skip to Main Content

Tolken

Sara Høyrup, simultantolk og ejer af bureauet Tolkene.dk, er 46 år. Hun er EU-certificeret og CBS-uddannet konferencetolk og godkendt domstolstolk i samme kategori som translatørerne. Bureauet satser især på firmaer og store organisationer. Sara har været oversætter på Weekendavisen og Kristeligt Dagblad siden 2006. Oprindeligt er hun uddannet cand.mag. i spansk og engelsk fra KU og Barcelonas universitet. http://hoyrup.biz/, www.tolkene.dk

Mine arbejdsdage er fulde af pludselige opgaver og sene aflysninger. Jeg bliver ofte booket til at oversætte en avisartikel med deadline med det vuns eller aflyst som domstolstolk samme dag. Man skal stå klar til at springe til alle sider, ligesom i badminton. Jeg har aldrig haft for lidt at lave; om ikke andet kan jeg jo altid administrere. Det skal jo til, men jeg foretrækker kerneopgaverne, altså sprogarbejdet. Og så kan jeg godt lide at forretningsudvikle og at lære nyt.

“Hellere opvasker end nedkørt sprogarbejder

Jeg arbejder alt, hvad jeg kan, så det er vel fuldtid. Jeg er holdt op med at arbejde om aftenen, men jeg er slem til at arbejde i weekenderne, alle barnets protester til trods. Jeg tolker for EU-institutionerne og for store virksomheder i Danmark og udlandet — for eksempel har jeg vundet et udbud med 300 tolkedage for Femern A/S, som jeg løser sammen med at hold af tolke fra Danmark og Tyskland. Så jeg flyver ind og ud ad døren. Meget af den mest presserende administration laver jeg undervejs på smartphonen. Jeg gør tingene lige med det samme, for det har jeg lært som pædagogmedhjælper og som enlig mor. Mange henvendelser haster, og den langsomme administration kan udvikle sig til et sort hul, jeg ikke orker at kigge ned i.

Sara Høyrup. Foto: Carsten Snejbejerg

Jeg var oprindelig litterær oversætter i Spanien. Det var så underbetalt, at det har vaccineret mig til evig tid mod opgaver til for lav en pris. Hellere opvasker end nedkørt sprogarbejder. Da jeg fik mit barn, og hans far faldt af i svinget, blev jeg klar over, at det faktisk er meningen, at man skal kunne leve af sit arbejde og forsørge sine børn med det uden at rende livet af sig. Vi prøver gerne at kompensere for den ringe betaling ved at løbe hurtigere og længere — men det brænder vi ud af i længden. Den løsning kan ikke anbefales.

Jeg lærte at tale om penge, hvilket ellers nærmest er tabu blandt filologer. Det er med til at holde markedsprisen nede, at vi ikke kan lide at tale om penge og ikke forventer det store. Jeg har faktisk udviklet en modvilje mod udtrykket ildsjæle, fordi det bygger på en forestilling om, at vi gør det hele por amor al arte. Jeg har taget mine gode kompetencer med over i en ny branche to gange for at komme hen til nogle bedre markedspriser. Jeg fastsætter priserne selv ved at melde dem ud med høj og klar røst på min hjemmeside. Det kan gøre én sårbar at være så åben, men jeg finder det helt nødvendigt for at etablere, at prisen i min butik — den sætter jeg, og den er sådan her.

Jeg satser på de professionelle kunder og de uddannede tolke. Jeg løb min karriere i gang ved at kontakte forlag og aviser og gik på med krum hals, men nu er det kunderne, der finder mig. Det kræver, at man er synlig: på med turbanen, så appelsinerne kan vælte ned i den. Jeg har hjemmesider på flere sprog dels til bureauet og dels til mit individuelle virke, jeg bruger Google-reklamer og reklamerer i relevante publikationer. Jeg tolker fra seks sprog og har to andre på trapperne. Jeg opfatter bureauet som en overbygning på basisarbejdet og er i gang med at tage en moduluddannelse i voksenpædagogik — jeg vil gerne undervise tolke og tolkebrugere. For nyligt var jeg inviteret med som aftagerrepræsentant af Akkrediteringsinstitutionen, da de evaluerede italienskfaget på KU, som ligner min egen oprindelige uddannelse meget. Jeg vil også gerne arbejde fagligt og forhandle ordentlige vilkår for tolke i faste regimer som hos politiet, hvor alt pt. dikteres fra oven.

“Som bureauejer konkurrerer jeg mod et væld af tæppehandlere og unge fløse, som har øjnet et marked, men ikke har begreb skabt om faget”

I kreativ oversættelse er det helt forkert at bruge oversætterprogrammer. Det fjerner jo al kreativitet og diskursanalyse. Jeg vil virkelig heller ikke have et job, hvor man skal sidde og være påhæng til en maskine. Jeg har min computer, min smartphone og min printer. Ordbøger er en fantastisk inspiration og gode til tjek. Jeg holder meget af mine mange kolossale papirordbøger, men onlineordbøger er mere ergonomiske at bruge løbende. Jeg begriber bare ikke, at de — bortset fra tyske Duden — ikke bruger alt det fantastiske arbejde, som allerede er gjort for at udvikle de store, gamle ordbøger. Hatten af for de sprogfolk, der har udviklet dem.

Jeg er dyr i forhold til markedsniveauet. Jeg tjener en million om året, og det har jeg gjort de sidste tre år. Det tog mig 16 år at komme op på en indtægt, man kan leve af. Som bureauejer konkurrerer jeg mod et væld af tæppehandlere og unge fløse, som har øjnet et marked, men ikke har begreb skabt om faget. De er meget billigere — faktisk er det utroligt, at de kan gøre det for de penge; det er tolkebranchens Ryan Air-segment. Og så er der den fine, gamle garde af konferencetolke, som altid leverer god kvalitet, men som kan være lige lovlig rigide og har meget svært ved generationsskiftet. Vi skal holde fast i de gode priser og de ordentlige arbejdsforhold. For eksempel er det alt om at gøre at fastholde, at konferencetolkning kræver to tolke, der afløser hinanden. Og undgå tendensen til at undvære tolkekabinen med den lydisolation, den giver. Både forhold og priser er under pres. Der er mange kunder, der ikke er så bevidste om sammenhængen mellem pris og kvalitet.

“Folk tror, jeg elsker at være en enmandshær, men faktisk vil jeg meget gerne outsource alt”

Jeg har en lettilgængelig underside med mine priser og én med mine forretningsvilkår. Når man booker hos mig, skal man udfylde en bestillingsformular og acceptere begge dele. Jeg har lært på den hårde måde, at jeg skal have alt på skrift. Jeg bruger rigtig meget tid på at lære, hvordan jeg skal kommunikere alt det vigtige på en spiselig måde, og hvordan jeg får bureauet til at fungere optimalt og sømløst. Jeg læser nyhedsbreve og går på kurser og til faglige arrangementer, og jeg bruger tiptop konsulenter. Folk tror, jeg elsker at være en enmandshær, men faktisk vil jeg meget gerne outsource alt, hvad jeg kan og flytte tilbage til Spanien. Jeg har bare endnu ikke regnet ud hvordan.

Man skal have et stort drive og en stærk vilje, hvis man vil komme nogen vegne som selvstændig. Man skal både være omgængelig og kunne stå på sit. Det koster en masse tid at opbygge sin karriere, og man må aldrig hvile på laurbærrene. Man kan kun få noget ud af at være selvstændig, hvis man udvikler det over mange år og ser det som en forretning og som et arbejdsliv, ikke som en mellemliggende ting. Det skal både være sjovt og godt betalt — og det kan faktisk godt lade sig gøre.

Artiklen er oprindeligt trykt i KOM magasinet nummer 95, maj 2016. Læs også artiklerne i samme serie: Knalddygtige oversættere spises af med småpenge, Underteksteren og Translatøren.

Tekst / Anne Nimb

Foto / Unsplash

Udgivet / Maj 2016

Back To Top
×Close search
Search