Kunstig intelligens, algoritmer, machine learning, data i alle afskygninger, nye platforme, virtual og augmented reality, Internet of Things og meget, meget mere. Og meget, meget mere i vente.

Kommunikationsfaget står midt i en vild, teknologisk udvikling, som kommer til at præge udviklingen indenfor feltet, lyder det fra både den praktiske og faglige front.

Cathrine Holm-Nielsen, forperson i KS, hilser den hæsblæsende udvikling velkommen, men peger i samme omgang på, at den kalder på refleksion.

“Som kommunikatører står vi et sted, hvor vi skal sikre vores viden og vores kunnen. Vi skal forholde os til de nye teknologier endnu mere, end vi har gjort. Det er ikke noget, vi bør gøre, det er noget, vi skal gøre. For teknologien bliver ved med at blive videreudviklet, og det er teknologi, som kan implementeres i kommunikationsfaget,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

Hun tilføjer:
“Som kommunikatør har man hidtil skullet opbygge sin egen business case for at forklare sin værdi som kommunikatør til ledelsen. Nu skal vi kunne bygge en business case for, hvorfor vi skal investere i teknologi, der kan løfte vores fag.”

Ifølge 2022-udgaven af rapporten European Communications Monitor angiver cirka 35 % af respondenterne, at de følger debatten om kommunikationsteknologier tæt. Samtidig fremgår det af rapporten, at mere end halvdelen forventer, at nye teknologier vil medføre enorme ændringer i faget. Og kommunikatører, der har fulgt debatten om CommTech, ser mere potentiale i de nye teknologier. Et flertal mener desuden, at fordelene er flere end de potentielle ulemper og risici. Men til gengæld er der barrierer, der spænder ben for omfavnelsen alle steder: For umoden teknologi, mangel på data- og tech-kompetencer, strukturelle barrierer samt opgaver og processer, der ikke er klar til at blive digitaliseret, bliver fremhævet som forhold, der blokerer for implementering.

Cathrine Holm-Nielsen mener, at disse indsigter underbygger hendes overordnede pointe:

“Teknologierne begynder nu at have en større indflydelse på vores fag. Derfor skal vi sørge for, at vi også er dem, der driver arbejdet med, hvordan vi skal bruge teknologierne. Og her synes jeg, der er en vigtig pointe: Hvis vi er de faglige eksperter, så er det også os, der skal finde ud af, hvordan vi bedst digitaliserer vores fag yderligere.”

Flere eksperimenter

Det er nemlig ikke et spørgsmål om, ’hvis’ teknologier kommer til at fylde mere i arbejdet. Men mere et spørgsmål om, hvordan og hvornår.

“De kommer til at udvikle faget – alene fordi de giver os nogle helt nye redskaber at arbejde med. Dermed bliver det også et spørgsmål om måden, man udfører faget på. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvor den enkelte teknologi kan fungere, og hvor den ikke kan. Også i forhold til et etisk aspekt. Hvis vi skal kunne svare på, hvordan vi anvender teknologi hensigtsmæssigt, så skal vi også være bevidste om begrænsningerne, risiciene og så videre. Og der er i mine øjne ingen tvivl om, at man skal have en sund skepsis med sig,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

Hvad skal de samtaler, som kommunikatører skal have med hinanden om det her, handle om?
“Jeg tror, de skal kredse om vores mindset, om hvordan vi formår at skubbe til brugen af teknologi. Vi er nødt til at evaluere vores kompetencer og vores egen umodenhed i det her.”

Hvad mener du?
“Vi skal have en samtale om det at være nysgerrige og eksperimenterende og afprøvende i forhold til ny teknologi. At vi i højere grad rent håndværksmæssigt begynder at bruge teknologi, så vi kan finde ud af, hvad der virker – og hvad der ikke virker,” siger Cathrine Holm-Nielsen, der fortsætter:

“At kun 35% indenfor feltet svarer, at de følger udviklingen tæt, er ikke nok. Hvis vi ikke proaktivt prøver at styrke vores fag med den teknologiske udvikling, risikerer vi at gentage os selv. Faget var tidligere sin tid om at kvalificere sig selv i forhold til at omfavne KPI’er, målinger og data. Vi skal være opmærksomme på, at det samme ikke sker med teknologien. Vi har selv et ansvar for vores fag.” ●

. . . . . . . . . . . . . .

Teknologierne, der forandrer faget

Særligt kunstig intelligens bruges i en vifte af nye værktøjer, der giver k-folk nye muligheder. Kommagasinet giver et overblik over de teknologier, der skaber forandringer.

Generative AI
Det er nu muligt at bede såkaldt Generative AI – altså producerende kunstig intelligens – om at producere for eksempel tekster til hjemmesider, billeder/illustrationer eller indlæg til sociale medier. Det betyder, at der kan skabes mere indhold på kortere tid. Som eksempler kan nævnes teknologivirksomheden OpenAI, som står bag tekstrobotten ChatGPT og billedværktøjet Dall-E. I begge tilfælde instruerer man teknologien til, hvad den skal producere.

Kunstig intelligens (AI)
AI har traditionelt blandt andet været brugt – og bruges fortsat – til at analysere store mængder af data. På den måde har AI hjulpet mennesket med at lave meget tidskrævende forudsigelser, som for eksempel kommunikationsfolk kan læne sig op ad.

AI kan også bruges til at analysere indhold. For eksempel blev AI brugt, da analysebureauet MediaCatch fandt frem til, at andelen af kvinder på skærmen i TV-serien Matador udgør 44,5 %.

Indenfor medieovervågning og analyse har AI også vundet frem, da det giver mulighed for at overvåge globalt – og i et medielandskab, hvor der er mange forskellige medier. AI gør det dermed muligt for k-folk at besvare spørgsmål, gå i rette med kritik eller opfange kriser i et højere tempo – eller på et tidligere stadie.

Algoritmer
Typisk et computerprogram, der analyserer data og træffer beslutninger. På sociale medier er det algoritmer, der afgør, hvilket indhold der bliver vist. På den måde sørger algoritmerne for at fordele indholdet. Det sker efter en række forskellige parametre, ligesom algoritmerne kan give bestemte typer af indhold mere opmærksomhed. Algoritmerne sørger altså for, at indholdet ikke bare bliver vist efter, hvornår det er postet. Men algoritmer bruges i dag også til meget andet end at eksponere brugere for reklamer eller indhold. Algoritmer kan også bruges til risikovurderinger i for eksempel bank- og forsikringsbranchen og på sundhedsområdet, hvor læger kan bruge algoritmer i forhold til valg af behandlinger, eller når der skal stilles en diagnose.

Machine Learning
Machine Learning er en afart af AI og datalogi, hvor der fokuseres på brug af data og algoritmer. Formålet er at få teknologien til at tænke og lære som mennesker. Det er blandt andet Machine Learning, som ligger bag innovative produkter som for eksempel Netflix’ anbefalingsalgoritme og selvkørende biler.

Transskriberingsværktøjer
Forskellige transskriberingsværktøjer er de seneste år skudt op. Senest har mediet Zetland bygget en service, Good Tape, på OpenAI-teknologi. Værktøjerne kan frigøre tid, hvis kommunikatører kan springe båndudskrifttiden over og lade teknologien klare den del.

Oversættelsesteknologi
Også indenfor neural maskinoversættelse, NMT, er der de seneste 20 år sket meget. AI og algoritmer, der blandt andet kan forstå udsagn og sammenhæng, gør det muligt at oversætte tekster til mange forskellige sprog. De mest kendte værktøjer er Google Translate og Microsoft Translator.

Augmented Reality (AR):
Teknologien gør det muligt at kombinere grafik, information eller data med den virkelige verden. Det er for eksempel brugt i computerspil eller ved at placere produkt-hologrammer i et rum. For at opleve teknologien skal man bruge AR-briller eller anvende apps.

Virtual Reality (VR):
Iklædt VR-briller kan man træde ind i et digitalt univers, som man kan gå rundt i. VR kan således bruges som kommunikativt værktøj i store fortællinger, hvor man for eksempel ønsker at give brugere en oplevelse af at være på et bestemt sted.

Internet of Things (IoT)
IoT er produkter, der er forbundet til internettet, og som er udstyret med for eksempel sensorer og software, der gør dem i stand til at udveksle data med andre enheder og/eller systemer. Eksempler på IoT-produkter i mange hjem er trådløse højttaler-systemer og vaskemaskiner, der kan fjernstyres via en smartphone. IoT findes også i brancher, hvor det bruges i forbindelse med eksempelvis servicering af produkter, der kaldes til service, inden de går i stykker.

. . . . . . . . . . . . . .