Skip to content

Vi eksperimenterer hele tiden med noget nyt

Danmarks største humanitære ungdomsorganisation, Ungdommens Røde Kors, har lige nu cirka 5.000 frivillige. I år skal antallet af frivillige fordobles. ”Vi kan få lov til at udfordre den måde, man ellers gør tingene på i organisationen, så vi eksperimenterer hele tiden med nye tanker og metoder,” fortæller kommunikationschef Line Holten Sichmann.

Danskerne bruger mere end 300 millioner timer om året på frivilligt arbejde, og de unge mellem 16 og 19 år er nogle af de mest frivillige i Danmark.

Det nyder de godt af hos Ungdommens Røde Kors (URK), som lige nu har omkring 5.000 frivillige på landsplan. Flere end 20.000 børn og unge er engageret i organisationen, der ud over de 5.000 frivillige har omkring 16.000 medlemmer. I år kan organisationen, der har hovedkontorer i Aarhus, Odense og København, fejre 30 års jubilæum som selvstændig organisation under Røde Kors, og det gør man med en ambition om at fordoble antallet af frivillige til 10.000.

”Der er så mange børn og unge, der har brug for hjælp. Der er 170.000 udsatte børn og unge i Danmark ifølge SFI, og vi hjælper 10–12.000, så der er slet ikke nok, der bliver budt indenfor, og derfor er der brug for mange flere frivillige,” fortæller Line Holten Sichmann, som har været kommunikations- og fundraisingchef i URK i to år. Hun kom til Røde Kors efter 15 år hos TV 2, hvor hun primært havde ansvaret for markedsføringen af TV 2’s nichekanaler, som for eksempel Zulu, Charlie, Fri og Play. Hun er cand.mag. i engelsk og medievidenskab fra Aarhus Universitet.

URK har en drøm om et samfund, hvor alle – også udsatte børn og unge – er noget særligt for nogen. De aktive børn og unge i URK engagerer sig i konkrete aktiviteter, som for eksempel lektiecafeer, sommer- og vinterlejre og mentorordninger. De mest udbredte motivationsfaktorer er: at gøre en forskel for andre mennesker, at der er et godt fællesskab blandt frivillige og deltagere, og for andre betyder det også meget at få noget på cv’et.

“URK er til stede i 101 byer i Danmark og har over 300 aktiviteter, plus de internationale aktiviteter”

Den daglige, lokale kontakt er det vigtigste fundament for organisationens arbejde. Man har fysiske mødesteder i hele landet, man tilbyder en-til-en støtte, online-hjælp og masser af gode fællesskaber. URK er til stede i 101 byer i Danmark og har over 300 aktiviteter, plus de internationale aktiviteter.

I URK’s kommunikationsafdeling arbejder tre kommunikationsmedarbejdere og en grafiker med de kampagner, som kører nationalt, lokalt og på de sociale medier, først og fremmest Facebook, hvor URK har 35.000 følgere, og hvor folk fra lokale afdelinger i hele landet fortæller om deres aktiviteter og søger frivillige til alle mulige projekter. Men også lokale kampagner på for eksempel skoler og uddannelsessteder er et vigtigt element i, at flere og flere hører om URK.

Kommunikationsafdelingen bruger helt klart mest tid på rekruttering af både medlemmer og frivillige og på at hjælpe medierne med for eksempel at finde frivillige, de kan interviewe. For URK vil gerne have, at ungdommens drømme og behov bliver talt op i medierne.

”Lige nu vil vi gerne kommunikere de samme historier til alle på den måde, at vi sender historier ud til de frivillige grupperinger, og så kan de selv dele det i deres facebookgruppe eller sende det ud på andre måder. Det er personlige historier om de oplevelser, man har som frivillig eller medlem, også fra forældre der fortæller, hvad det har betydet for deres barn at få hjælp fra os.”

Tre måneders timeout

Sidste år gjorde sekretariatet noget helt usædvanligt: Man tog en timeout, hvor man lukkede ned for den daglige drift i tre måneder for at koncentrere sig om arbejdet med en udviklingsplan og en genstart, som skal tiltrække nye medlemmer og frivillige ved blandt andet at omdefinere frivilligheds- og medlemsbegrebet. Den nye strategi blev vedtaget ved URK’s landsmøde i oktober efter mange måneders intenst arbejde fra både frivillige og ansatte.

En af nyskabelserne er det, man i URK kalder handlingsmedlemsskaber. Det er et medlemskab, hvor det er valgfrit, om man vil betale kontingent.

“De år, hvor man er studerende, kan man måske bedst bidrage med sin tid, og når du er lidt ældre, kan du bedre bidrage med penge”

”Vi er et eksperimentarium, der har lovet os selv, at vi vil udfordre rammerne, og det gør vi blandt andet med handlingsmedlemskaberne. Vi har oplevet, at børn og unge ikke har råd til at være medlemmer, og derfor giver vi dem muligheden for at melde sig ind, selvom de ikke har råd til at betale kontingent. Hvis man dokumenterer, at man vil forpligte sig på, at man vil gøre noget for eksempel for asylbørn i sit område, og man sætter navn og ansigt på, så er man medlem af URK med fulde medlemsrettigheder, og man kan stemme til landsmøde og stille op som formand. Vi håber selvfølgelig, at handlingsmedlemmer kan konverteres til frivillige eller med tiden til betalende medlemmer. Tankegangen er, at man går igennem forskellige livsfaser. De år, hvor man er studerende, kan man måske bedst bidrage med sin tid, og når du er lidt ældre, kan du bedre bidrage med penge. Vi vil gerne gøre det nemt at skifte imellem, hvad man bidrager med hvornår,” forklarer Line Holten Sichmann.

Det skal være sjovt

”Når vi skal engagere endnu flere, skal vi også sætte fokus på fornuften i at investere tid, penge og omsorg i udsatte børn og unge. Det skal være sjovt at være frivillig. Vi har en model, vi kalder LAST-modellen, der beskriver, hvordan vi ønsker, at det skal være at være frivillig hos os. Den bruger vi, når vi træner de frivillige lokalt i at lave den bedste kommunikation. LAST betyder, at det skal være Let, Attraktivt, Socialt og Timet, og man skal tjekke alle fire parametre igennem, når man går ud med en aktivitet,” fortæller Line Holten Sichmann.

“Når vi laver kampagner for at mobilisere, får vi tit mange flere ind, end vi har brug for”

URK får i snit 120 henvendelser om ugen om at være frivillig, cirka halvdelen kommer fra frivilligjob.dk. Man rekrutterer også meget gennem kampagner på sociale medier. Men URK er også en organisation, som man møder face-to-face, for eksempel til morgenmøder på skoler og lignende. Hovedmålgruppen er mellem 12 og 30 år.

”Vi oplever et kæmpestort engagement. Når vi laver kampagner for at mobilisere, får vi tit mange flere ind, end vi har brug for, men vi oplever også, at vi ikke altid kan nå at gribe det store engagement, hvilket jo er nærmest tortur for os, fordi vi går og drømmer om, at ungdommen skal engageres i tusindvis. Så det er helt afgørende, hvordan vi tager imod dem,” forklarer Line Holten Sichmann.

Hun nævner et eksempel med en mentorkampagne, hvor man ville rekruttere 444 mentorer på et halvt år. Allerede efter to-tre måneder havde man alle dem, der skulle bruges, plus nogle flere.

”Vi havde givet folk mulighed for at markere, hvis de ville høre mere, og det var der 1.800, der gjorde. Vi var nysgerrige på, hvorfor de ikke meldte sig direkte, og hvad der kunne få dem til at gøre det, så vi tog nogle stikprøver telefonisk. De blev så glade for at høre fra os, men vi havde ikke nok folk til at ringe til alle og heller ikke nok mentorer til at sætte dem i gang, eller aktiviteter vi kunne kanalisere dem over i, så hele det flow havde vi ikke godt nok fat i. Vi har også fundet ud af, at jo mere konkrete vi er, når vi opfordrer folk til at være frivillige, jo flere melder sig. De vil gøre noget. Mange unge synes ikke, at de voksne gør noget, de sidder bare og snakker. Så det med at handle er en ting, vi hører rigtig meget, så det prøver vi at tale meget ind i.”

ALLE kan være noget særligt for nogen

”Jeg tror, at unge på mange måder er en nem gruppe at få frivillige til, men det er også svært at tale om unge som en stor homogen gruppe. Der er unge, der har mange ressourcer, men der er også unge, som måske ikke kender andre frivillige, og som er udfordret på andre måder. For eksempel er det sværere at mobilisere på Lolland-Falster end i København.”

”Vi har en vision og tagline om, at ’alle kan være noget særligt for nogen’, og der mener vi virkelig ALLE. Vi tror enormt meget på, at den måde man bliver tiltalt på, betyder noget for, hvad man kan. Vi møder alle med den holdning, at du også kan. Vi viser enormt stor tillid, vi giver for eksempel nøglerne til vores aktivitetshuse til de unge – og det går godt,” slutter Line Holten Sichmann.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 109, februar 2018.

Tekst / Anne Nimb

Foto / Camilla Utke Schiøler

Udgivet / Februar 2018

Back To Top
Search