skip to Main Content

Sprogbevidste
bloggere skriver,
hvad de tænker
– og ikke nødvendigvis
uden fejl

Hvor bevidste er bloggerne om deres sprog, og hvor meget tænker de over, hvem det er, de vil skrive til, og hvordan de skal gøre? Her fortæller tre bloggere om deres skriveproces, og hvordan de arbejder med sproget. Og der er ikke meget, der ikke er tænkt over. Det gælder også stavefejlene.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / November 2018

Få artiklen læst op

Anne, 27 år, blogger på
skidtkanel.dk

”Min blog tager udgangspunkt i, at jeg er blevet mor for et års tid siden. Og der er jeg stødt på mange udfordringer, også uventede. Min kæreste og jeg har haft en humoristisk tilgang som overlevelsestaktik med et barn med kolik. Det er ok at tale lidt grimt om det at være forældre og om barnet, som hedder Cleo, men ind imellem kalder vi hende for brokamøben.

Min målgruppe er mest kvinder eller andre forældre i samme situation, som også har haft svært ved at tilpasse sig rollen, og jeg skriver om det, som jeg selv især godt har kunnet lide at læse om.

Jeg skriver frit fra leveren, og der er kort fra tanke til tekst.

Jeg har ikke fokus på grammatik. Det er federe at få sine tanker ud end at gennemlæse og rette sig selv til døde. Så der er stave-, grammatik- og tastefejl på min blog. Nogle kan mene, at det er et forstyrrende element. Men så er det måske ikke her, de skal læse med. Jeg tænker, at læseren bedre kan relatere sig til mig og til, at det er ok ikke at være perfekt, når det ikke er en perfekt tekst. Den skal være et frirum.

Jeg bander meget. Det ved jeg ikke, om målgruppen gør, men jeg tror godt, de kan li’, at jeg gør det.

Jeg begyndte at blogge, fordi jeg selv havde svært ved at fi nde nogle at spejle mig i, da jeg skulle være mor. Jeg savnede ærlige mødre. På Insta er det nemt at få ens verden til at fremstå smukt og perfekt. Men sådan er livet som forældre jo ikke, og jeg brokker mig faktisk ret meget. Man får så meget lort at vide, når man er blevet mor. Masser af bedrevidende råd, som er røvirriterende. Så jeg har valgt en karakter, som jeg taler til, ’Ulla’, og hende skælder jeg ud, når hun har travlt med at kommentere, hvordan jeg er mor.

Jeg bruger også meget GIF-animationer. Det er internettets kropssprog og med til at understrege mine pointer. Jeg har altid været godt til at skrive, og blogmediet var nemt at tage fat i. Men ellers har jeg ikke så meget fokus på mine sproglige virkemidler. Jeg har dog en bevidsthed om, at det skal være underholdende og farverigt, men jeg pepper ikke mit sprog op, det kommer, som det er. Det relaterbare og det umiddelbare hører for mig sammen.”

Det er federe at få sine tanker ud end at gennemlæse og rette sig selv til døde. Så der er stave-, grammatik- og tastefejl på min blog”

Anne

Julie-Elsebeth, 29 år, blogger på
julieelsebeth.dk

”Jeg er journalist og digital redaktør på et magasin, og i mit rigtige menneskearbejde er jeg derfor så vant til at skrive, at jeg ikke kunne undvære det, da jeg skulle på barsel. Jeg startede derfor bloggen, da jeg gik på barsel sidste jul. På det tidspunkt havde jeg 7.000 følgere på Instagram, og nu har jeg næsten 24.000. Målgruppen er hovedsaligt mødre. Jeg er selv mor, og vi er villige til at læse alt, hvad der har med det emne at gøre. Jeg har stort set ingen mandlige følgere, og det kan jeg virkelig godt forstå mine emner taget i betragtning. Det betyder noget for det, jeg skriver, at jeg ikke behøver at tænke på, om mænd læser med. Jeg havde måske ikke skrevet om, hvornår jeg fik min første menstruation efter fødslen, hvis det havde været henvendt til mandlige læsere.

Mit sprog på bloggen er hverken perfekt eller poleret, og jeg undgår helst redigering. Den pinlige sandhed omkring bloggen er, at jeg forsøger at være skæg. Hvis det ikke lykkes, så er det en fejl. Og jeg skriver i talesprog. Jeg bruger mange forskellige ord og fraser som dem, der læser med, kender mig for. Jeg skriver for eksempel Æk’ i stedet for ikke. Homie er min datter, mælkebaren er mine babser, og mofo betyder motherfucking.

Jeg kan se, at mine følgere har taget det til sig og bruger de samme ord. Det synes jeg dæleme er skægt.

Jeg synes, det kunne være sjovt, hvis jeg kunne forny sproget en smule. Det er en del af skriveprocessen for mig at finde på nye ord og udtryk. Men jeg går ofte også og lytter til, hvad folk siger. Jeg synes, det er sjovt at forsøge at opfange gamle udtryk og glemte vendinger, som min farmor og farfar eller mine svigerforældre bruger.

Man oplever, at folk skriver nogle ting til én online, som de aldrig ville sige i den virkelige verden. Det kan være, hvis de synes, at man gør noget helt forkert som mor eller kvinde. Det ville folk pakke mere ind i den virkelige verden, end de gør, når de skriver online.

Min blog er som sagt tiltænkt at skulle underholde, derfor synes jeg også, at nogle af de super dårlige eller ikke gennemtænkte indlæg, som jeg har lavet, har en værdi. Fokusset er for mig meget på ærlighed, og derfor kan jeg også godt lide at italesætte, når et indlæg er særligt dårligt eller åndssvagt. Det kan også noget. Jeg bruger desuden ofte sammenligninger for at forklare mit synspunkt, eller give en skæv vinkel til en kendt udfordring.

Jeg har altid selv ment, at jeg var god til at skrive. Men i gymnasiestilene blev mit friskfyragtige sprog ikke så godt modtaget.”

“Jeg synes, det kunne være sjovt, hvis jeg kunne forny sproget en smule. Det er en del af skriveprocessen for mig at finde på nye ord og udtryk

Julie-Elsebeth

Niklas Roar, 41 år, blogger på
foodroar.dk

”Jeg er vokset op med en hjemmegående mor, der var fantastisk til at lave mad. Da jeg flyttede hjemmefra, gik det op for mig, at man ikke kan få lige så god mad ude i byen. Og så begyndte jeg selv at lave mad. I begyndelsen var det sikkert ikke så imponerende, men jeg er i al ubeskedenhed efterhånden kommet efter det. Og så virkede det nærliggende at kombinere mit fag som journalist med interessen for mad. Jeg ville gerne lave noget, der gør mig glad, så nu er jeg blogger, men jeg kan ikke leve af det, så jeg er også freelancejournalist og deltidsgymnasielærer.

Jeg begyndte at blogge for et år siden. 90% af dem, der læser min blog, er kvinder mellem 30 og 50 år. Jeg skriver om alt muligt madrelateret og personligt, og så giver jeg inspiration til nemme opskrifter – og så får læserne også noget, der ligner en lille flirt.

Når jeg skriver, er jeg helt klart bevidst om, at de vil have en pakke. Opskrifter er der jo millioner af. Så jeg har været meget klar over, at jeg sprogligt skulle have min egen stemme og give noget af mig selv. Jeg har brugt min erfaring fra mine Facebookopdateringer, hvor det altid er gået meget godt med at få folk til at reagere. Jeg er nok mig selv med en lille smule ironisk distance til omverdenen. Og jeg kan for eksempel godt finde på at harcelere over, når folk ikke kan udtale mad korrekt.

Jeg skriver mellem 10 og 20 indlæg hver måned, og jeg kan godt li’ at bruge fraser fra et lidt ’altmodisch’ sprog. For eksempel ord, der er ved at gå i glemmebogen. Som ’Herr’. Jeg kan også godt li’ sprogtonen i visse gamle danske film, som når Kjeld i Olsenbanden i et øjeblik af falsk tryghed siger’ ”Så kan intet ondt vederfares os’. Og jeg elsker, når folk gør sig umage.”

Jeg tilstræber selvsagt et fejlfrit sprog, men jeg har ikke altid tid til at læse korrektur, så der slipper givetvis fejl igennem, typisk tastefejl. Jeg har altid følt mig mere som en skribent end som journalist, og allerede som barn kunne jeg godt li’ at digte og fortælle historier. Så jeg synes selv, at jeg har mine rødder i litteraturen eller i New Journalism.”

Opskrifter er der jo millioner af. Så jeg har været meget klar over, at jeg sprogligt skulle have min egen stemme og give noget af mig selv

Niklas Roar

Tekst / Anne Nimb

Foto / Camilla Utke Schiøler

Udgivet / November 2018

Få artiklen læst op

De tre
bloggere er

Anne, 27 år, blogger på skidtkanel.dk
Julie-Elsebeth, 29 år, blogger på julieelsebeth.dk
Niklas Roar, 41 år, blogger på www.foodroar.dk

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search