skip to Main Content

Vi udvikler et fælles tredje med co-creation

Co-creation er egentlig et 70’er-begreb, som har fået en renæssance. Dengang talte man om aktionslæring, fremtidsværksteder og brugercentrerede udviklingsprocesser. Grundlogikken og procesredskaberne er stort set de samme i dag. Andre kommunikationsredskaber og organisationskulturer i dag giver selvfølgelig en vis forskel.

Når et problem er svært at løse ved hjælp af kun en enkelt faglighed, kan man gribe til co-creation. Her arbejder flere fagligheder fra virksomheden eller organisationen sammen, og her inddrager man oven i købet slutbrugeren — som kan være en borger, en kunde, et medlem eller en vælger.

“Når vi arbejder med co-creation, har vi ikke en forudindtagethed. Vi er nysgerrige på hinanden og kan finde løsninger på udfordringer, som vi ellers ikke kunne løse …”

– For eksempel står den offentlige sektor i dag med nogle samfundsproblemer, som er komplekse og flertydige, og de er svære at løse ved hjælp af en enkelt faglighed. Det peger på netværksmodeller, hvor alle skal ind og pege og ud fra det perspektiv indgå i en løsningsproces. Det forklarer Steffen Löfvall, ph.d. i strategisk ledelse, medstifter af det forskningsbaserede konsulenthus cph:learning og ekstern lektor på CBS, ITU og KU. Han har arbejdet i en årrække med strategiske samskabelsesprocesser i rollen som ledelseskonsulent, universitetsafdelingschef og praksisforsker.

– Vi kan ikke løse den slags komplekse problemstillinger med simple tekniske løsninger. Vi må undersøge, hvordan vi kan nå frem til fælles løsninger, som alle har ejerskab til. Dem, der skal være med til at løse problemet, skal deltage i processen.

- Kommunikatører skal interessere sig for co-creation, fordi det gælder om at gøre sig spilbar ved at have fat i mindsettet, ressourcerne og redskaberne. Så bliver du inviteret ind og undgår at ende som den, der sidder udenfor, siger Steffen Löfvall, cph:learning. Foto: Privat

Der er forskellige definitioner af co-creation, som i bund og grund handler om at møde ind på en arena med sine forskellige fagligheder og arbejde sammen om en fælles løsning, det fælles tredje.

– Der er forskel på ægte co-creationprocesser og på almindelige samarbejdsprocesser. Når vi arbejder med co-creation, har vi ikke en forudindtagethed. Vi er nysgerrige på hinanden og kan finde løsninger på udfordringer, som vi ellers ikke kunne løse, forklarer Steffen Löfvall og nævner kommunernes og boligselskabernes partnerskab, hvor KL og BL i forbindelse med deres årskonference havde co-creation som tema, og man samskabte en bog om samskabelse.

I det offentlige kaldes det som regel på samskabelsesprocesser, hvis man vil finde innovative og robuste løsninger. Lige nu gælder det aktivering af ressourcepotentialet i den 3. sektor. Derfor ser vi på nuværende tidspunkt en massiv udvikling af forskellige frivilligheds- og borgerinddragelsesmodeller.

“Kunderne har en tendens til at reagere mere positivt, hvis de er deltagere i processen, helt fra starten, hvor man begynder at udvikle …”

Flere skal tænke sammen

I det private erhvervsliv er det virksomhederne, der udvikler produkterne, som så skal kommunikeres til et marked. Man kan måske godt designe et fantastisk produkt, men hvis ikke de øvrige aktører er med i processen, tager de ikke ejerskab til det. Så udfordringen er, at kunderne i den sidste ende ikke nødvendigvis reagerer positivt på hverken produktet eller kommunikationen.

– Men kunderne har en tendens til at reagere mere positivt, hvis de er deltagere i processen, helt fra starten, hvor man begynder at udvikle, siger Steffen Löfvall.

– Kunder er jo ikke en homogen masse. Den enkelte skal opleve, at han bliver set, hørt og forstået. Derfor giver det pote at involvere sine interessenter mere aktivt. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan involvere kunderne i den samlede proces.

“Jeg tror, det er vigtigt, at flere her i Danmark tænker, som de for eksempel gør på Bornholm og Samsø. Her samarbejder erhvervsvirksomheder og myndigheder til fælles bedste

Steffen Löfvall nævner eksempler på vellykkede samskabelsesprocesser fra høreapparatindustrien og fra Samsø og Bornholm, hvor man mødes og diskuterer nye produkter, markeder og markedsføringsmodeller.

– Jeg tror, det er vigtigt, at flere her i Danmark tænker, som de for eksempel gør på Bornholm og Samsø. Her samarbejder erhvervsvirksomheder og myndigheder til fælles bedste. Her udvikler de blandt andet nye fødevarer og grønne energisystemer i fællesskab. Hvis vi har svært ved at samarbejde med vores kolleger, bliver det nok nemmere for udenlandske aktører at konkurrere med os, siger han.

Men hvorfor er samskabelse så interessant lige nu?
– Vi har arbejdet professionelt med strategi og strategiimplementeringsprocesser i mange år, og vi kan se, at i de klassiske top-down-drevne strategiprocesser kniber det med ejerskab og implementering. For rigtig at lykkes giver det mening at involvere flere ledere, medarbejdere og eksterne interessenter, siger Steffen Löfvall.

Og hvorfor skal kommunikatører interessere sig for det?
– Det skal de, da det gælder om at gøre sig spilbar ved at have fat i mindsettet, ressourcerne og redskaberne. Så bliver du inviteret ind og undgår at ende som den, der sidder udenfor.

Steffen Löfvall optegner tre roller, som kommunikatører kan indtage i co-creationprocesser:

1. Arkitekten — der designer processen og er proceskonsulent
2. Deltageren — som træder ind i processen
3. Formidleren — som formidler, hvad andre har gjort og trækker essensen ud.

De tre roller kalder på forskellige kompetencer, men bedst ville det være, hvis kommunikatøren trådte ind i alle tre roller i samskabelsesprocessen.

Foto: Startup Stock Photos

– Hvis du ikke bare vil være formidler eller deltager, så skal du kunne have forskellige tænkehatte på, siger han. Du skal kunne det blå sprog, som er det funktionelle managementsprog. Og du skal kunne det røde sprog, der handler om udvikling og strategiske processer med respekt for forskellig faglighed, hvor man hele tiden lytter til sine interessenter og involverer dem. Og så er der det grønne sprog, som er eksplorativt, fortolkende og symbolskabende, hvor vi ikke kan tage for givet, at alle er med. Vi kan ikke tage det for givet, at ledelsen alene kan tegne virksomheden og få opbakning til denne fortælling. Alle har en mening og tænkning, og denne kan aktiveres gennem samskabende strategiprocesser.

“Det er jo en proces, hvor man ikke altid ved, hvor man ender, og hvor man accepterer, at det er sådan, det er”

– Man skal helst være dygtig til alle tre sprog som kommunikatør, fordi du skal kunne designe samskabelsesprocessen. Jeg tror, de fleste kommunikationsfolk har disse kompetencer i forvejen, for de sidder tæt på ledelsen, og de kan se de store perspektiver og er trænet til at tale meningen frem.

– Det er jo en proces, hvor man ikke altid ved, hvor man ender, og hvor man accepterer, at det er sådan, det er.

– Og det ideelle vil være, hvis du er kompetent til, og selvfølgelig får lov til, at veksle mellem arkitekt, deltager og formidler, slutter Steffen Löfvall.

KS-DAGEN handler om co-creation

Det sidste er Jacob Søby Bang meget enig i. Jacob er direktør i Strategize og moderator og medarrangør på KS-DAGEN 2016 i København, hvor vi i år skal arbejde med co-creation.

“Kommunikatører kan få folk, der taler forskellige sprog, til at forstå hinanden

– Når kommunikatører skal co-create, er det ikke alene fordi, det er spændende. Det kommer simpelthen til at blive afgørende for de organisationer, vi arbejder med, at vi behersker samskabelsens kunst. Mange organisationer er nemlig blevet så højt specialiserede, at man i forhold til udvikling og problemløsning langtfra dækker alle de væsentligste perspektiver internt. Og hvis en organisation er stor nok til internt at rumme alle disse perspektiver, så vil mange af dem være usynlige for hinanden, fordi de er organiseret i afdelinger og siloer, som ikke taler sammen. Kommunikatører og sprogfolk er imidlertid vant til at oversætte og formidle og kan bruge denne faglighed til at sikre, at viden og kompetencer udnyttes på tværs i organisationen og blandt eksterne aktører, siger han.

– Faktum er, at de færreste aktører i fremtiden vil kunne løse alting selv. Det kan godt være, at man som ekspert kan udtænke den optimale løsning. Men hvis de, der skal virkeliggøre den, hellere vil noget andet, så har man jo skudt sig selv i foden, hvis man ikke tidligt har fået deres perspektiver med. Forskellige aktører har forskellige perspektiver, arbejdsmetoder og succeskriterier. Det er en udfordring. Men det rummer også løsningen.

– Kommunikatører kan få folk, der taler forskellige sprog, til at forstå hinanden. På den ene side ved vi, at videndeling ikke sker automatisk. Det kræver indsigt, målgruppeforståelse og formidling. Og det kan vi sikre. På den anden side kan vi også — hvis vi har de rigtige redskaber — løfte os op og designe den formidlingssituation eller det medie, der skal til, for at forskellige perspektiver kan mødes. De, der i fremtiden kommer til at facilitere sådanne processer — og udvikle løsninger på tværs af fagligheder — vil blive efterspurgte på tværs af brancher. Og jo før man indtager den position, jo større indflydelse får man jo. Derfor er der rigtig god grund til at komme med til KS-DAGEN og blive endnu skarpere på, hvad man vil gøre, siger Jacob Søby Bang.

Artiklen er oprindeligt trykt i KOM magasinet nummer 98, oktober 2016.

Tekst / Anne Nimb

Foto / Startup Stock Photos

Udgivet / Oktober 2016

Back To Top
×Close search
Search