skip to Main Content

Sprog for folket

Borgerne har lettere ved at forstå breve fra det offentlige, når der er gjort en indsats for at forbedre sproget. Det viser en ny undersøgelse, som slår fast, at især de dårlige læsere har gavn af indsatsen. Det bør føre til en større offentlig satsning på forståeligt og imødekommende sprog og til mere forskning i, hvordan det bedst kan betale sig at sætte ind.

Del:

Du har fået post fra en offentlig myndighed, der skriver:

Rykker for betalt regning
Tak for din henvendelse.

Det kan bekræftes, at det indbetalte beløb 1.667,00 kr. er fundet. Indbetalingen stod på en fejlliste, da der var tastet forkert i læselinjen. Beløbet er nu registreret korrekt på dit personnummer, og gebyret er annulleret.

Du farer i flint, da du ser overskriften – nu har de sendt en forkert rykker igen! Du når endda at ringe og skælde ud, før det går det op for dig, at der faktisk er styr på tingene. En bedre tekst kunne have sparet både dig og afsenderen for besvær. Og netop derfor har man siden 1970’erne gjort en stor indsats for at forbedre kommunikationen i det offentlige. Arbejdet handler kort sagt om at omskrive uforståelige tekster til et mere mundret, imødekommende og letforståeligt sprog.

Intentionen med at arbejde med sproget har fra begyndelsen været at gøre det offentliges tekster lettere at forstå for ’den menige dansker’. Dermed er arbejdet et demokratisk projekt, der har til formål at inkludere alle i samfundet.

Arbejdet med sproget har i vidt omfang baseret sig på en række skriveråd, som ikke har ændret sig væsentligt gennem årene, for eksempel ’Skriv korte sætninger’, ’Brug aktive udsagnsord’ og ’Undgå fagord’. Hidtil er det dog ikke videnskabeligt bevist, at tekster, der er skrevet om efter disse retningslinjer, faktisk er mere forståelige. De fleste af retningslinjerne er begrundet i teori eller ’sund fornuft’ snarere end i studier af, hvordan teksterne rent faktisk påvirker modtagerne. Så spørgsmålet er, om den sympatiske og demokratiske bestræbelse på at gøre teksterne lettere at forstå overhovedet er anstrengelserne værd?

“Vi ved altså, at de dårlige læsere har gavn af gode offentlige tekster”

Det samme brev fra SKAT

Et svar er nu kommet i en undersøgelse fra Dansk Sprognævn, der konkluderer, at arbejdet med at omskrive svære tekster faktisk har en effekt. Teksterne bliver nemlig lettere at forstå for de fleste læsere. Kun de bedste læsere forstår de svære og de lette tekster lige godt og har ikke på samme måde gavn af omskrivningerne. Omskrivningerne kommer altså især de svage grupper til gode.
Undersøgelsen fra Dansk Sprognævn fokuserer på to forskellige versioner af det samme brev fra SKAT. I brevet får modtageren at vide, at vedkommende har gæld til det offentlige, som SKAT vil inddrive ved at trække i modtagerens løn. Den første brevversion er skrevet i traditionel offentlig stil, og den anden version er en omskrevet tekst. Overskriften på de to breve illustrerer meget godt den sproglige forskel mellem dem:

Version 1: Varsel om lønindeholdelse til dækning af parkeringsafgift m.fl.
Version 2: SKAT vil trække i din løn som betaling på din gæld

I alt deltog 453 personer i undersøgelsen. Alle deltagere blev præsenteret for det samme spørgeskema og en af de to brevversioner. Deltagerne var lærerstuderende, gymnasie- og HF-elever, kursister på Almen Voksenuddannelse og studerende, der læser til SOSU-hjælper. I spørgeskemaet skulle deltagerne svare på en lang række spørgsmål, der viste, om de havde forstået teksten. For eksempel kunne de blive spurgt om, hvad ordet budgetskema betød i teksten, eller hvor gælden stammede fra ifølge teksten. Ud over at besvare forståelsesspørgsmålene skulle deltagerne gennemføre en læsetest.

Det viste sig, at den omskrevne version 2 var lettere at forstå end version 1. De dårlige læsere var klart bedre til at forstå version 2 end version 1. Omvendt var der for de bedste læsere ingen forskel på forståelsen af version 1 og 2.

Vi ved altså, at de dårlige læsere har gavn af gode offentlige tekster. Men hvad bør man som offentlig organisation så konkret arbejde med? Undersøgelsen tyder på, at det kræver store ændringer i teksterne og den måde, man traditionelt skriver på, at opnå den ønskede effekt. Ifølge undersøgelsen samler opmærksomheden sig især om tre ting, der adskiller den letforståelige tekst fra den svære:

• Vanskelige ord er omskrevet.
• Selve indholdet er ændret, og overflødig information er fjernet.
• Rækkefølgen af informationerne er ændret.

Modtagerne har for eksempel meget lettere ved at forstå den omskrevne tekst (version 2), hvor vanskelige ord er fjernet eller erstattet med små forklaringer:

Version 1: Hvis dine indkomstforhold ændrer sig, før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen, kan vi ændre lønindeholdelsesprocenten. En forhøjelse vil først ske efter et nyt varsel.
Version 2: Hvis din indkomst ændrer sig på et senere tidspunkt, kan vi ændre den procent, vi trækker i din løn. Hvis vi vil forhøje procenten, sender vi dig et brev.

Selvom undersøgelsen giver et fingerpeg om, hvad der gør den lette tekst nemmere at forstå, så mangler vi stadig undersøgelser, der kan vise nøjagtig, hvilke elementer der har effekt. Dermed mangler der også stadig forskning i, hvad det helt præcist er for en øvelse, som det offentlige skal igennem for at opnå større forståelse hos borgerne.

En rapport fra Dansk Sprognævn om sprogarbejdet i de danske kommuner viser, at kun 38 percent af de adspurgte kommuner har sproglige retningslinjer. Men ønsket om at forbedre kommunikationen er der, og mange kommuner efterlyser en fælles strategi.

“Ønsket om at forbedre kommunikationen er der, og mange kommuner efterlyser en fælles strategi”

Ord under neglene

Netop en fælles strategi for arbejdet med sproget i det offentlige kunne være første skridt på vejen til en koordineret indsats på sprogområdet. Rapporten foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra for eksempel KL, Digitaliseringsstyrelsen og Dansk Sprognævn, som udarbejder et forslag til, hvordan området kan styrkes. Vi mener, at strategiarbejdet bør suppleres af mere konkret hjælp og vejledning til de mange kommunikationsmedarbejdere, der hver dag har ord under neglene.
I dag står det i Dansk Sprognævns rammeaftale med Kulturministeriet, at nævnet skal analysere sprogbrugen hos offentlige institutioner og opbygge netværk med både forskere og offentlige institutioner. Dette arbejde bør udvides, så nævnet kan samle erfaringer med sprogarbejdet og udbrede det gode arbejde både i staten og kommunerne. Det kunne for eksempel være interessant at bruge de gode erfaringer fra SKAT.

I Norge er man langt fremme med en samlet offentlig indsats på sprogområdet, og her står det norske sprogråd for at formidle viden om sprogarbejde og rådgive offentlige organisationer i, hvordan de bedst griber arbejdet an. Sådan en tilgang til sprogarbejdet er bestemt også relevant i Danmark, så vi sikrer, at også de dårlige læsere forstår teksterne fra det offentlige. Det er derfor vigtigt, at offentlige organisationer i deres bestræbelser på at gøre teksterne lettere at forstå får let adgang til rådgivning og viden om sprogarbejde. Samtidig bør forskningen på området styrkes, så skriverådene i højere grad kan blive evidensbaserede. På den måde kan vi for alvor sikre, at det offentliges sprog ikke er for eliten, men for hele folket.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen ’Er ’klart sprog’ lettere at forstå? En undersøgelse af forståelsen af to versioner af et brev fra SKAT’ af Anne Kjærgaard og Torben Juel Jensen i Nydanske Sprogstudier (NyS) nr. 51, 2016.

Christina Holgård Sørensen er sprogkonsulent i SKAT.
Anne Kjærgaard er ph.d. og forsker ved Dansk Sprognævn.
Torben Juel Jensen er lektor i dansk sprog ved Københavns Universitet.

Del:

Tekst / Christina Holgård Sørensen, Anne Kjærgaard og Torben Juel Jensen

Foto / Rawpixel på Unsplash

Udgivet / 2018

Få artiklen læst op her

Back To Top
×Close search
Search