skip to Main Content

Velkommen til Twenty-first
century digital skills

”Det er afgørende, at man som kommunikatør forstår de digitale og teknologiske muligheder. Jeg ved ikke, om det indgår i de kommunikationsfaglige uddannelser. Men hvis det ikke gør, så er det noget, man skal se på,” siger kommunikations- og marketingdirektør hos Wonderful Copenhagen.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / December 2019

Anvendelse af teknologi bør være et helt centralt element i enhver kommunikatørs værktøjskasse. Indenfor læring tales der i dag om ’Twenty-first century digital skills’, og det er også begyndt at blive et begreb indenfor kommunikation.

En ny teknologisk skill kunne være augmented writing, men det kunne også være mere traditionel oversættelseshukommelse eller brug og forståelse af kunstig intelligens i analyse af sproglige data af for eksempel social listening. Men der findes mange flere nye teknologiske nyskabelser, som kommunikatører i disse år løber ind i eller hører om.

Naviger med kunstig intelligens

Men hvad kræver det så af en kommunikationsfaglig person i dag? Ekstern lektor på CBS, Henrik Køhler Simonsen, der i mange år har forsket og beskæftiget sig med feltet mellem kommunikation og teknologi, har lavet en stor undersøgelse af 25 augmented writing teknologier.

”Min undersøgelse viser klart, at de værktøjer, der vil være relevante for kommunikationsfolk, falder i fire grupper: Nogen som understøtter tekstproduktion, nogen som understøtter oversættelse, nogen som understøtter stave- og grammatikfærdigheder, og endelig nogen som er mere nuancerede – sentiment analysis, der undersøger tonen og stilistikken i det, man skriver,” siger Henrik Køhler Simonsen, der mener, at kommunikationsmedarbejdere skal være i stand til at kunne navigere i forhold til og ikke mindst med kunstig intelligens. Og det er svært, hvis man ikke har lært noget om kunstig intelligens. Det vender vi tilbage til.

Du skal ikke programmere

Henrik Køhler Simonsen underviser på CBS og lærer blandt andet de studerende om sentiment analysis og social listening ved hjælp af et værktøj, der hedder Talkwalker, som arbejder med SoMe-data.

”Dette felt, mener jeg, at de fleste kommunikationsfolk skal kunne navigere i,” siger han. ”Det betyder for sprogmedarbejdere, at de skal kunne bruge de digitale værktøjer, men ikke at de skal kunne programmere. Og det vigtigste er, at faktisk så betyder de her værktøjer, at vi relativt hurtigt kan få en råskitse til noget tekst, men det kræver store sproglige kompetencer at rydde op i det, efter at den kunstige intelligens har været på banen.”

Tine Kastrup Misir, der er kommunikations- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen, er enig med Henrik Køhler Simonsen. Hun har ikke brug for kommunikationsfolk, der skal programmere. Den slags køber hun ude i byen.

”Men det er vigtigt, at man forstår, hvilke indsigter man kan få ud af data, og her tænker jeg især på SoMe-data. Det er noget, der kommer til at vokse. Som forbruger har vi nogle forventninger til, at det indhold, vi møder, er relevant for lige præcis dig. Så der spiller data og indsigter en vigtig rolle i forhold til, hvordan vi skaber relevant indhold for vigtige interessenter,” siger Tine Kastrup Misir.

”Vi har som virksomhed og arbejdsgivere et ansvar for at hjælpe vores medarbejdere med at opkvalificere sig,” siger Tine Kastrup Misir.

SoMe-data-indsigter

Noget tyder på, at det især er kendskabet til de data og dataspor, brugerne efterlader sig på de sociale medier, som er noget, rigtig mange kommunikationsfolk skal kunne mestre. Ikke kodning. Ikke programmering, men at kunne trække data ud af de digitale platforme og få indsigter ud af dem. Og her er de sociale medier perfekte, for de efterlader myriader af dataspor.

”Vi er i Wonderful Copenhagen en organisation, der har mange forskellige interessegrupper, politiske og private og så videre, så der skal vi prøve at ramme de forskellige målgrupper med forskellige dagsordner. Og der er det vigtigt, at vi løbende kigger på, om vi lykkedes med det. Og der må man sige, at de digitale kanaler er meget taknemlige i forhold til, at det er muligt hele tiden at lave evalueringer af, om vi lykkes med det,” forklarer Tine Kastrup Misir.

AI falder ned mellem to stole

Men hvad gør en kommunikationsmedarbejder, der oplever, at hun ikke er helt opdateret om en særlig form for teknologi, der er relevant for hendes arbejdsplads? For eksempel kunstig intelligens.

Der bliver undervist og forsket meget i kunstig intelligens. Men det er ikke altid, at koblingen mellem kunstig intelligens og kommunikationsarbejde står øverst på listen hos de danske uddannelsesinstitutioner.

Alle er enige om, at ny teknologi vil spille en rolle for alle aktører i kommunikationsbranchen. Men ’ny teknologi’ er et vidt begreb, og så lyder det måske også en smule kedeligt. Der er ikke rigtig nogen på de humanistiske uddannelsesinstitutioner, der uddanner kommunikatører, der interesserer sig for det, siger Henrik Køhler Simonsen:

”Problemet med det her er, at det ligger et sted mellem teknologi og kommunikative kompetencer. Kommunikationsmiljøerne på den ene side har svært ved at se, at det er nødvendigt for dem at interessere sig for det, og teknologiske miljøer har svært ved at se mulighederne i det kommunikative. Så det er en udfordring. Jeg synes, uden at jeg skal lyde for selvfed, at jeg har forsøgt gennem mange år at få sat det på dagsordenen.”

”Kommunikationsmedarbejdere skal være i stand til at kunne navigere i forhold til og ikke mindst med kunstig intelligens. Og det er svært, hvis man ikke har lært noget om kunstig intelligens.”

Henrik Køhler Simonsen

Competence gap

Han mener, at der ikke rigtig er nogen, der interesserer sig for sammenstødet mellem ny teknologi og kommunikation på uddannelsesinstitutionerne, og at det er ærgerligt, for der er et stort behov for kommunikationsfolk, der vil videreuddanne sig, og som kan tage nogle forløb, hvor de lærer at arbejde med for eksempel augmented writing teknologier.

”Men desværre er der ikke oplagte steder, de kan gå hen og blive opkvalificeret i uddannelsesinstitutionerne. Vi har et competence gap på det her område,” siger Henrik Køhler Simonsen. ”Det offentlige system er desværre præget af en meget stor langsommelighed. Så jeg kan godt frygte, at det vil tage lang tid at få det op at stå. Så hvis der ikke i den nærmeste fremtid sker noget på den front, så vil jeg da mene, at det er en oplagt mulighed for fagforeninger og andre organisationer, at de forsøger at lukke det hul.”

Tine Kastrup Misir har ikke overblik over, hvad de forskellige kommunikationsuddannelser har af tilbud i forhold til at videreuddanne kommunikationsfolk til ny teknologi. Hun ser dog muligheder i diverse kurser, og så har hun fundet sin egen metode til at opgradere sine medarbejdere på digitalt.

”Vi har som virksomhed og arbejdsgivere et ansvar for at hjælpe vores medarbejdere med at opkvalificere sig, så hvis der skal gives et kompetenceløft, for eksempel i forhold til de sociale medier, så vil vi nok sende dem på kursus. Noget andet, vi gør, er at købe konsulenttimer hos et mediebureau, så de sidemandsoplærer de af vores medarbejdere, der skal lære noget mere. Det har vi haft rigtig god erfaring med,” siger Tine Kastrup Misir.

Det skal nok gå

Uanset om de danske uddannelsesinstitutioner følger med eller ej, så vil den ny teknologi buldre derudaf, og forandringer på arbejdsmarkedet vil finde sted. Og det skal kommunikationsfolk ikke være kede af, mener Henrik Køhler Simonsen:

”Der er megen forskning, der viser, at hver gang der kommer en ny teknologi, så er der på kort sigt et tab af arbejdspladser. Men på lang sigt vil den nye teknologi skabe nye arbejdspladser og nye typer af job. Så jeg frygter ikke, at den ny teknologi vil ødelægge arbejdsstatistikkerne for kommunikationsfolk. Fremover vil det netop kræve dygtige kommunikationsfolk, der kan se igennem alt det ’skrammel’, som den kunstige intelligens vil levere. Ofte er det jo sværere at redigere dårligt skrevne tekster end at skrive dem. Så der vil stadig være brug for kommunikationsfolk.”

Tine Kastrup Misir frygter heller ikke fremtidens arbejdsmarked for kommunikationsfolk. Noget, hun ser komme lige rundt om hjørnet, er ’det personaliserede indhold’. I takt med at kravet og behovet for at være relevant overfor ens målgruppe stiger, så tror hun, at kommunikationsfolk bliver nødt til at bruge teknologien til at hjælpe os med netop dét.

”Jeg er meget positiv på kommunikationsfolkenes vegne fremover. Det er jo ikke supernemt at skrive mange variationer af indhold og kommunikere det til forskellige målgrupper, som er mere nicheagtige end de brede målgrupper. Personaliseret indhold vil komme på vores website, i vores email-flows, i vores marketing og så videre. På mange måder er det jo det, vi altid har gjort. At kommunikere til bestemte målgrupper med relevant indhold. Det vil nok også betyde, at vi som kommunikationsfolk så kan arbejde med nogle længere formater, og her vil vores rolle som kommunikatører være supervigtig,” forklarer hun.

Men, påpeger hun, det er afgørende, at man som kommunikatør forstår de digitale og teknologiske muligheder.

”Jeg ved ikke, om det i dag indgår i de kommunikationsfaglige uddannelser. Men hvis det ikke gør, så er det noget, man skal se på,” slutter Tine Kastrup Misir. ●

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / December 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search