skip to Main Content

Sprog får os til at forstå

Sprog får os til
at forstå

”Jeg vil altid slå til lyd for, at noget af det, mennesker skal kunne bedst og mest, er at tænke, men de skal også kunne udtrykke sig. Og hvis man kan folks kultur, historie, ideer og politik, og alt det kræver stor sprogforståelse, så kan man også bedre reagere og interagere med folk,” siger Friis Arne Petersen, tidligere dansk ambassadør i USA, Kina og Tyskland.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Jäger Márky Arén
Udgivet / November 2020

Friis Arne Petersen har arbejdet i Udenrigsministeriet og i den danske udenrigstjeneste i 40 år og har blandt andet været dansk ambassadør i lande som USA, Kina og Tyskland. Hvad har han iagttaget i sine mange år i udenrigstjenesten i forhold til de danske virksomheders måde at agere på, når det kommer til sprog – og kulturforståelse? Er det et problem for os, at vi som nation næsten ikke uddanner i fremmedsprog, bortset fra engelsk? Og hvor meget betyder det at kunne kinesisk, hvis man vil sælge til kineserne, eller tysk, når man vil sælge til tyskerne?

”Jeg synes, det er en virkelig central problemstilling. Den er i stigende grad relevant for Danmark, som er et lille land, men som jo har en enorm internationalisering. I en verden, der bare bliver mere og mere global, bliver sprogfærdigheder og evnen til at begå sig internationalt selvfølgelig i stigende grad vigtig for succes,” siger Friis Arne Petersen.

Når vi går lidt i dybden med det, så er selv engelsk et ret svært sprog.

”De fleste danskere, der har en høj eller mellemlang uddannelse, føler, tror jeg, at de er gode til engelsk, og det vil jeg heller ikke sige, at vi ikke er som land i forhold til andre lande, også store lande. Men jeg tror nok, man må erkende, at når vi går lidt i dybden med det, så er selv engelsk et ret svært sprog, og idiomer, kompliceret politik eller kompliceret teknik kræver tit en form for dygtiggørelse og disciplin, som vi selv i Danmark ikke har på det mest globale sprog, engelsk,” fortsætter han.

”Engelsk er blevet et lingua franca, og jeg tror måske, vi fører i forhold til lande som Tyskland, Italien, Spanien eller endda Frankrig i forhold til at tale engelsk, men jeg tror, vi burde tænke over, at vi bør blive endnu dygtigere til engelsk. Samtidig tror jeg også, og det er min erfaring fra mine mange år ude i verden, at sprog som tysk i Tyskland og kinesisk i Kina og en stor del af Asien er så vigtigt at kunne, at man også virkelig kan have fordel af det.”

”Nu er der ingen mennesker, der både kan lære flydende engelsk, som jeg sidder her og taler for, og også fantastisk tysk eller kinesisk. Men man kan godt nå at lære et sprog rigtig godt, hvis man hænger i, og jeg tror også, at det skal være engelsk, fordi det er blevet et globalt sprog. Det centrale ved sprog er, at man gennem sit sprog har et niveau at udtrykke sig på og dermed en evne til at nå målet i sine salgsforhandlinger eller i sine andre forhandlinger. Du kan ikke som diplomat virke overbevisende, raffineret, sofistikeret eller kompetent og kunne stille de rigtige spørgsmål, hvis du ikke kan udtrykke dig. Oven i det synes jeg også, man skal erkende, at med et lands sprog kommer også en meget stor kulturel og politisk forståelse,” siger Friis Arne Petersen.

”Men det får man jo ikke med, hvis man kommer kun med engelsk, og derfor skal virksomhederne virkelig satse på at have nogle, der kan hjælpe dem med at være lidt mere professionelle i deres udtryk. Den enkelte kan ikke sidde og skrive både på engelsk og fransk, engelsk og tysk eller engelsk og kinesisk, men der kan sagtens være nogle i de store virksomheder, der virkelig kan det her.”

Hans erfaring fra de fem år som ambassadør i Kina er, at der helt klart var mange af dem, der havde læst kinesisk, der var dygtige til at forstå de kinesiske holdninger og politikker og også reagere på dem.

Det er svært at vinde en drøftelse med en tolk.

”Og det synes jeg, man skal blive dygtigere til i fremtiden. Der er en stor debat om lukningen af tysk og andre uddannelser. Regeringen har prøvet at gå foran med for eksempel en tysklandsstrategi, og så må de unge studerende tænke over, om det er bedst at lære italiensk, eller det måske er bedst at lære tysk. Hvis man er dansk, så kan man jo se, at vi har Tyskland som største samhandelspartner. 349 milliarder kroner om året er rigtig mange penge. Det betyder, at der er rigtig mange danske virksomheder, der importerer og eksporterer og handler rigtig meget med Tyskland. Med andre ord er der stor sandsynlighed for, at hvis man lærer det sprog, så kan man nok også få et job, der har med det at gøre. Ikke kun som translatør eller korrespondent – og det er ikke, fordi der er noget i vejen med at være translatør eller korrespondent – men fordi det er med til at give den forståelse, kulturforståelse og den gode stemning og den respekt og tillid til hinanden, der skaber handel. Det er svært at vinde en drøftelse med en tolk. Med kinesere er det stadig en mulighed, men det kræver, at du har et sofistikeret engelsk, for der er ikke så mange, der kan kinesisk og har den nødvendige sprogbeherskelse,” siger Friis Arne Petersen.

Så han vil altid slå til lyd for, at noget af det, mennesker skal kunne bedst og mest, er at tænke, men de skal også kunne udtrykke sig, og det kræver et sprog og en sproglighed og en behændighed, som kommer sammen.

”For hvis man kan et folks kultur, historie, ideer og politik, og det kræver stor sprogforståelse, så kan man også bedre reagere og interagere med folk.”

Friis Arne Petersen, Partner, Public Affairs Director in
International Relations, Rud Pedersen

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1978. Ansat i Udenrigsministeriet
siden 1979
  1981 til 1984 udstationeret på den danske ambassade i Kairo, Egypten
  1986 leder af ministersekretariatet for udenrigsminister
Uffe Ellemann-Jensen, og fortsatte i 1993 under Niels Helveg Petersen
  1994 Kontorchef med ansvaret for Rusland og Østeuropa
  1997 Udnævnt til direktør for Udenrigsministeriet
  2005 – 2010 Danmarks ambassadør USA
  2010 – 2015 Danmarks Ambassadør i Kina
  2015 – 2020 Danmarks ambassadør i Tyskland
  2020 – Partner i Rud Pedersen Public Affairs

Sprogfolk skal gøre sig mere gældende

”Jeg har altid sagt til dem, der læser sprog, at jeg synes, at de skal gøre sig gældende i erhvervslivet, offentligt og privat, på samme måde som os, der har læst økonomi og jura. Hvorfor skulle det kun være os, der har læst økonomi og jura, der bliver sagsbehandlere, diplomater, ambassadører, direktører eller repræsentanter for dansk erhvervsliv? Det kunne lige så godt være nogle, der har sproglige kompetencer og overblik og evne til at forstå ting.

Hvorfor skulle det kun være os, der har læst økonomi og jura, der bliver sagsbehandlere, diplomater, ambassadører, direktører eller repræsentanter for dansk erhvervsliv? Det kunne lige så godt være nogle, der har sproglige kompetencer og overblik og evne til at forstå ting.

Friis Arne Petersen

Jeg synes, at mange sprogstuderende og sproglige kandidater har holdt sig tilbage. Jeg ved godt, at der er undtagelser, men det behøver ikke være den der naturlov, at det kun er jurister og økonomer, det lykkes for. Hvis jeg havde studeret tysk, engelsk eller fransk, så var jeg ikke blevet oversætter, men havde gået efter at blive fuldmægtig og en karriere i udenrigstjenesten. Det et spørgsmål om at kunne agere med overblik, analysere, beskrive, og hvorfor skulle en sproglig universitetsuddannet ikke kunne gøre det lige så godt som en jurist eller en økonom? Der er endda nogle, der vil sige, at det ligger egentlig bedre til højrebenet for en sprogstuderende eller en sproglig kandidat at agere for en virksomhed i det europæiske eller det globale, end det gør for en jurist, som er trænet op til at være indenfor den danske eller den europæiske lovvirkeligheds rammer.”

Dyrk det danske sprog

Friis Arne Petersen synes også, at vi burde dyrke det danske sprog noget mere.

”Ellers bliver det også meget simplificeret,” siger han.

”Jeg hører samtaler, hvor der bliver stillet 27 spørgsmål, og når der så er svaret på dem, så siger samtalepartneren ’super’ til det hele, og det ved vi jo godt alle sammen, at det kan det ikke være. Det kan være, det er godt, det kan også være, det er skidt, eller at det er rigtig godt, men det er selvfølgelig ikke super alt sammen. Det er blevet en talemåde, men den simplificering, den forarmelse eller forenkling er ikke nødvendigvis vejen frem til bedre handel eller bedre kommunikation. Tværtimod. Det kan være med til at skabe sådan noget buzzword-bingo, hvor andre tænker, at ’det her er ikke godt nok. Vi skal finde et andet firma eller nogle andre samtalepartnere, for det bliver for uraffineret’.”

”Jeg tror, at en virksomheds sprogpolitik begynder med en erkendelse af, at deres produkter er i så hård konkurrence, nationalt, men også europæisk og globalt, at der skal rigtig markedsføring til, rigtig kommunikation. Sofistikeret, ikke simplificeret, man skal ikke bare sige, at vi har et produkt, det er verdens bedste, eller det er super. Det skal mere ned i, hvad er det egentlig, man har, hvad er det, det kan. Er det miljørigtigt, forbrugervenligt, hvilken teknologi? Det skal være meget mere nuanceret. Vi har alle sammen brug for, at den form for kommunikation eller markedsføring, vi bliver udsat for, er overbevisende nok til, at vi beslutter os for at købe det, og det tror jeg kræver lidt mere anstrengelse sprogligt.”

Når man spørger Friis Arne Petersen om, hvor mange sprog han kan selv, ligger svaret helt i tråd med hans opfattelse af betydningen af at ytre sig på et højt niveau:

”Jeg er bedst til dansk. Og engelsk. Jeg har brugt mange år på at tale fransk og tysk, men jeg kunne ikke lære kinesisk, det ville være helt forkert af mig, som lægger så stor vægt på sprog og sproglige nuancer og nøjagtighed, at forsøge at sige, at jeg kan tale kinesisk, for det er et livslangt læringsforløb at kunne tale rigtigt kinesisk.” ●

Tekst / Anne Nimb
Foto / Jäger Márky Arén
Udgivet / November 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

 

Back To Top
×Close search
Search