Lone Kanstrup, Lead Language Consultant, Ørsted

Lone Kanstrup er sproglig konsulent i Ørsted, hvor hun sammen med en kollega står for at assistere Ørsteds omkring 8.000 ansatte med oversættelser, korrekturlæsning og rådgivning på det sproglige område. For at kunne hjælpe alle bedst muligt kræver det, at hendes kolleger forstår hendes faglighed.

Hvad er dine arbejdsopgaver?
Mine opgaver består af tre delelementer. Det første er rådgivning om at løse de sproglige udfordringer, mine kolleger har. Herudover varetager jeg sproglige opgaver, såsom korrektur. Alt foregår primært på engelsk og bliver så oversat til andre sprog. Som regel oversætter vi ikke selv, men sender opgaverne videre til eksterne oversættere, der laver oversættelserne, hvorefter vi validerer dem. Jeg håndterer også vores samarbejde med eksterne leverandører.

Sidste del er at stå for de sproglige værktøjer, vi tilbyder vores medarbejdere. Det indebærer maskinoversættelse og forskellige andre værktøjer. Vi har lavet en løsning til intranettet, hvor man kan få sidernes indhold oversat til de primære sprog i virksomheden. Det er omkring 22 forskellige sprog.

Hvad er de største udfordringer?
Ørsted som virksomhed er på en globaliseringsrejse. Vi er godt 8.000 ansatte globalt, hvoraf cirka 4.000 er danskere, så ofte oversætter vi fra engelsk til dansk. Men vi har faktisk 77 forskellige nationaliteter ansat i Danmark alene. Det kan give nogle udfordringer, at vi arbejder med så mange forskellige sprog på tværs af virksomheden. For eksempel når jeg som sproglig konsulent skal rådgive om kommunikation på et sprog, jeg ikke selv kan. Det ser jeg som den helt store udfordring for os. Vi bliver nødt til at stole på, at det, vi får ind fra de eksterne oversættere, er i orden, eller prøve at samarbejde med nogle kolleger, der kan validere oversættelsen. Ulempen ved det er, at de interne personer, der siger ja til at validere, ofte ikke er sprogligt uddannede og derfor retter på en anden måde, end man gør, når man har en sproglig uddannelse. Hvis man har været oversætter, så ved man, at et ord kan oversættes på mange måder. Her kan nogle med andre fagligheder – eksempelvis ingeniører – måske tænke, at et ord eller en formulering er bedre end noget andet. Det er jo subjektivt. Og der vil altid være en anden viden internt end hos de eksterne oversættere. Det kan være svært at forstå, at der ikke er et facit, men at man kan oversætte den samme tekst på mange måder. For sådan er det jo ikke indenfor deres faglighed.

Hvordan løser I den udfordring?
Det handler om at få opdraget vores kolleger til at se, hvad kvalitet af en oversættelse er. At folk i organisationen forstår vores faglighed. Som sproglig konsulent eller oversætter skal man oversætte noget, man ikke ved noget om. Selvfølgelig lærer man det efterhånden, men jeg er jo ikke ingeniør eller finansuddannet, og det betyder også, at jeg nogle gange må vælge et ord. Det kan være svært for andre, med den faglighed oversættelsen omhandler, at forstå.

Hvordan mærker du kulturforskellene?
Der er forskel på, hvor direkte man kommunikerer i forskellige lande. Så her skal vi navigere i, hvad der menes med det, der bliver sagt. Jeg skal supportere kolleger fra helt andre kulturer, og det er ofte nogen, jeg ikke har mødt fysisk, så jeg kan tro, de siger ja, men de mener egentlig nej. Vi har nogle kurser i kulturforståelse, som man kan tage, hvis man skal samarbejde med andre lande. Det hjælper på det. Og det hjælper også på det, når vi arbejder internt og udvikler forståelsen af hinandens kulturer løbende. Jeg er faktisk overrasket over, hvor meget det fylder, at vi kommer fra forskellige kulturer.

Min kernekompetence er at levere sproglige ydelser, men tit er det faktisk kommunikationen om de sproglige ydelser, der er vigtigst. For på den måde kan jeg sikre, at alle får det, de gerne vil have. Det handler også om at forventningsafstemme, hvad en oversættelse skal bruges til. Er det til internt eller eksternt brug? Det kan have fatale konsekvenser, hvis vi ikke får oversat sikkerhedsmæssige instrukser ordentligt for eksempel. Det er vigtigt for os at kunne rådgive om, hvad de får, når de bestiller oversættelser hos os.

Hvornår lykkes I?
Vi lykkes, når vores kolleger er tilfredse med produktet. Nogle gange kan det være en snoet vej, hvor teksten skal frem og tilbage et par gange. Det kan være, fordi vi ikke er blevet briefet ordentligt. Jo tidligere, vi kan komme ind i processerne, jo bedre, for jo bedre en forståelse får vi for, hvad det er, de reelt skal bruge. Og jo bedre kan vi rådgive dem. Virksomhedens modenhed på de forskellige markeder er forskellig, så der kan være noget i kommunikationen – og derved oversættelserne – der skal gøres forskelligt. I Polen er vi for eksempel ikke lige så kendte som i Danmark.
Vi sidder to konsulenter og assisterer 8.000 ansatte. Så vi bliver nødt til at arbejde strategisk – også så vi kan kommunikere til vores leverandører, hvad vi forventer at få fra dem. ●