skip to Main Content

Studiejobbet er døren til arbejdsmarkedet

Studiejobbet er døren til
arbejdsmarkedet

12-taller ser godt ud på eksamenspapiret, men de er ikke en garanti for ansættelse, når jobjagten efter studiet går i gang. Et praktikophold, der fører til et studenterarbejde, der måske ender med en fuldtidsfastansættelse, er i stigende grad indgangen til arbejdsmarkedet for mange unge studerende.

Tekst / Niels Christiansen og Natalie Khayat
Foto / Privat
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2020

Du skal have et studiejob. Og det skal ikke være hvad som helst. Det skal være studierelevant, udfordrende, interessere dig, supplere undervisningen på universitetet og meget mere. I den ideelle verden skal dit studie og studiejob gå hånd i hånd i en perfekt symbiose.

Der kan ikke være tvivl om, at et studiejob kan være med til at give nogle fordele. Det kan fx være i form af gode fif fra virksomhedens salgschef til en opgave om prissætning, erfaringer fra det praktiske arbejde, der kan gøre det nemmere at overskue forelæsningerne, eller endda også senere i livet, når man som færdiguddannet skal lede efter et fuldtidsjob og har brug for en god anbefaling til sit CV.

Marianne Greve Jensen fra Kommunikation og Sprogs karriereteam arbejder målrettet med branchespecifik karrierevejledning og har løbende samtaler og workshops med blandt andet nyuddannede og studerende. Når hun bliver spurgt, om det er en god ide at få et studiejob, har hun et relativt simpelt svar.

“Vi har det udgangspunkt, at man bør tage så meget ansvar, som man kan bære

Thomas Beck Sørensen

”Ja, det er det jo. Helt grundlæggende er det en god ide at få et studiejob, og det er en god ide at se, om man kan få et, der er studierelevant,” siger hun.

En god investering

Selvom et job til tider kan være tidskrævende og stressende, når man også har et fuldtidsstudie ved siden af, så er det en værdifuld måde at investere sin tid på, mener Marianne Greve Jensen. Det giver et indblik i arbejdsmarkedets dynamik, det udvider studerendes professionelle netværk, og det giver nogle andre kompetencer end selve studiet.

Hun forklarer, at virksomhederne ser værdi i studiejobbet, fordi det er med til at give de studerende en indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer – og det er med til at lære dem, hvordan de mange lærebøger, modeller, analyser og opgaver, som man bliver skolet i på universitetet, kan omsættes til konkret opgaveløsning på en arbejdsplads.

“Det er jo ikke sådan, at hvis du har haft caféjobs under dit studie, så er det det, du skal lave de næste 25 år

Marianne Greve Jensen

”Hvis du har haft et studiejob, kender du arbejdsmarkedet, du har erfaring, og du ved, hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Du har arbejdet sammen med kolleger, og du har haft deadlines,” siger Marianne Greve Jensen.

Du skal være god til sprog

I en baggård, hundrede meter fra Vesterport Station i København, befinder et af Danmarks største PR- og reklamebureauer sig. På Gammel Kongevej 3E, 2. sal sidder director og partner Thomas Beck Sørensen omgivet af ca. 15 kolleger i et storrum afskærmet af flytbare vægge af filt.

Som et af landets største og førende PR- og reklamebureauer med mere end 130 ansatte har Advice konstant en løbende strøm af praktikanter. Bureauet, der er mere end 30 år gammelt, er stolte, ’når vores praktikanter lykkes og finder deres vej i karrieren,’ som det hedder på selskabets hjemmeside. Bureauets tidligere CEO Espen Højlund startede sin karriere i Advice som praktikant for senere at ende som topchef i selskabet. To gange om året, forår og efterår, rekrutterer bureauet praktikanter til selskabets seks forretningsområder.

”Vi rekrutterer studerende, der er på en længerevarende videregående uddannelse og allerhelst nogle, der er på overbygningen af deres uddannelse,” fortæller Thomas Beck Sørensen. ”Vi forventer også som noget helt grundlæggende, at de kan finde ud af at skrive ordentligt. Uanset hvilken afdeling man er i hos Advice, så skal man have være god til dansk og være god til sproget.”

Emilie Olsen, kandidatstuderende på CBS og studentermedhjælper i Mediebureauet Balance

Synes du, at det er nemt som kandidatstuderende at kombinere uddannelse med studieliv og arbejdsliv?
Jeg ville rigtig gerne sige, at man har tid til det hele. Det har man ikke. Det er bare benhårdt.

Hvorfor søgte du et studiejob?
Jeg havde brug for at få konkretiseret, hvad jeg kunne bruge min uddannelse til. Det var også med til at holde mig motiveret til at studere, fordi jeg syntes, jeg kunne lave nogle rigtig spændende ting.

Hvad har dit studiejob betydet udover det rent faglige?
De fire år med forskellige studiejob har modnet mig. De har jo gjort, at jeg ved, hvad der kan blive forventet af mig på en arbejdsplads. Jeg tror, det havde været meget mere skræmmende at være et år fra at være færdig, hvis ikke jeg havde haft den dér føling med, hvordan man agerer der. Så tror jeg, at det havde virket virkelig abstrakt, hvad man kommer til at sidde med.

Føler du, at din arbejdsplads sikrer, at du også selv rent fagligt får noget ud af dit studenterarbejde?
Ja, helt sikkert. Jeg skulle på et tidspunkt skrive en opgave om prissætning, som jeg snakkede om på mit studiejob med en af virksomhedens ejere. Han gav mig så mange fif til opgaven, at jeg kunne have skrevet en bachelor i det, hvis jeg ville. Jeg var helt overvældet over, at han havde tid til at tage en time ud af sin dag til at snakke med en studentermedhjælper.

Er der noget, der har overrasket dig ved dit studiejob?
Jeg er begyndt at forstå værdien af selv de mere abstrakte fag på universitetet. Med nogle af de tidlige fag på min bachelor tænkte jeg: ’det her kommer jeg aldrig nogensinde til at bruge’. Men nu bruger jeg det meste af det hele tiden. For eksempel lavede jeg noget til det amerikanske marked i mit tidligere studiejob, og fordi jeg havde haft tekstproduktion på engelsk, vidste jeg, at det ikke er nok at oversætte teksten direkte – du er nødt til også at have den kulturelle del med.

Tekst / Natalie Khayat og Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler

Vi beder ikke om karakterudskrifter

Når Advice modtager en praktikantansøgning, ser de især på, hvad CV´et indeholder af tidligere erfaringer. Det må meget gerne vise, at ansøgeren er en person, der er afsøgende i forhold til, hvad Advice laver.

Søger en ansøger ind i bureauets Public Affairs-afdeling, så kigges der efter, om det er en person, der interesserer sig for politik. Søger en ansøger ind i PR-afdelingen, så skal det gerne kunne ses, at det er en person, der interesserer sig for medier.

”Der er også nogle menneskelige aspekter, vi kigger efter. De må gerne have en art ukrukkethed over sig og en sult efter at prøve kræfter med konsulentverdenen,” siger Thomas Beck Sørensen og tilføjer: ”Som udgangspunkt beder bureauet ikke ansøgere om at sende deres karakterudskrifter. Der er nogle, der gør det, men det er ikke afgørende for vurderingen af, om ansøgeren er den rette.”

”Vi gør meget ud af, at der er flere praktikanter, der starter op på samme tid, så de er en gruppe, så den enkelte praktikant ikke føler sig som Palle alene i verden,” fortæller han. ”Så snart de begynder, får de tildelt en mentor, hvor de sammen udarbejder en plan for praktikantens udvikling. Mentoren følger praktikanten og støtter op, når der er brug for det. Og så har vi sat tid af til løbende sparring omkring praktikantens personlige udvikling og arbejdsopgaver. Jeg synes faktisk, at vi tager det meget seriøst.”

Du skal ikke holde mund, fordi du er praktikant

Som en del af praktikforløbet deltager praktikanterne i masterclasses indenfor Advices seks forretningsområder: Creative, Digital, Public Relations, Public Affairs, Data & Insights og Branding & Marketing. Til hver masterclass giver bureauets specialister et indblik i deres forretningsområde, så praktikanten sættes i stand til at navigere på tværs af kommunikationsbranchens faglige områder.

“Hvis man får usunde vaner, hvor man overperformer og slider sig selv op allerede i studietiden, får man det svært på længere sigt”

Trein Møller

”Vi har det udgangspunkt, at man bør tage så meget ansvar, som man kan bære,” fortæller Thomas Beck Sørensen. ”Praktikanterne kommer med i brainstorms, og de er med under ideudvikling. Der er ikke noget, der hedder, at fordi man er praktikant, så skal man holde mund. De må meget gerne deltage og udfordre og komme med input. Så vi prøver at skabe en kultur, hvor det er det gode argument og den kreative tanke, der tæller. Uanset om man er praktikant, studentermedhjælp eller fastansat.”

Går det godt med praktikforløbet, fortsætter praktikanterne så som studentermedhjælpere, indtil de får afleveret deres speciale.

”Hvis vi så kan se, at det hele peger i en solid retning, og vi kan se, at vi er et godt match, så er det ofte den vej, der fører til, at vi fastansætter vores helt unge konsulenter. Så vi bruger hele forløbet som en rekrutteringsbase. Nu har jeg selv været i Advice i 11 år, og rigtigt mange af de kolleger, jeg har nu, er begyndt som praktikanter,” siger Thomas Beck Sørensen.

Ikke for enhver pris

Trein Møller, konsulent for faglig udvikling hos Kommunikation og Srog, er enig i, at det er en god ide for kommunikationsstuderende at finde et studiejob, som Advice tilbyder. Hun arbejder ligesom Marianne Jensen med karriereudvikling og fortæller, hvorfor det er vigtigt at arbejde ved siden af studierne.

”Hvis man kigger på statistikkerne, kan man se, at det virkelig gør en forskel i forhold til, om det er nemt eller svært at få et job efter studierne,” siger hun og fortsætter: ”Det har nogle kæmpestore fordele – men ikke for enhver pris.”

Hun forklarer, at studiejobbet er en måde at prøve ting af og finde frem til sin egen karrierevej. Hun mener desuden, at et studierelevant job er med til at gøre de studerende klogere, fordi det både er med til at konkretisere, eksemplificere og udfordre det, man lærer på studiet, og det sætter de studerendes faglige identitet ind i en kontekst at arbejde sammen med folk fra andre faglige felter.

Marianne Greve Jensen
Karrierekonsulent i KS.
“Der er ingen grund til at blive grebet af panik på første dag af sit studie. Jeg synes helt generelt, at unge studerende er supergodt klædt på, når de bliver færdige”

”Men det kan ikke nytte noget, hvis man knækker halsen på at have et studiejob,” advarer hun. ”Alle mennesker kommer ud i livssituationer, som slider på dem. Hvis man står og skal flytte hver tredje måned, eller hvis der er knas i baglandet, så skal man ikke lægge en ekstra opgave på sig selv. Hvis man får usunde vaner, hvor man overperformer og slider sig selv op allerede i studietiden, får man det svært på længere sigt,” påpeger hun og opfordrer til at bevare roen.

Vi støtter dem i at begrænse deres engagement hos os

På Advice er de opmærksomme på, at det kan være en udfordring for de studerende at få alt til at balancere. Har de et spændende studie, og får de et spændende praktikophold, og har de gang i andre ting i deres liv, så kan det hele blive en stor mundfuld.

”Når de er studentermedhjælper herinde, så laver vi en aftale med dem om, at de skal være her to dage om ugen. Vi støtter dem faktisk i at begrænse deres engagement i Advice for på den måde at hjælpe dem med at blive færdige med deres studie på normeret tid. Men det er en balance, for man kan som praktikant og som studentermedhjælper let blive grebet af bureauverdenen,” siger Thomas Beck Sørensen og tilføjer: ”Min oplevelse af nutidens unge er, at de er meget disciplinerede, så de faktisk får afsluttet deres opgaver på universitetet til tiden. Jeg er på mange måder ret imponeret over dem, jeg har stiftet bekendtskab med gennem tiden.”

Den rette balance

Men selvom man som studerende ikke lander det perfekte praktikophold eller det helt rigtige studenterjob, så bryder hele verden ikke sammen.

”Vi har i øvrigt masser af historier og eksempler på, at selvom man ikke har det der fede studiejob, så får du altså stadig et arbejdsliv,” siger Trein Møller.

Det samme budskab prøver Marianne Greve Jensen at formidle til de studerende. Hun forklarer, at det hele nok skal løse sig – også hvis man ikke har haft held til at score drømmestudiejobbet.

”Jeg synes generelt, man skal sænke bekymringsfaktoren,” siger hun bestemt. ”Det er jo ikke sådan, at hvis du har haft caféjobs under dit studie, så er det det, du skal lave de næste 25 år. Det handler om at omsætte det til noget, som er vigtigt på alle arbejdspladser. Har du lukkevagten på en bar eller café, så er krisekommunikation noget af det, du er nødt til at mestre, når du skal have gelejdet menneskerne ud på en pæn og venlig måde.”

Hun medgiver, at der vil være virksomheder, der kræver, at man har studierelevant erfaring, men understreger samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at man ikke kan lande et spændende kommunikationsjob, hvis man har arbejdet i et supermarked i sin studietid.

Hun tilføjer: ”Der er ingen grund til at blive grebet af panik på første dag af sit studie. Jeg synes helt generelt, at unge studerende er supergodt klædt på, når de bliver færdige.” ●

Tekst / Niels Christiansen og Natalie Khayat
Foto / Privat
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search