mig problemer med at blive hørt

Det er ikke let…

En af de mest opsigtsvækkende nyheder, der kom frem under konferencen, handlede om, hvilken strategi – eller mangel på samme – som en kommunikationsrådgiver skal benytte for at komme tæt på topchefen.

Det var Anders Monrad Rendtorff, Associate Partner, RelationsPeople, der i underholdende og veloplagt stil gik på podiet og kunne fortælle om de nye erkendelser, som forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver’ var nået frem til.

”Det er ikke let. Det er ikke let at være kommunikationsrådgiver,” begyndte Anders Monrad Rendtorff i en messende stil, der mindede om Dan Turèll fra forfatterens glansperiode. ”Der er ingen, der forstår os; der er ingen, der anerkender os, og så skal vi i tilgift vide noget om, hvad vi skal rådgive om. Man skal selv gøre sig til og bygge en relation til sin chef – sådan noget magisk noget. Det er ikke let.”

Men ifølge Anders Monrad Rendtorff er det ikke kun svært at være kommunikationsrådgiver, det er også svært at være CEO – at være topleder, og det giver toprådgiveren en mulighed for at gøre sig relevant.

Her tog Kristian Eiberg, administrerende direktør og partner, RelationsPeople, over og leverede dagens bombe fra forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver’.

Han fortalte, at både topledere og toprådgivere var enige om, at relationen mellem de to funktioner er utrolig vigtig, hvis samarbejdet skal give nogen værdi. Men deres undersøgelse viste, at toprådgiverne ikke havde nogen strategi for, hvordan de ville opnå denne ’gode relation’.

Ingen strategi, men anledninger

Der er ingen mål, ingen strategi, ingen planer, fortalte Kristian Eiberg og fyldte salen med forbløffelse. Kunne det virkelig være rigtigt? Toprådgivere er jo frømandskorpset indenfor kommunikation. Når de var nået så langt op i hierarkiet, kunne det så passe, at de ikke havde et reelt koncept og ingen snedig arbejdsmetode, der udløste den famøse respekt og anerkendelse, som alle direkte eller indirekte søger.

Ja, det kunne det. Men der var noget andet. Noget andet, der trådte i stedet for planer og strategi, fortalte Kristian Eiberg:
”Der er en anledning.”

Anledninger skal ses som muligheder, som rådgiverne kan benytte til at styrke relationen til toplederen

Anledninger er, når CEO’en beder rådgiveren om ’at knappe de her fem slides sammen for mig’ eller ’kan du ikke lige skrive den der tekst for mig’ eller ’jeg har brug for et godt råd’. Anledninger er der, hvor rådgiveren kan vise sin professionalisme, kompetencer og personlige integritet, forklarede han.

Så anledninger skal ses som muligheder, som rådgiverne kan benytte til at styrke relationen til toplederen.

Ifølge Kristian Eiberg er der to slags anledninger: Dem, som kommunikationsfolk selv genererer, og dem, som kommer fra eller udenfor organisationen. Rådgiveren kan benytte disse anledninger proaktivt til at flytte sig selv internt i organisationen og vise topchefen alt det, rådgiveren kan.

Sæt fart på processen

Men relationen mellem rådgiver og topchef er noget, der under alle omstændigheder udvikler sig over tid – på den ene eller anden måde. Men ifølge Kristian Eiberg havde flere af de rådgivere, der var blevet interviewet i forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver,’ selv accelereret relationen og sat tempo i kommunikationsrådgiverens positionering overfor chefen og havde dermed indtaget den eftertragtede rolle som strategisk rådgiver:

”Mange af de rådgivere, vi interviewede, genkendte det her bestemte tidspunkt, hvor de ’gjorde noget’, som pludselig gav relationen et hop. Det kunne for eksempel være, at de turde give et råd, som måske var i modstrid med, hvad de andre chefer sagde.”

Flere af de interviewede rådgivere kunne berette om de her ’defining moments’, der gjorde, at de lige pludselig kom på radaren hos topchefen. De havde grebet en anledning og brugt deres faglighed og kunne argumentere for, hvorfor deres råd var rigtigt.

Kommunikatørens troværdighed

Konferencen Fremtidens Rådgiver angreb problematikken ’Hvordan ser god kommunikationsrådgivning ud i praksis?’ fra flere vinkler, hvoraf en række var praktiske erfaringer og råd fra toprådgivere, ligesom der også var oplægsholdere med konkrete videnskabelige erkendelser.

Pia Stoklund, Senior Vice President, Nets Group, fortalte om, hvordan hun og hendes afdeling benytter data i virksomhedens strategiske kommunikation, og gav input til, hvordan andre kunne arbejde databaseret i rådgivningen af deres topledelse.

Dagen sluttede af med den erfarne kommunikationsrådgiver Manuel Vigilius, Head of Group Communication i COWI, og hans chef, CEO Lars-Peter Søbye, der var inviteret til et live interview om deres samarbejde.

Emnet ’Kommunikatørens troværdighed – hvordan opnår og fastholder rådgiveren faglig respekt og selvrespekt?’ blev også gennemgået, hvor Gitte Gravengaard, lektor og ph.d. i Kommunikation, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, gav en kort introduktion til forskningen på området, hvilket derefter blev fulgt op af en paneldebat med Timme Bisgaard Munk (Kforum), Lasse Alfastsen (ejer og rådgiver, Bæredygtig Kommunikation) og Julie Nilsson (kommunikationschef i Telia Danmark).

> Fakta om forskningsprojektet

Konferencen tog udgangspunkt i forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver’, som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og kommunikationsbureauet RelationsPeople. Projektet består blandt andet af interviews med 37 erfarne kommunikationschefer, 20 kommunale kommunikationsrådgivere og 17 topledere, som alle giver et vigtigt indblik i rådgivningspraksis indenfor toplederkommunikation og i samarbejdet mellem toplederen og dennes ’trusted advisor’.

Forskningsprojektet er interessant på grund af det tætte samarbejde mellem forskere og praktikere samt inddragelsen af informanter i forskningsprocessen. Projektet bliver dermed også et spændende eksempel på, hvordan man kan lave co-creation indenfor forskning.

Hvis du ikke leverer, bliver du ikke taget alvorligt

Det overfyldte auditorium og det store engagement – både på podiet, men også blandt tilhørerne – vidnede om en succesfuld konference, hvor både publikum og oplægsholdere gik klogere derfra.

Det stod klart efter den spændende dag, at selv toprådgivere indenfor kommunikation også har deres at slås med. På mange måder det samme som enhver anden kommunikationsansat i landets virksomheder eller organisationer. Lydhørhed, respekt og anerkendelse er ikke noget, der følger med titlen. Det er noget, man selv skal skabe.

”Jeg har ikke noget problem med at blive taget alvorligt som kommunikationsrådgiver,” siger Claus Dithmer til Kommagasinet i pausen under konferencen. ”Men det er en rolle, hvor du selv skal vise, at du kan. Som kommunikationsrådgiver skal du vinde din tillid, den kommer ikke af sig selv. Sådan har det altid været, og sådan tror jeg også, at det vil blive ved med at være. Hvis ikke du leverer, så tror jeg ikke, at du bliver taget alvorligt.”

Der er altid en anledning… husk det. ●

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Jørgen Christian Wind Nielsen
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet /
April 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search