skip to Main Content

Underteksteren

Kirsten Marie Øveraas, 38 år, er cand.mag. i engelsk og har de sidste 11 år leveret undertekster som fastlancer til blandt andet DR og TV2 fra svensk, norsk og engelsk. Sideløbende har hun været ekstern lektor ved Københavns Universitet i oversættelsesteori og har skrevet bogen ”Ti faldgruber — oversættelse for ikke-oversættere”, som udkom i 2014. Hun modtog i 2015 FBO’s Teksterpris for sit arbejde med at udbrede kendskabet til tekstning og oversættelse.

Når jeg laver undertekster til programmerne, gælder det om at formulere det, ligesom de ville have sagt det på dansk, men det skal også kunne være der, for man er underlagt både tids- og pladsbegrænsninger. Der er plads til to linjer ad gangen med 37–39 anslag per linje. Seeren kan kun nå at læse 12 anslag per sekund. Samtidig skal en undertekst stå mindst to sekunder på skærmen, og når den er så kort, er der endda kun tid/plads til ét ord. Derfor er det en stor del af arbejdet at kondensere, omformulere og gendigte. Det kan være op til 80 procent, der skal skæres væk. Det er selvfølgelig forskelligt, fordi det kommer an på, hvor hurtigt de taler, hvor meget information der skal med, og hvor lange ordene er. Det er disse tids- og pladsbegrænsninger, der er forskellen på tekstning og andre former for oversættelse. Til gengæld er der ikke samme krav om nøjagtighed som i for eksempel medicinsk oversættelse.

Kirsten Marie Øveraas. Foto: Carsten Snejbjerg.

Vi har noget, vi kalder sladreeffekten. Den handler om, at modtageren kan følge med i kildeteksten. Seerne kan jo både høre ordene og tonefaldet, og selvom man ikke tænker, at man opdager det, så kan det virke vildt forvirrende, og derfor er vi nødt til at holde os til den sætningsstruktur, der er. Et klassisk eksempel er, hvis der bliver sagt ”Are you allright? — Yes” Den mest mundrette oversættelse vil være: ”Skete der noget? — nej”. Men fordi seeren hører, at der bliver sagt ”Yes”, bliver det forvirrende, at jeg oversætter det til ”Nej”. Så derfor må min oversættelse for eksempel blive: ”Er du okay? — ja”.

Jeg er freelancer for Subline, som leverer undertekster til blandt andet DR og TV2. Jeg har været der i otte år, og sidder hos dem og tekster for eksempel tv-serien The Walking Dead til DR eller Amazing Spaces til TV2 og en bred vifte af alle andre typer tv-programmer. Jeg tekster ikke kun, men laver også kontrolkørsler, for eksempel på en hel tv-serie, hvor jeg ser alle afsnit igennem for at sikre kontinuiteten. Jeg sidder ved en skærm hele dagen og arbejder og har ingen direkte kundekontakt. Jeg bruger noget software, der hedder Titlevision, som er et interface, der udregner læsehastigheden, og hvor man kan se filmen, og hvad der er af plads. Jeg bruger ikke maskinoversættelse, for det kan ikke lade sig gøre på grund af plads- og tidsbegrænsningerne, men også fordi det ikke fanger ordspil og sprogtone. Et andet vigtigt arbejdsredskab er mit hoved og min musikalitet over for nuancer i sproget.

“Det er helt rigtigt, hvis man synes, at der nogle gange er fejl i undertekster. Det er der, fordi teksterne har arbejdet for en meget lav løn; måske den halve eller en tredjedel af min”

Man kan nå at tekste cirka 25 minutter pr. dag, afhængigt af hastighed og kvalitetskrav. Der er steder i branchen, hvor man forventer 45 minutter per dag, men så er kravene til kvaliteten også lavere. Jeg kan sidde og arbejde i mange, mange timer ad gangen, fordi processen ofte bliver brudt op, når jeg for eksempel skal researche fagudtryk. Det er produktion hele tiden, fordi jeg er akkordlønnet. Hvis ikke jeg producerer, daler min timeløn. Man oversætter som regel til sit modersmål. Det er helt rigtigt, hvis man synes, at der nogle gange er fejl i undertekster. Det er der, fordi teksterne har arbejdet for en meget lav løn; måske den halve eller en tredjedel af min. Jeg forsøger at påvirke tingene ved at skrive om det, for det går jo den gale vej med store internationale foretagender, der presser priserne, og hvor folk sidder og tekster i lande, hvor man kan få dækket sine leveomkostninger med en meget lav indkomst.

Jeg arbejder cirka 40 timer om ugen. Laver undertekster de 25, og så arbejder jeg med versionering for DR, skriver, holder kurser, foredrag og underviser. Jeg har først og fremmest fået mine kunder gennem mit netværk. Hvis man gerne vil være tekster, skal man være heldig og dygtig og henvende sig til firmaerne, ikke tv-stationerne. Man skal helst kunne andre sprog end kun engelsk og dansk.
Jeg tror, der er omkring 150–180 fuldtidstekstere i Danmark, men der er kæmpe mørketal, fordi de ikke står frem, heller ikke firmaerne, og mange er deltidstekstere.

“Der er en selvforståelse om, at vi elsker vores fag, og vi er en slags blanding af idealister, kunstnere og håndværkere”

Jeg har ikke hørt om tekstere, der forhandler løn. Taksterne er fastsat af en rammeaftale, og den følger man så. Man kan kun påvirke sin løn ved at arbejde hurtigere eller mere. Så det er kun én selv, der kender den timeløn, man får. Man ved ikke altid, om man er underbetalt eller ej. Jeg får 62,15 øre per spilleminut. Hvis jeg for eksempel oversætter 25 spilleminutter om dagen og arbejder i 21 dage på en måned, giver det en månedsløn på 32.629 kroner. Og det er så inklusive ferie, selvbetalt pension og fridage, og sygdom og barsel er i kommunalt regi. Og der er ikke forskel på, hvad folk får. De, der er meget erfarne og har tekstet i 20 år, får det samme — selvfølgelig medmindre de arbejder under en meget dårligere rammeaftale end mig. Så kan de godt tjene det halve.

Jeg tror, at folk vil arbejde for den løn, fordi de ikke er klar over, at mange tjener meget mere. Der er en selvforståelse om, at vi elsker vores fag, og vi er en slags blanding af idealister, kunstnere og håndværkere. Folk, der ikke er i branchen, siger sådan noget som, at ”så får man lov at se en masse gode film”, eller ”får du så dit navn i fjernsynet?” Man glemmer, at det er et højt specialiseret fag, for det bliver ikke betragtet som noget svært, og branchen har ikke været god nok til at gøre opmærksom på, hvor højt specialiseret arbejde, der er tale om.

Artiklen er oprindeligt trykt i KOM magasinet nummer 95, maj 2016. Læs også artiklerne i samme serie: Knalddygtige oversættere spises af med småpenge, Tolken og Translatøren.

Tekst / Anne Nimb

Foto / Adobe Stock

Udgivet / April 2016

Back To Top
×Close search
Search