skip to Main Content

Vi skal stå godt i magtens rum

Vi skal stå godt i magtens rum

Det bliver mere og mere relevant for KS-medlemmerne ikke alene at kunne producere. Den seneste faglighedsundersøgelse fra KS viser, at der i dag er flere medlemmer end nogensinde, der beskæftiger sig med rådgivning. ”At kunne navigere i et magtrum, at forstå psykologien, er komplekst og noget helt andet end at gøre et bestilt produkt lækkert,” siger kommunikationsforsker og strategisk rådgiver Anne Katrine Lund. Vi dykker ned i kompetencerne, der giver rådgiveren gennemslagskraft.

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Februar 2022

Lyt til artiklen her:

Rådgivning fylder stadig mere blandt kommunikatører. Og nu taler nogle om en decideret transformation af kommunikationsfaget, hvor tiderne, hvor man ‘blot’ skulle holde styr på bogstaver og få kommunikation til at se lækker ud, er forbi. I stedet er vi på vej ind i æra, hvor rådgivningen – både af topledelser og af kolleger i andre afdelinger – vil optage flere kommunikatører. Det mener flere kilder, som Kommagasinet har talt med, ligesom udviklingen kan aflæses i den seneste faglighedsundersøgelse fra KS.

Anne Katrine Lund, der er ph.d. i retorik, kommunikationsforsker og strategisk rådgiver, og som de seneste 15 år har samarbejdet med journalist, strategisk kommunikationsrådgiver og lederudvikler Sascha Amarasinha, mener, at mange k-folk de seneste år har været igennem noget, der minder om en transformation:

“Engang kom vi med et produkt i form af noget kommunikation. Men i dag skal vi kunne stå i et magtrum. Vi skal kunne få en leder til at lytte til os, få nogle til at gøre noget, som de måske ikke har lyst til. At kunne navigere i et magtrum, at forstå psykologien, er komplekst og noget helt andet end at gøre et bestilt produkt lækkert,” siger Anne Katrine Lund.

Hun forklarer videre, at det langt fra er den eneste forandring, der er sket:
“Tidligere var det, der kom ud fra en organisation, meget kontrolleret, fordi der var meget få, der kommunikerede, men i dag kommunikerer langt flere. Det betyder, at vi også skal holde styr på både mediekanaler og mennesker i organisationer. Vi skal træne mere, end vi nogensinde har gjort, vi skal spille andre stærkere – det er nogle helt nye facetter, og det sker i en mere kompleks virkelighed,” siger Anne Katrine Lund:

Sascha Amarasinha peger på, at ‘fra at vi før kontrollerede bogstaver og var rigtig dygtige til at formulere ting, så skal vi i dag forstå strategier, vi skal forstå mennesker, og vi skal kunne kommunikere med mennesker på en anden måde end tidligere.’

Anne Katrine Lund

Det bliver vigtigere at udkomme tydeligt og meningsfuldt. Dem, der kan hjælpe bedst med det, er kommunikationsfolk. Foto: Michael Sune Esbensen/Mefreelance.dk.

Hvad kræver det at begå sig som rådgiver i dag?
“Det er strategi, det er psykologi, og det er retoriske færdigheder, som skal i spil for, at vi kan få de rigtige samtalerum i organisationen. Rådgivning kræver og fordrer, at man får skabt nogle rum, hvor man ikke bare kan komme med en løsning, men rent faktisk flytter en forståelse, hvis eksempelvis en ledelse skal kommunikere bedre i en kanal”, siger Sascha Amarasinha, der fortsætter:

“Det har vi som kommunikatører ikke fået så meget træning i. Alene det at acceptere den kompleksitet og et udfaldsrum, som ikke nødvendigvis er noget, vi kan kontrollere, er en ny disciplin. Så udover at man skal kunne forstå andre mennesker, så skal man også kunne forstå, hvad det kræver af en selv.”

Anne Katrine Lund supplerer:

“Det kræver et personligt mod, fordi man meget ofte skal gå ind og være ‘konstruktivt irriterende’. Den dygtige rådgiver tør sige, at det vil være klogere at gøre noget andet, end det, der er planlagt. Man skal altså vide, hvordan man som rådgiver virker og bliver opfattet. Det handler om selvopfattelse og mod.”

Sascha Amarasinha

Det er strategi, det er psykologi, og det er retoriske færdigheder, som skal i spil for, at vi kan få de rigtige samtalerum i organisationen.

Foto: Steen Brogaard.

Rådgivning fylder mere

Ifølge den seneste faglighedsundersøgelse fra KS er rådgivning et af de arbejdsområder, som er i klar vækst blandt medlemmerne. I undersøgelsen fra 2021 fremgår det således, at rådgivning/sparring i ’høj grad’ eller ’i nogen grad’ er en opgave for 46 % af KS-medlemmerne, der har deltaget i undersøgelsen. Det er en stigning på 25 % siden den seneste undersøgelse.

Dykker man længere ned i tallene fremgår det, at cirka 40 % af de 258 respondenter, som svarer, at de ’I høj grad’ arbejder med rådgivning og sparring samt at de, der i ’I høj grad’ arbejder med kommunikation som fagområde, har en kandidat i kommunikation fra enten CBS, RUC, AU eller AAU. Den næststørste gruppe har en erhvervssproglig bachelor eller kandidat, hovedsageligt fra CBS.

Udviklingen overrasker ikke den selvstændige konsulent Allan J. Christensen, der blandt andet er ledelsesrådgiver indenfor strategisk positionering og kommunikation. Men også han mener, at den gode rådgivning er baseret på mere end kommunikationskompetencer.

Allan J. Christensen

Jeg ser et større og større behov for, at folk med kommunikationsbaggrund skal mestre rådgiverrollen.

Foto: Mikkel Ørstedholm.

“Kommunikationsfolk skal i dag være i stand til at kunne låne fra andre fagligheders værktøjskasser for at kunne handle og kunne løse de opgaver, de bliver stillet. K-folk bliver ansat, fordi de har faglige redskaber, men når man kommer tættere på ledelsen og bliver udvist mere og mere tillid, så bliver k-folk også lukket ind i rum, hvor der er andet end kommunikation. Der er der nogle andre kompetencer, som man skal kunne mestre,” siger Allan J. Christensen.

Engang kom vi med et produkt i form af noget kommunikation. Men i dag skal vi kunne stå i et magtrum

Anne Katrine Lund

Hvad er det for kompetencer?
“Du skal vide, hvordan forretningen fungerer, hvem konkurrenterne er, du skal kende strategien og vide, hvordan den kan bruges i rådgivningen af, hvor virksomheden skal hen. Hvis ikke man ved det, risikerer man at rådgive ud fra noget generisk, som ikke er interessant,” siger Allan J. Christensen.

Hvis man ser på de særlige rådgivere, så var de i begyndelsen typisk journalister eller kommunikationsuddannede. I dag er de også alt muligt andet. Hvad skyldes det?
“Den rådgivning, som ministre skal have, er også fagligt funderet på det politiske område. Men derfor skal man selvfølgelig have en god forståelse for kommunikation for at gå ind i den rolle. Det samme kan man se i det private erhvervsliv: Hvis du skal kunne rådgive godt, er du nødt til at have en god forretningsforståelse,” siger han.

Men er udviklingen i det politiske miljø et tegn på, at kommunikatørerne er ved at blive kørt over?
“Man kan i hvert fald sige, at man som kommunikationsmenneske skal være meget opmærksom på, at for at kunne konkurrere med andre faggrupper skal man sætte sig grundigt ind i det fagområde, som man har med at gøre,” siger Allan J. Christensen.

Vi taler om ‘det konstruktive nej’. Det er fint at være Djævlens Advokat, men det er ikke fedt at gå ind i magtrummet og skuffe

Sascha Amarasinha

Få chefen til at lytte

Anne Katrine Lund mener også, at andre faggrupper er dygtige rådgivere. Men når det er tilfældet, så er spørgsmålet, hvorfor det så er oplagt, at det er kommunikationsfolk, der skal varetage rådgiverrollen, og ikke en faggruppe, der historisk set har arbejdet mere med forretningsudvikling og strategi. Til det svarer hun:

“En væsentlig årsag er, at kampen om opmærksomhed er blevet så stor. Både internt og eksternt. Det betyder, at det bliver vigtigere at udkomme tydeligt og meningsfuldt. Dem, der kan hjælpe bedst med det, er kommunikationsfolk.”

Sascha Amarasinha tilføjer:

“Vores faglighed er speciel, når den kobles med en forretningsforståelse og en strategisk forståelse, fordi den kan skabe den langsigtede mening. Det er den særlige ingrediens, som kommunikationsfolk kan bidrage med.”

K-folk taler selvfølgelig behovet for kommunikation og kommunikationsrådgivning op. Men mange virksomheder lever jo godt uden at gøre særlig meget ud af deres eksterne kommunikation. Så er der et reelt behov?
“Det forsømte er nok i høj grad den interne kommunikation. Der er nødt til at være nogle, der orkestrerer hvirvelstormen af kommunikation, som er alle steder. Mere er ikke altid bedre. Mod er også at sige nej. Det er her, den strategiske situationsfornemmelse kommer ind,” siger Anne Katrine Lund.
Sascha Amarasinha mener, at det også handler om at lægge begejstringen over, at der er mange kanaler og muligheder, på hylden. I stedet bør man finde ud af, hvad der er bæredygtigt i organisationen eller det konkrete projekt.

“Er der nogen, der belønner en ansat for at lade være med at lave et stykke arbejde? Hvis man laver et opslag på LinkedIn, er det meget tydeligt, men måske det er bedre at lade være. Det kan dog være en udfordring at gå ind på en scene, hvor man er en succes, hvis man ikke har gjort noget,” siger Sascha Amarasinha.

Anne Katrine Lund supplerer:

“Men at få prioriteret kommunikation, så det ikke bare bliver jo mere desto bedre, er en kerneopgave for kommunikationsfolk. Dilemmaerne er de samme, uanset om det er store eller små organisationer. Vi skal derhen, hvor vi gør tingene med vilje – i stedet for at gøre alt det, vi kan.”

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fire gode rådgiverråd

1. Forstå hele forretningen
Du skal have en veludviklet forretningsforståelse og dyb brancheindsigt, så du kender både kunder, marked og konkurrenter.

2. Sæt dig ind i strategien
Firmaets strategi skal ind under huden. Strategi er retning – og det kan godt være, at den 15-siders strategi ikke lever i hverdagen, men den er udtryk for direktionens inderste ønsker om udvikling af virksomheden.

3. Lær af konsulenterne
Du skal kunne veksle mellem flere rådgiverroller. Nogle gange er du ekspert, andre gange er du facilitator. I andre sammenhænge analytiker, projektleder eller forretningsudvikler.

4. Træn din spørgeteknik
Dit vigtigste redskab i enhver rådgivning er evnen til at lytte – og en erkendelse af, at der er en grund til, at du er født med to ører, og kun en mund. At lytte og tolke er helt afgørende, når du skal danne dig overblik, forstå udfordringerne og få forskellige synspunkter frem.

Kilde: Allan J. Christensen.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kan det være svært at få chefen til at lytte og forstå?
“Ja, det er en af de største udfordringer. Det handler om psykologisk og strategisk forberedelse. Hvilke faglige argumenter skal man have med ind i magtrummet? Der er ofte mange gode, faglige grunde til at sige, at noget ikke er hensigtsmæssigt at gøre,” siger Anne Katrine Lund, mens Sascha Amarasinha tilføjer:

“Vi taler om ‘det konstruktive nej’. Det er fint at være Djævlens Advokat, men det er ikke fedt at gå ind i magtrummet og skuffe. Der er en grund til, at en given ide er opstået, så hvordan kan man i forberedelsen til mødet sikre, at man dirigerer det et sted hen, som måske er en bedre løsning – med respekt for de mennesker, der har fået ideen?”

Men mange sidder jo alene med et hav af forskellige opgaver, så det kan være svært at gå ind i rådgiverrollen?
“Et godt råd er, at man siger, hvilken rolle man har. Er rollen for eksempel at være Djævlens Advokat, så er det en god ide at sige det. Men også at sige, at formålet er at sikre, at projektet får det bedst mulige udfald,” siger Anne Katrine Lund.

Det handler også om ansvar for skyld. En rådgivning er typisk også en anbefaling, og det er svært at sætte to streger under eller påvise en kausalitet…

“Ja, og det var da lettere ‘bare’ at være producenter. Som rådgiver er man klart mere fedtet ind i ansvaret. Men den dygtige rådgiver er god til at holde beslutningen på den rigtige side af bordet. Det er ikke kommunikationsrådgiveren, der er direktør. Vi skal stille scenarier op og dermed skabe en medansvarlighed. Vi har ikke magt. Vi har rådgiveransvar,” siger Anne Katrine Lund.

Men mange chefer vil jo gerne have en klar anbefaling?
“Vi skal være klar til at lægge hånden på kogepladen. Men i og med at direktøren eller ledelsen er medbeslutningstagere, så er vi sikre på, at vi ikke sidder alene med ansvaret,” siger Anne Katrine Lund.

Kommunikationsfolk skal i dag være i stand til at kunne låne fra andre fagligheders værktøjskasser for at kunne handle og kunne løse de opgaver, de bliver stillet

Sascha Amarasinha

Fremtiden

Hvordan vil rådgiverrollen udvikle sig de kommende år?
“Når der i organisationer bliver stadig flere, der kommunikerer, så vil kommunikationsfolk også få flere kontaktpunkter. Vi har en tendens til at tale om toplederrådgivning, men hele organisationen er rådgiverpotentiale,” siger Sascha Amarasinha.

Anne Katrine Lund er enig og peger på, at kommunikationshåndværket skal blive bedre:

“Vores mandat kommer fra, at vi kan levere noget. Så vi skal ikke udelukkende forelske os i tanken om, at andre skal levere det hele. Vi skal både rådgive, producere, instruere og samskabe,” siger hun.

Også Allan J. Christensen forventer, at kommunikationsfolket kommer til at rådgive mere i årene, der kommer:

“Jeg ser et større og større behov for, at folk med kommunikationsbaggrund skal mestre rådgiverrollen. Blandt andet fordi der i den moderne ledelse er en større bevidsthed om, at man skal sætte andre i spil,” siger han. ●

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Februar 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search