skip to Main Content

Tiltideværelse
– mød de digitale indfødte

Nej, de digitale indfødte er ikke tekniske genier.
Det handler om noget helt andet, siger forskere.
De digitale indfødte er den første generation i moderne tid,
for hvem det er vigtigere at være til tide end at være til stede.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Januar 2019

Da NemID for nogle år siden blev noget, alle skulle tilmelde sig, blev der foretaget en undersøgelse af, hvor mange og hvem der havde tilmeldt sig. Det viste sig, at det især var de unge, der ikke havde tilmeldt sig. Det undrede mange journalister sig over.

”De ringede til mig og spurgte, hvordan det kunne være, når det netop var de digitale indfødte, der måtte være fantastiske til præcis den her digitale teknologi. Jeg bad journalisterne om gå ind på den side, hvor man skulle tilmelde sig NemID,” siger Søren Schultz Hansen, der er ekspert i digitale indfødte og digital transformation.
Ifølge ham var siden svært forståelig, besværlig og et godt eksempel på en brugergrænseflade, der slet ikke var tænkt igennem.

”Så sagde jeg til journalisterne, hvis du stadig ikke forstår, hvorfor digitale indfødte, der er vokset op med ideen om, at det skal være let at arbejde med teknologi, ikke melder sig til, når de møder sådan en brugergrænseflade, så må du ringe til mig igen en anden gang.”

Ingen særlige it-kompetencer
I mere end ti år har Søren Schultz Hansen forsket i og rådgivet om digitaliseringens konsekvenser og især i den første generation af digitale indfødte og ledelsen af dem. Han mener, at det er en misforståelse, at digitale indfødte skulle være fantastiske til it.

”De har ikke forbehold eller er bange for at bruge nye teknologier, og det er positivt. Men it-kompetencer sidder de ikke inde med i højere grad end så mange andre generationer,” forklarer Søren Schultz Hansen.
Men hvad kan de så? Hvad gør de digitalt indfødte til noget særligt?

Hvem er de digitale indfødte?
Søren Schultz Hansen definerer de digitale indfødte ud fra tre karakteristika:
”Det er den første generation af mennesker, som er vokset op med det moderne internet. Det er også den første generation af moderne mennesker, der er vokset op med den moderne mobiltelefon i lommen. Og så er det den første generation af mennesker, der har været unge teenagere, mens de moderne sociale medier begyndte at spille en dominerende rolle rent socialt,” siger han.

De har levet hele livet med det moderne internet, de har levet hele livet med at være digitalt mobile og har været unge teenagere med de moderne sociale medier.

”Tiltideværelse”
Men det er ikke helt uden problemer. Ældre generationer bebrejder de unge for at have hovedet nede i telefonen hele tiden. ”Når vi klandrer denne her generation for hele tiden at være på og ikke at være nærværende, så har vi da ret. De er ikke altid nærværende i forhold til at være nærværende i et rum. Men de er faktisk ekstremt nærværende. De er det bare i tid og ikke i rum. Det er det, jeg kalder for ’tiltideværelse’. De unge dyrker tiltideværelse ikke tilstedeværelse,” siger Søren Schultz Hansen. Den kendsgerning, at vi er til stede i samme rum, kvalificerer nødvendigvis ikke til, at vi bliver prioriteret højest. Rummet er ikke længere det, der sætter rammerne for nærvær og kommunikation.

”Det er noget af det, der gør, at jeg har håb for fremtiden.De digitale indfødte skal nok komme og redde alt det, vi andre har fucket op .”

Louise Fredbo Nielsen

”Det er klart, at det kan give nogle clash. Vi har to generationer, der har svært ved at forstå hinanden,” siger Søren Schultz Hansen, der mener, at man skal prøve at forstå, hvad der er på spil, og ikke ende i den boldgade, der hævder, at de digitalt indfødte ikke er nærværende. For det er de, insisterer han: ”De er det bare i tid i stedet for rum.”

Problemer med manglende distance
Men det er ikke kun problemer med de ældre generationer, der udfordrer de digitale indfødte. Ifølge flere forskere, som KOMmagasinet har talt med, har de ikke på samme måde – som tidligere generationer – en refleksion omkring, hvad det er for nogle oplysninger, de deler på de digitale platforme.
Senest har der været flere sager, der har handlet om deling af nøgenvideoer.
”De digitale indfødte har ikke de samme tanker om konsekvenser,” forklarer Louise Fredbo Nielsen, der er fremtidsforsker hos Future Navigator.
Teknologien invaderer den fysiske verden, og det kan gøre det meget vanskeligt at skelne mellem teknologivirkelighed og fysisk virkelighed, vurderer hun.  Søren Schultz Hansen er enig. Også han peger på, at denne generation er meget tæt på den digitale verden og dermed ikke har nogen egentlig distance til den.

”Og når man ikke har det, så er der måske en tendens til, at de overser nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til, hvordan det er altid at være tilgængelig online. Det ser vi med alle de sager, der er omkring deling af nøgenbilleder,” siger Søren Schultz Hansen.

Han har interviewet unge mennesker om det, og for dem var logikken: ’Hvad er meningen med et billede, hvis det ikke skal deles?’

”For dem er meningen med et billede ikke at gemme det i et fotoalbum. Meningen med et billede det er, at det skal deles. Så kommer vi ældre generationer med vores logik og lovgivning, som siger, at der er en distance imellem det at tage et billede og at dele et billede. Fordi de er opvokset med den digitale teknologi, så har de ikke den distance til teknologien, der gør, at de kan se det problematiske i de her ting,” forklarer Søren Schultz Hansen.

Den nye medarbejder
Men de digitale indfødte er meget andet end deling af nøgenbilleder. Den ændring i adfærd, som forskerne allerede nu kan se, kommer også til at ændre det fremtidige arbejdsmarked.
”Som leder er der tale om, at de skal gribes an på en anden måde end de tidligere generationer. De bliver motiveret af andre ting. Samtidig kommer hele freelancekulturen mere og mere ind på arbejdsmarkedet. Og det vil stille kæmpestore krav til arbejdspladserne,” siger Louise Fredbo Nielsen.
Når de kommer ud på arbejdsmarkedet, forlanger de nærvær i tid af ledelsen.

HISTORIEN OM DE DIGITAL INDFØDTE

1996:
Digital Native bliver første gang benyttet som en del af erklæringen om cyberspaces uafhængighed. Erklæringen skrives af den amerikanske digter og cyberaktivist John Perry Barlow.

2001:
Den amerikanske uddannelseskonsulent Marc Prensky tager begrebet op populariserer og definerer det i artiklen ”Digital Infants, Digital Immigrants”. Han anvender begrebet om en ny ung generation, hvis ”modersmål” består af det digitale sprog i computere, videoer, videospil, sociale medier og andre websteder på internettet.

Prenskys artikel er ikke en videnskabelig artikel men, når bredt ud, og konceptet Digitalt indfødt bliver anerkendt. Begrebet er siden blevet kraftigt udfordret af forskere verden over.

2011:
Flere forskere hævder, at der ikke er empiriske tegn på en unik ny generation af unge. Og mener ikke, at der er nogen tegn på et teknologisk generationsgab.

Når en leder forsøger at skabe nærvær i rum ved en-til-en samtaler, så risikerer de at gå helt galt i byen.
At tro, at man som leder kan skabe medarbejderudvikling med de digitale indfødte udelukkende via MUS-samtaler, er tæt på at være absurd, mener Søren Schultz Hansen. Han har tidligere lavet et studie, hvor han var ude på en virksomhed, hvor han talte med en række unge og deres ledere:

”En af de dygtige ledere, jeg talte med, talte netop om, hvor vigtigt det var at skabe nærvær mellem leder og medarbejdere.”

Hun valgte derfor at afholde 14-dags samtaler med hver medarbejder, fordi hun prioriterede, at hun som leder var synlig.

”Det interessante var bare, at da jeg talte med hendes medarbejdere, som også pegede på, hvor vigtigt nærvær mellem leder og medarbejder er, så oplevede de de her 14-dags samtaler som et eksempel på mangel på nærvær. Det, lederen talte om, var nærvær i rum. Det, hendes medarbejdere efterspurgte, var nærvær i tid og frekvens – altså i antallet af gange de interagerede,” forklarer Søren Schultz Hansen.

”Så sagde jeg til journalisterne, hvis du stadig ikke forstår, hvorfor digitale indfødte, der er vokset op med ideen om, at det skal være let at arbejde med teknologi, ikke melder sig til, når de møder sådan en brugergrænseflade, så må du ringe til mig igen en anden gang.”

Søren Schultz Hansen

Arbejdet skal give mening
De nye generationers anden måde at tænke på kommer ifølge forskerne til at stille andre krav til fremtidens ledere og til arbejdsmarkedet. For de digitale indfødte handler det meget om, at ’mine værdier skal stemme overens med det sted, jeg arbejder.

”De har et stort engagement og megen energi og stiller virkelig høje krav til, at deres leder skal tale ind i det her drive, de unge har. Hvor det for de tidligere generationer handlede mere om penge og tryghed, pension, hus og bil, og så var lykken gjort. Og rådet til børnene var, at du skal være bankelev, så er din fremtid sikret. Det er en hel anden verden, vi lever i i dag. For de digitale indfødte handler det om meningen med, hvad min arbejdsplads skal skabe for mig,” fortæller Louise Fredbo Nielsen. Hun tror, at de digitale indfødte vil blive arbejdspladsgræshopper, hvor de tidligere generationer var arbejdspladscampister. De rykkede campingvognen hen til den arbejdsplads, hvor græsset var grønnest, og kaffen var varmest.

Græshopperne hopper rundt mellem de arbejdspladser, hvor chefen er mest inspirerende, og hvor arbejdet giver mest mening og så hopper de videre igen, mener Louise Fredbo Nielsen.

”Jeg har håb for fremtiden”
Men hvis de digitale indfødte ikke er tekniske specialister, men nærmere teknisk forkælede og en generation, som foregående generationer synes er fraværende, skal vi så være bekymret for fremtiden?
”Nej,” siger Louise Fredbo Nielsen.

Hun peger på, at de digitale indfødte har været børn under finanskrisen. De har måske set venners forældre gå fra hus og hjem. Samtidig er de vokset op i en tid, hvor der er blevet talt meget om klima og miljø. Og det har haft konsekvenser:

”Vi ser en tendens til, at især de unge mennesker forholder sig til tidens store spørgsmål. Det er de unge i USA, der for alvor forholder sig og tager stilling til skoleskyderierne i USA. Vi så her før jul den 15-årige svenske skolepige Gretha Thunberg tale på klimatopmødet i Polen,” siger Louise Fredbo Nielsen.
Hun mener, at mange af de unge mennesker har mistet tilliden til autoriterne, til politikerne, til institutionerne og har holdningen: Vi bør selv gøre noget ved det. ”Det er noget af det, der gør, at jeg har håb for fremtiden. De digitale indfødte skal nok komme og redde alt det, vi andre har fucket op,” siger hun.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Januar 2019

Fremtidsforsiker, Louise Fredbo Nielsen

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search