skip to Main Content

Sig det med video

Sig det med video

Ledelsen, kunderne, de sociale medier, unge, gamle og alle os andre er vilde med video, og formatet er svært at komme udenom, når man arbejder med kommunikation. Hvornår, hvordan og hvorfor skal man bruge video? Prøv dig frem, og lær undervejs, lyder rådet fra både fagpersonen og en organisation, der bruger video i den gode sags tjeneste.

Rundt om i landet sidder en stor gruppe kommunikationsfolk, der først og fremmest er skrivende. Men gennem de sidste fem år har video for alvor gjort sin entré og er kommet højere op på listen over efterspurgte kompetencer. Den sædvanlige produktion af hjemmesider, nyhedsbreve, præsentationer, pressemateriale, magasiner og lignende skal oftere suppleres med video. Det er tydeligt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), der flittigt underviser i produktion og anvendelse af video.

“De sociale medier er mere og mere drevet af video”

”Jeg underviser voksne på vores efteruddannelsesforløb, og deltagerne er ofte skrivende kommunikationsfolk med flere års erfaring. De har bare ikke arbejdet med video og skal måske tilbage fra kurset og være den dedikerede video-person i afdelingen. En stor del af dem kommer, fordi de skal producere indhold til de sociale platforme. Vi ser også en del freelancere, der oplever en stigende efterspørgsel på video, og tendensen er klar. Video er gennem de seneste fem års tid blevet en særdeles populær formidlingsform, blandt andet fordi de sociale medier mere og mere er drevet af video,” fortæller Annegrete Skovbjerg, fagmedarbejder, DMJX.

Hvornår skal man bruge video?

Et af de hyppigste spørgsmål, der dukker op på kurserne, handler om, hvornår man skal vælge video i stedet for en faktaboks, en nyhedsartikel, et tweet eller noget fjerde? Det korte svar er desværre, at der ikke findes nogen guide eller tjekliste, man kan arbejde ud fra.

”Du kan sætte et stort budget af til at få produceret en topprofessionel film til landsdækkende tv og biograferne, eller hvem som helst i virksomheden kan gribe en smartphone og filme et minut med direktøren. Og så er der Mærskmedarbejderen, der optager en selfievideo fra Sibirien og fortæller, hvor glad hun er for sit job. Alle tre varianter kan fungere i samspil eller hver for sig. Hvis en dyr film kan få en lang levetid, skaffe nye kunder og tjene sig selv hjem, er det jo en god løsning. Hvis direktøren er god på video, kan det være en god løsning til at tale med mange medarbejdere, fordelt på mange adresser. Men hvis han fungerer dårligt, så kan en video ødelægge troværdigheden og skulle måske have været en nyhed på intranettet. Endelig kan selv den mest håndholdte og primitive film, som medarbejderens hilsen, have en meget stor gennemslagskraft,” siger Annegrete Skovbjerg.

Explainer-videoer og talende hoveder

Selvom det er svært at sige noget generelt om, hvilke former for film der virker i hvilke sammenhænge, peger hun på et par former, der kan fungere godt.
”Den såkaldte ’explainer-genre’, hvor man med en video forklarer politiske, faglige eller andre komplekse ting på kort tid, er meget relevant og populær. Det behøver ikke være levende billeder, men kan også være stillbilleder, der er klippet sammen med noget tekst og lyd. Det egner sig godt til de fleste medier, ikke mindst Facebook, og kan få en lang levetid og er samtidig nemme at lave selv. Derudover kan et talende hoved, hvor man placerer et kamera foran kilden og enten livestreamer eller producerer en kort film, også fungere godt i nogle situationer. Hvis for eksempel en ingeniør med en specifik viden skal nå ud til en specifik målgruppe af andre ingeniører, så kan selv en lang video have en god effekt, og målgruppen har mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Med den form for live-video har man mulighed for at inddrage målgrupperne direkte på en måde, man ikke har haft tidligere som kommunikatør,” siger Annegrete Skovbjerg.

“Det har aldrig været nemmere at producere og publicere video”

Hun understreger, at ovenstående ikke er nogen garanti for en vellykket videoproduktion, og man bør gøre sig en række overvejelser, før for eksempel faktaboksen med 10 gode råd bliver til en explainer-video. ”Hvorfor skal det være video? Er vores ekspert så snørklet, at målgruppen er bedst tjent med en infografik, eller skal vi lade giraffen selv fortælle? Hvor lang er levetiden? Hvis SKAT laver en god video om, hvordan du indberetter moms, så kan man hive den frem år efter år, men er det en nyhedshistorie til et nyhedsmedie, vil video ofte være for tungt og for dyrt i forhold til den korte levetid,” siger Annegrete Skovbjerg.

Nemmere at prøve sig frem

Selvom vi alle har en smartphone ved hånden, så kræver det alligevel noget at arbejde med video. Det er en faglig disciplin, man skal lære at mestre. Fordelen er dog, at det aldrig har været nemmere at producere og publicere video. Derfor lyder rådet fra Annegrete Skovbjerg, at man skal prøve sig frem og lære det undervejs.

”Tidligere var det dyrt og produktionstungt at arbejde med video. I dag er det i mange tilfælde omkostningsfrit, og du har en kortere vej til at udkomme med en video og en kortere vej til et resultat. Nu har vi muligheden for, at alle i en organisation i princippet kan lave video. Fagmedarbejderen fra vej og park i en kommune kan gå ud og dokumentere noget med video, og kommunikationsmedarbejderen kan livestreame fra generalforsamlingen eller bestyrelsesmødet. Vi har så at sige en produktionshær, og vi har let ved at komme af med det. Du kan på et øjeblik dele videoen med en stor målgruppe på Facebook, som med det samme kan forholde sig til det, du udkommer med. Du får en øjeblikkelig respons og kan nemmere måle, hvordan dit produkt bliver modtaget. Så det er bare at komme i gang og suge til sig undervejs,” siger Annegrete Skovbjerg.

Video i den gode sags tjeneste

Plastic Change er en lille og relativt ny NGO, der blev stiftet i 2014 med det formål at bekæmpe den tiltagende plastikforurening i verdenshavene. Indsatsen begyndte med frivilligt arbejde, men der er nu 10 ansatte til at løfte projektledelse, fundraising, faglig rådgivning, kommunikation og alle øvrige funktioner. Video har siden opstarten været et vigtigt værktøj for den lille organisation.

“Når vi lægger film op, får vi som oftest flere likes, end hvis vi har skrevet noget”

”Vi arbejder på at dokumentere og oplyse om problematikken med plastik i havet. Vi har ikke nået målet endnu, men folk har forstået, at plastik er et problem. Men der er endnu ikke så mange, der kender os, og det er et mål, fordi et øget kendskab også øger troværdigheden. I den forbindelse betyder film rigtig meget for os. Når vi lægger film op, får vi som oftest flere likes, end hvis vi har skrevet noget. Og så har vi senest haft kæmpe succes med en film, som The Animation Workshop i Viborg har lavet til os. Den er blevet vist næsten 50 millioner gange og har givet os en fantastisk eksponering i hele verden. Som direkte følge af filmen bliver vi stort set hver dag kontaktet af mennesker fra hele verden, der vil arbejde sammen med os og støtte os. Vi er klar over, at vi skal bruge film, og hvad film betyder for os. Vi skal ikke trætte brugerne med film hver eneste dag, men give dem små lækre ting en gang imellem,” siger Lisbeth Engbo, kommunikationschef i Plastic Change.

Foto: Lisbeth Engbo

Både animeret og håndholdt

Den meget omtalte film fra animationsskolen i Viborg blev til som et skoleprojekt. Skolen vælger hvert år en organisation, der ikke selv har mulighed for at betale for en film for ikke at konkurrere med de etablerede leverandører. Netop økonomien og signalværdien i at bruge en dyr animationsfilm spiller en stor rolle for Plastic Change.

”Fundraising er en vigtig del af vores arbejde. Vi er små og mangler penge, så det hænger ikke sammen med dyre og lækre film. Derfor kunne det kun hænge sammen for os, fordi vi var heldige at få filmen gratis, ligesom DMJX også har brugt os i undervisningen og produceret 12 flotte film til os. Derudover har vi en fotograf tilknyttet, der tager billeder og producerer forskellige film i en kombination af frivilligt arbejde og honorar. Vi laver også selv nogle helt håndholdte film, hvor for eksempel Henrik Beha Pedersen, stifter og direktør, giver en kort kommentar til et politisk udspil, et konkret spørgsmål eller lignende, eller som da vi opdagede en svanerede af plastik i København og klippede nogle stillbilleder sammen med en enkelt levende frekvens. Den fik mange likes og delinger, og jeg tror, det skyldtes formatet, for et enkelt billede havde nok ikke fået så meget opmærksomhed,” siger Lisbeth Engbo.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 106, oktober 2017.

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup

Foto / Algalita, Plasticchange og Kimo

Udgivet / Oktober 2017

Back To Top
×Close search
Search