skip to Main Content

“Virkelige
virkemidler
virker”

Visuelle virkemidler æder sig ind på skriftlige formuleringer, og vores sætninger er under forandring. Men når vi taler til forsamlinger, er alt stadig – næsten – som i antikken. Læs med, når en retoriker og en lektor i dansk sprog tager temperaturen på, hvordan vi kommunikerer i 2018.

Tekst / Dorthe Lundh
Foto /  Camilla Utke Schiøler
Udgivet / November 2018

Selvom det er rundt regnet 2.400 år siden, at Aristoteles formulerede, hvad retorik er og samtidig indkredsede, hvordan man overbeviser sin modtager, er antikkens lærdom stadig the shit, når det kommer til sproglige virkemidler.

I hvert fald, når man spørger Jens L. Jakobsen, der er rådgivende retoriker i virksomheden Rhetor, som har specialiseret sig i at levere rådgivning, kurser og personlig træning i taler og gennemslagskraft.

”Du finder det hele i antikken. Humoren, den svinske retorik, de storladne og smukke formuleringer. Modsætningspar, metaforer og opremsninger i trelister. Alle de virkemidler, vi oplever hos talere som Trump, Obama, Lars Løkke og Kronprinsesse Mary. Selv virksomheder gør ofte brug af klassiske retoriske figurer. Mit bredbåndsselskabs payoff er for eksempel High speed – low cost, altså et modsætningspar, som er let at huske. Aristoteles ville have kaldt det en antitese,” siger Jens L. Jakobsen og understreger sin pointe:

”Sproget ændrer sig hele tiden, men virkemidlerne er flere tusinde år gamle.”

Han peger desuden på, at de klassiske appelformer etos, patos og logos også stadig er helt centrale byggesten i moderne kommunikation. Den ene appelform rangerer dog højest:

”En talers etos – troværdighed – er det vigtigste, han eller hun har. Hvis taleren er utroværdig, nytter det ikke at overbevise med nok så meget fakta eller flotte retoriske virkemidler, der skal vække følelser,” siger Jens L. Jakobsen og henviser til hjerneforskeren Milena Penkowa, som et eksempel på en person, der har svært ved at få gennemslagskraft igen, fordi hendes etos faldt, da hun blev afsløret i forskningsmæssige fiflerier.

“En talers etos – troværdighed – er det vigtigste, han eller hun har. Hvis taleren er utroværdig, nytter det ikke at overbevise med nok så meget fakta eller flotte retoriske virkemidler, der skal vække følelser”

Jens L. Jakobsen

Moderne virkemidler – tre eksempler

Den mundtlige tradition, der går helt tilbage til før vores tidsregning, holder sig dog ikke længere på sin egen banehalvdel.
Det siger Tina Thode Hougaard, der er lektor på Afdeling for Nordiske Studier og Afdeling for Retorik, Aarhus Universitet. Hun har forsket i, hvordan vi kommunikerer på sociale medier og bruger emojis. Til daglig underviser hun studerende i interaktion og samtaleanalyse og i sprog og retorik på sociale medier.

”Vi griber i udstrakt grad de mundtlige virkemidler, når vi kommunikerer digitalt,” siger Tina Thode Hougaard og opsummerer de tre stærkeste tendenser:

”For det første er vi meget orienteret mod interaktion. Det er ikke mange år siden, at der kun var én vært i radioen. Nu har selv P1 to morgenværter, der sludrer med hinanden. Samtalekulturen vinder med andre ord ind, fordi det virker personligt og autentisk. Det har også slået igennem i måden, vi skriftligt kommunikerer på. Også i skriftsprog henvender vi os direkte til modtagerne med pronomenerne ’du’ og ’I’ og laver inkluderende konstruktioner ved at bruge et ’vi’, som også omfatter modtageren. Vi kan godt lide, at der en afsender, som vi kan identificere os med, og at afsenderen taler til os som individ, som mange bloggere for eksempel er rigtig gode til, blandt andet ved at stille direkte spørgsmål til følgerne.”

Som et andet eksempel fremhæver Tina Thode Hougaard vores tendens til at forkorte sproget, når vi skriver.

“Når vi skriver digitalt, skriver vi ind i et nu, hvor vi godt ved, at modtageren er videre om meget kort tid. Derfor skriver vi kortere, mere situationsbestemt og i sproglige ellipser, hvor vi udelader os selv som subjekt”

Tina Thode Hougaard

● Tina Thode Hougaard

Det er ikke mange år siden, at der kun var én vært i radioen. Nu har selv P1 to morgenværter, der sludrer med hinanden. Samtalekulturen vinder med andre ord ind, fordi det virker personligt og autentisk. Det har også slået igennem i måden, vi skriftligt kommunikerer på.

”Når vi skriver digitalt, skriver vi ind i et nu, hvor vi godt ved, at modtageren er videre om meget kort tid. Derfor skriver vi kortere, mere situationsbestemt og i sproglige ellipser, hvor vi udelader os selv som subjekt. For eksempel når vi skriver, ’har lige set en fantastisk film’. At skrive kort er helt klart et udbredt sprogligt virkemiddel.”

Brugen af visuelle elementer er den tredje og mest dominerende tendens. Tekstblokke er kun for virkelig dedikerede læsere, vurderer lektoren fra Aarhus Universitet og nævner, at når politikere for en stund giver slip på deres seriøse budskaber og optræder på Snapchat med animerede kaninører, er det uden tvivl et udtryk for, at de vil tækkes vælgere med sus i swiperfingeren.

”Billeder tilfører kommunikationen personlighed og autenticitet, der kan fænge det travle menneske i et flygtigt øjeblik,” siger hun.

Memes og emojis

Den relativt nye kommunikationsform, memes, kombinerer med sin blanding af billede og en kort tekst de tre tendenser indenfor virkemidler. Det er en af årsagerne til, at memes er så udbredte på sociale medier, forklarer Tina Thode Hougaard.

Hun sidestiller memes med pastiche, der betegner en efterligning eller en nytænkning af et værk eller en kunstner.

”Der er flere grunde til, at memes er populære, men det har stor betydning, at de tegner et øjeblik, og at de er en omskrivning af noget kendt. Det gør dem raffinerede og sjove for den eksklusive målgruppe, som kender originalen og kan grine af den nye sammensætning. Man kan sige, at memes er en modernisering af den gamle læresætning om, at man skal skrive til sin målgruppe. De, som ikke formår at konstruere den nye betydning mellem billede og tekst eller ikke kender det originale værk, bliver ekskluderet.”

Tina Thode Hougaard fremhæver, at ekskluderingen er en del af styrkerne ved memes, fordi det får dem, der forstår, til at føle sig særlige.

Hun pointerer, at vi udover i memes og forkortede sætninger også henter hjælp til den korte kommunikation via flere andre virkemidler. Emojis er et af dem, som stort set alle med en smartphone har taget til sig.

”Man kan kalde emojis for et kompenserende sprogligt virkemiddel, som understøtter tendensen om at skrive kortere. De kan spare afsenderen for adskillige ord. Samtidig fungerer de som en form for læseguide for modtageren, der får hjælp af symbolet til at forstå afsenderens intention og attitude. Desuden bliver kommunikationen indbydende, sjov og hyggelig med emojis, og det kan vi godt lide,” siger Tina Thode Hougaard.

Det gælder ikke alene de små udtryksfulde ikoner, men også for den kategori af skriftlige virkemidler, som Tina Thode Hougaard kalder de ekspressive virkemidler, og som også er en tydelig afsmitning fra den mundtlige kommunikation.

”Udråbsord er en ekspressiv tendens i vores digitale kommunikation. Vi skriver ’av’ og ’yearh’ og ’waouw’. Dermed giver vi os følelsesmæssigt til kende på en kort og appellerende måde, som dels fanger blikket i teksten og dels påkalder sig modtagerens empati. Det samme gælder den udbredte brug af bogstavforlængelser, vi ser i udtryk som ’Laaaang dag’, der også er sanseorienteret og typisk vækker en umiddelbar reaktion hos modtageren,” forklarer Tina Thode Hougaard.

Kennedy og Klovn

En ting er, hvordan vi kommunikerer som privatpersoner. Noget andet er, hvordan offentlige og kommercielle instanser lader sig inspirere af de virkemidler, vi bruger som individer.

Jens L. Jakobsen og Tina Thode Hougaard er enige om, at det er en balancegang, som kan koste lærepenge.

Da DR lod en historie om omskæring ledsage af emojierne aubergine og kniv på deres nyhedsbot på Facebook, fik de en del følgere på nakken. Symbolikken var grov og manipulerende.

Jens L. Jakobsen fremhæver Nordsjællands Politi som en offentlig afsender, der har fundet den rette balance.

”Nordsjællands Politi bruger i høj grad ironi og humor på de sociale medier. Humorbalancen er hårfin, for vi må ikke føle, at Politiet er useriøst. Men passende humor er derimod fremragende til at fange folks interesse og indvirker samtidig positivt på Politiets omdømme,” siger retorikeren med henvisning til et facebookopslag, hvor Politiet med tyk ironi efterlyser ejeren af et koben, som vedkommende tilsyneladende har tabt.

● Jens L. Jakobsen

Sproget ændrer sig hele tiden, men virkemidlerne er flere tusinde år gamle.

Humoren gennemsyrer også Jens L. Jakobsens afsluttende eksempel på, hvordan antikkens sproglige virkemidler stadig lever i bedste velgående, bare med nutidigt indhold:

”I Tv-serien Klovn kommer Casper med udtalelsen ’Hellere en dum pige med gode bryster end en klog pige med dumme bryster.’ Udover det kontroversielle og forbudte i udtalelsen, så er den bygget op på samme måde som et af de mest ikoniske citater nogensinde, nemlig da John F. Kennedy udtalte ’Ask not what your country can do for you, but what you can do for your country’ i 1961. Sætningens retoriske figur hedder en kiasme, som betyder krydsstilling. Den giver sproget rytme og patos, hvilket gør sætningen fra Klovn enten sjov eller frastødende, og Kennedys citat ikonisk. Begge dele kan vi huske, og det er selvfølgelig derfor, at citaterne kan snige sig ind i vores sprog bagefter.”

Tekst / Dorthe Lundh

Foto /  Camilla Utke Schiøler

Udgivet / November 2018

Vores eksperter

Tina Thode Hougaard, lektor på Afdeling for Nordiske Studier og Afdeling for Retorik, Aarhus Universitet.
Jens L. Jakobsen, er rådgivende retoriker i virksomheden Rhetor, som har specialiseret sig i at levere rådgivning, kurser og personlig træning i taler og gennemslagskraft.

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search