skip to Main Content

Vi lægger pres og så kan man ikke forvente, at alle står og klapper i hænderne

Vi lægger pres og så kan man ikke forvente, at alle står og klapper i hænderne

KS-dagen kan du blandt andet høre Louise Puck, der er kommunikationschef hos Danmarks Naturfredningsforening (DN), fortælle om, hvad man gør, når organisationen og kommunikationen kommer under pres. DN kommunikerer for at skabe reel forandring for Danmarks natur, miljø og klima med deltagelse af både politiske beslutningstagere og engagerede borgere. Og det skaber ikke altid bare medvind. Det fortæller hun om her.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2022

Lyt til artiklen her:

Hvad er baggrunden for, at DN kan opleve at komme under pres?
Den grønne dagsorden fylder ekstremt meget og er blevet en stor fælles dagsorden, og derfor er der en bred og vigtig samtale i gang om, hvordan vi som samfund når vores mål, og hvilke midler vi skal tage i brug. I DN kommunikerer vi for at skabe reel forandring, og vi tager på forhånd stilling til, hvilke mål og løsninger og det er allervigtigst for os at kommunikere om. Når man kommunikerer om noget, der er så centralt og har så bred interesse, kan man komme under pres. Der kan jo både være private og politiske interesser i spil. Hvis vores forslag til løsninger for eksempel er tæt på der, hvor folk bor og lever, kan der opstå bekymring. I andre tilfælde kan vores krav om, at der tages hensyn til natur og miljø være en sten i skoen på politikerne eller andre med interesser i sagen. Så vi lægger selv et pres, når vi kommer med forslag til løsninger eller er bekymrede over en beslutning, og det betyder også, at man ikke kan forvente, at alle står og klapper i hænderne.

Hvilke sager eller begivenheder har særligt sat DN under pres de senere år?
Debatten om naturnationalparker og Amager Fælled. Med vores kritik af det planlagte byggeri på Lærkesletten ramte vi en politisk beslutningsproces med vores ønske om at stoppe et byggeri, som der var bred politisk tilslutning til i borgerrepræsentationen, men hvor vi af hensyn til biodiversitet lagde pres på beslutningen, blandt andet med en presse- og kommunikationsindsats. Det affødte et modpres som skulle håndteres kommunikations- og pressemæssigt. Og i forbindelse med naturnationalparkerne, hvor der viste sig at være en folkelig modstand fra blandt andet lokale borgergrupper, som lagde et offentligt pres.

Louise Puck

Det er vigtigt, at vi er præcise og ikke bare kommunikerer holdninger og meninger, men viden.

Kan I være forberedte på det?
Vi forsøger altid at vurdere, hvor der kan komme et modpres. Vi tilrettelægger altid vores kommunikation med afsæt i naturfaglige vurderinger af sagen og den viden, som vi har om et område. Det er vigtigt for os, at vi er præcise og ikke bare kommunikerer meninger, men at vores holdning har bund i en saglig vurdering. Men det er også en del af opgaven at vurdere, hvad der er af forskellige positioner og holdninger til en sag, og hvem der har interesse i sagen. Så vi forbereder os så godt, vi kan, men det er også et kommunikationsmæssigt vilkår, at man ikke kan forudse det hele, selv om man planlægger og analyserer på forhånd.

Hvordan kan reaktioner udefra påvirke jeres kommunikation?
Vi tager altid afsæt i en faglig vurdering af udfordringer og løsninger, og vi tager altid stilling til, hvad vi kan og vil opnå med en planlagt kommunikationsindsats, og fordi nogen mener noget andet end det, vi synes, er vigtigt og rigtigt, betyder det ikke, at vi ændrer vores vurdering af, hvad der skal til for at løse en af de grønne kriser. Men det betyder ikke, at vi ikke lytter til den debat, der opstår eller den samtale, der i øvrigt er i gang om en bestemt sag. Når man begynder at kommunikere, får man muligheden for at se sin kommunikation udefra. Hvad kan misforstås, hvad er folk optagede af, hvor flytter samtalen sig hen og så videre. Det handler i lige så høj grad om at lytte som om at tale. Det betyder, at vi altid undervejs kigger på vores kommunikation og vores indsatser, for det er vigtigt at blive klogere og også at justere de steder, hvor det gør kommunikationen mere relevant. Hvis vi har lavet en fejl eller noget skal præciseres, fordi det kan misforstås, så retter og præciserer vi.

. . . . . . . . . . . . .

 

Tekst / Trein Møller, Ask Lehrmann og Kåre Bach Kristiansen

En byge af game changers gør Business UNusual

 

KS har inviteret en række stærke kommunikatører, som alle har stået midt i orkanens øje, til KS Dagen 2022. De kommer fra mange forskellige organisationer, og de tager jer med ind i deres maskinrum og fortæller om strategiske valg og svære beslutninger, der skulle tages under intenst pres.

 

De sidste par år har haft vidtrækkende konsekvenser for kommunikatørens arbejde. På alle måder.

I har skullet være det virtuelle kit, der har bundet hjemmearbejdspladserne sammen. Lynoplære kolleger i nye systemer. Berolige og nudge borgere igennem en pandemi. Navigere, formidle og forklare virksomhedsstrategiske beslutninger i et ændret geopolitisk landskab. Og som om det ikke var nok, så er der alt det andet: Klima, køn, verdensmål, diversitet og bæredygtighed. Fortsæt selv listen. Den er lang!

Der har været et stort behov for dygtige kommunikatører, som har kunnet holde hovedet koldt i en byge af game changers. I har stået i svære og dilemmafyldte situationer, hvor det har været bydende nødvendigt at kunne formidle klart og præcist – uden at kende alle svarene.

Det er det, vi tager fat i på KS-dagene i Aarhus den 20. september og i København den 27. september 2022.

Under overskriften Business as UNusual zoomer vi ind på mange spændende vinkler:

Hvad sker der, når de ydre rammer ændres – hvilke benspænd møder vi, når geopolitiske sanktioner og sundhedsreguleringer skaber ændrede vilkår for kerneopgaverne?

Hvordan agerer vi, når værdierne og etikken bliver forretningskritiske? Når eksportmarkeder og bæredygtige underleverandører påvirker borger- og forbrugeradfærd? Hvordan kommunikerer vi, når bæredygtighed bliver lige så vigtigt som kvaliteten?

Hvad gør ændrede omstændigheder, tidspres og højere kompleksitet ved kommunikatøren? Jeres rolle, selvopfattelse og opgaver, når tillid og troværdighed kommer under pres? Hvordan navigerer I?

Hvordan agerer vi, når brandingbegrebet udvides? Når kritik af organisationer pludselig bliver personlige, når vi som kommunikatører bliver ’last line of defence’? Hvordan griber man det an, når man fra sin position som kommunikatør skal sikre legitimitet udadtil, men måske savner opbakning indad? Når kogepladen pludselig brænder, og man bliver udsat for mediepres? Hvilke greb og strategiske valg skal man træffe, når det hele brænder på? Hvordan skaber man ro, når det hele piver om ørerne på én?

Vi har inviteret en række stærke kommunikatører, som alle har stået midt i orkanens øje – ofte udsat for pres fra mange af ovenstående fronter. De kommer fra mange forskellige organisationer – lige som jer. De tager jer med ind i deres maskinrum og fortæller om strategiske valg og svære beslutninger, der skulle tages under intenst pres. Udover eksempler og realtime erfaringer får I også redskaber med hjem.

Forhåbentligt skal I ikke bruge dem alle sammen lige med det samme.

Vi glæder os til at se jer!

. . . . . . . . . . . . .

Hvad vil det sige at være under pres?
Det vil sige, at man kommunikerer en vurdering eller løsning, hvor man oplever enten en folkelig eller medie- drevet modstand og kritik eller en markant kritik fra særligt vigtige interessenter – eller en kombination af alle tre. I debatten om naturnationalparkerne kom det bag på mange, der var tæt på dagsordenen, at det kunne vække så meget vrede og modvilje at give naturen mere plads. Det pres, vi oplevede her, var meget konkret og håndgribeligt. Kommentarspor på sociale medier og debatspalter blev fyldt med indlæg fra modstandere, som satte deres tydelige præg på debatten og på den måde fik lagt et koordineret pres med bekymringer og en meget kritisk vurdering af naturnationalparkerne. Vi ved jo godt, at forandring påvirker folk, og at det betyder, at der kan komme reaktioner. Vores opgave er at være opmærksomme på nogle af de forestillinger, misforståelser og myter, der opstår. Vi reagerede ved at se på bekymringerne, kritikpunkterne og niveauet af modtryk. Hvad var de mest dominerende kritikpunkter, og hvordan kunne vi være endnu mere præcise i vores kommunikation lige netop der? Vi ved altid, der er nogle, vi ikke kommer til at overbevise med vores vurderinger, men hvordan kommunikerer vi mere bredt, så andre får et mere nuanceret billede af sagen og dermed mulighed for selv at tage stilling? Det er en vigtig opgave, også når vi oplever pres.

. . . . . . . . . . . . . . . .

KS-dagen er Kommunikation og Sprogs årlige heldagskonference for kommunikations-, sprog- og marketingfolk, og den er gratis for medlemmer at deltage i.
Aarhus: 20. september 2022
København/live: 27. september 2022
Reserver datoen, og meld dig til via kalenderen på:
Kommunikationogsprog.dk

. . . . . . . . . . . . . . . .

Er du tilfreds med jeres håndtering og hvorfor?
Jeg er faktisk meget tilfreds med håndtering, og af naturnationalparkerne. På et tidspunkt, hvor vi er under hårdt pres, lykkedes det at tage bestik af det pres, der kom, og at tilpasse kommunikationen efter forholdene, så kritikken aftog. Dermed gav kritikken os en mulighed for at arbejde med vores budskaber, så det blev mere præcist. Vi blev ved med at kommunikere, også da debatten var hårdest, og det gav os mulighed for at komme igennem med vores budskaber og gøre modstanden mindre undervejs. Og i dag glæder vi os over, at det er besluttet, hvor de 15 parker skal ligge.

Hvad er dit bedste råd til andre, der oplever den form for pres?
Det er på forhånd at have gjort sig klart, hvorfor det er vigtigt at kommunikere, og hvad det vigtigste er at kommunikere og hvad de bedste argumenter er. Når man på forhånd beslutter, at det her er så vigtigt for os, at vi vil bruge kræfter på det, så ved man også, hvor meget pres man er parat til at tage. Så vidt man overhovedet kan, skal man forsøge at forudsige, hvor opbakningen og modstanden er. Men man kan ikke forudsige alt. Når modstanden dukker op, skal man sætte sig ned som team og analysere, hvad det er for et modpres, der opstår, og hvis der er behov for det, så justere sin kommunikation efter det. Og hvis presset kommer, fordi man har været upræcis eller sagt noget, der er forkert, så skal man få det rettet. Vær grundig, præciser, og sig undskyld de steder, hvor noget har kunnet misforstås.●

. . . . . . . . . . . . .

Program for KS-dagen 2022
Business as Unusual

 

Keynote:
Dagen indledes med Regitze Reeh, head of communications, Meta Nordic. Hun kommer fra en af verdens mest omtalte virksomheder, som er arena for temaer, der spænder fra fake news og geopolitik til sundhed, dataetik og mange, mange flere.

I løbet af resten af dagen anlægger vi tre forskellige perspektiver på ’Business as UNusual’:

1. Når regulering og sanktioner skaber ændrede vilkår
Vi har inviteret organisationer, der alle bevæger sig i højpolitiske og højspændte områder. Her, hvor nationale såvel som internationale strukturer kan være afgørende for organisationen. Det kan være klimamål, internationale sanktioner, CO2-afgifter med videre.
Du kommer blandt andet til at møde Aalborg Portland, Danmarks Naturfredningsforening og Ørsted.

2. Bæredygtighed – når brandingbegrebet udvides
Organisationer er mere end nogensinde blevet udfordret på at tage stilling til bæredygtighed. I en verden, hvor ressourcer er knappe, så skal virksomheder/organisationer (også) forholde sig til bæredygtighed.
Du kommer blandt andet til at møde Pandora og EatGrim.

3. Tillid og troværdighed
Til sidst vender vi blikket mod kommunikatøren, og hvordan man kan og skal agere, når hverdagen er ’UNusual’. Det svar er ikke et, der er givet på forhånd.

Vi beder Northside og forfatterne bag ’Kan trolden tæmmes’ om at give bolden op. Den gribes af KS’ forperson Cathrine Holm-Nielsen og Anders Scholl fra kommunikationsforeningen K1, som inviterer til en fagpolitisk samtale om kommunikationsfaget og dets heftige udvikling.

Kommunikatørerne er ikke de eneste, der ejer faget, men de har en unik mulighed og en rolle i at definere faget i fremtiden. Vi starter debatten om kommunikatørens rolle på scenen. Og inviterer til, at den spreder sig til salen.

Vær opmærksom på, at bladet gik i trykken i juli; det opdaterede program finder du på ksdagen.dk.

. . . . . . . . . . . . .

Tekst / Anne Nimb
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search