skip to Main Content

To-do-marathon eller psykologisk bæredygtighed?

To-do-marathon eller psykologisk bæredygtighed?

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / Maj 2022

Mange af os driver rovdrift på vores mentale ressourcer. Vi forventer af os selv, at vi kan overkomme lange to-do-lister og effektive skift mellem mange og lange møder og opgaver. Vi hopper ofte over pausen på arbejdet, eller vi bruger den på lige at løse ’et hængeparti’ eller lige ringe til nogen.
Når vi kommer hjem fra arbejde, giver vi måske heller ikke plads til at flyde, hænge, slappe af, kigge ud ad vinduet og tage en vandretur uden en fastlagt destination. Derhjemme venter en ny to-do-liste og forventninger til et aktivt liv. Når vi så alligevel tænker, at vi skal slappe af, så plager vi os selv og hinanden med dårlig samvittighed: Nu har jeg spildt dyrebar tid, som jeg kunne have brugt på at rydde op og få ordnet det, jeg lige mangler. Jeg kunne have krydset af på min to-do-liste!

På mange arbejdspladser er der bevægelser i en mere psykologisk bæredygtig retning, hvor man respekterer pauserne og skaber rum, for at hjernen kan restituere. Man ved godt, at det er sådan, medarbejdere og ledere holder til arbejdslivet på den lange bane. Og mange har erfaret under pandemien, hvordan et lavere tempo gjorde godt for den stressede hjerne.

Men nye tal viser desværre, at vi så langt fra er på vej i den rigtige retning. Siden 2017 er antallet af overbelastede mennesker på arbejdsmarkedet steget. Den nye nationale sundhedsprofil viser, at i 2021 lå 23,2 % af dem, som er i job, højt på stress-skalaen, hvor tallet i 2017 lå på 19,4 %. Så i dag er næsten hver fjerde medarbejder eller leder overbelastet.

Vi ved godt, at det ikke holder i længden altid at have travlt, altid at være på vej til næste opgave, altid at køre i et højt tempo. Hjernen har brug for at kunne vandre fleksibelt i ikke fastlagte ruter. Sådan giver vi nemlig plads til ny energi og nye ideer. Sådan vander vi vores kreativitet, og sådan undgår vi at drive rovdrift på vores motivation. Motivere betyder anspore. Det kommer fra det latinske movere, som betyder bevæge eller flytte. Det, der driver os frem, er ikke en liste, som vi kan slå os selv oven i hovedet med, hvis vi ikke når alt, der står på den. For at skabe indre bevægelse kræver det ofte ro i omgivelserne. Så find hellere et roligt sted, og mærk, hvad du i grunden trænger til, så den indre drivkraft kan blive sat fri.

Det, der driver os frem, er ikke en liste, som vi kan slå os selv oven i hovedet med, hvis vi ikke når alt, der står på den

Ligesom naturen har faser, hvor planterne går i dvale, og dyr går i hi, så har vi også perioder, hvor vi ikke er lige så effektive som i andre perioder. Kunne vi blive lidt mere afslappede i de perioder, hvor hjernen ikke spinner i de højeffektive hjulspor, så kunne vi både opnå bedre trivsel og mere nærvær overfor dem, som er tæt på os. Og nok så interessant: Vi kunne muligvis blive mere effektive over tid, fordi vi ville anspore de indre bevægelser, herunder vores iderigdom – en proces, som foregår på en mindre lineær måde end to-do-listen. ●

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / Maj 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search