AI-toget kører med høj hastighed, men det er langt fra for sent at hoppe med på turen.

En ny rapport viser nemlig, at arbejdsgivere tillægger kompetencer som åbenhed og nysgerrighed stor vægt, når der søges nye kommunikations- og marketingfolk.

“Det er et tegn på, at vi stadig er tidligt i udviklingen – og den gode nyhed er, at det ikke er for sent at hoppe på toget, fordi det lige nu handler om indstilling,” siger Nikolaj Birkkjær Andersen.

Han er forretningsleder hos Teknologisk Institut og hovedforfatter til rapporten ’AI-kompetencer i medie- og kommunikationsbranchen’, der kortlægger, hvordan både medarbejdere og arbejdsgivere ser på generativ AI.

Flere overraskelser

Flere ting har overrasket Nikolaj Birkkjær Andersen, der har udarbejdet rapporten for Pressens Uddannelsesfond:

For det første at arbejdsgiverne lægger så stor vægt på de såkaldte bløde kompetencer.

For det andet medarbejdernes sult efter uddannelsesforløb indenfor konkret anvendelse af AI-værktøjer og grundlæggende forståelse for, hvordan teknologien virker, samt den udbredte optimisme om fremtiden.

“Jeg havde regnet med, at der var flere, som var skeptiske overfor, om AI er en positiv ting for arbejdet. I mit stille sind havde jeg forestillet mig, at der ville være flere, som så på udviklingen med større skepsis – både i det store billede, men også på det personlige plan,” siger Nikolaj Birkkjær Andersen.

Selvom rapporten afslører en stor optimisme, træder de velkendte bekymringer, som spredning af misinformation frem, ligesom godt hver femte angiver en frygt for fremtidens job.

Ifølge rapporten er det noget, som især ledere bør forholde sig til i takt med, at brugen af AI foldes mere ud. Men at frygten ikke træder tydeligere frem kan skyldes en trial and error-tilgang til teknologien.

“Jeg tror, at mange af de arbejdspladser, som bruger teknologien, har implementeret den ret forsigtigt, så ansatte selv har prøvet kræfter med tingene. Vi har ikke fået indtryk af, at det er blevet trukket ned over hovederne på dem. Så folk har haft mulighed for selv at opdage, hvor der er nogle gode muligheder – uden at de har følt sig tvunget,” siger Nikolaj Birkkjær Andersen.

Løser ikke alt

Det tyder på, at de enkelte medarbejdere har kunnet finde en tryghed i selv at erfare, at der er mange ting, som AI ikke kan alene.

“Det er nemt at pege på opgaver, som teknologien ikke er i stand til at løse. Hvis det var omvendt, ville mange nok føle sig mere truet,” siger Nikolaj Birkkjær Andersen.

Der bliver talt om det her som en revolution. Men er det ikke bare en justering af måden, vi arbejder på?
“Det er det helt sikkert. Men man kan også spørge: Var Windows Office-pakken også en revolution? Det plejer vi ikke at sige, men det har godt nok ændret måden, som folk arbejder på. Det her er måske en stille revolution, som ændrer vores arbejde – og hvor vi bruger helt andre kompetencer,” siger Nikolaj Birkkjær Andersen.

Han henviser til, at det i dag er helt umuligt at forestille sig en verden uden programmer som for eksempel Word, PowerPoint, Excel og så videre.

“Spørgsmålet er, hvor vidtgående det bliver. Jeg tror, at det bliver meget vidtgående – især hvis ens indhold er data- og skabelonbaseret. Det kan ret nemt automatiseres. Men lige nu er der et stort fokus på, hvordan man kan bruge teknologien til egen fordel,” siger Nikolaj Birkkjær Andersen. ●

. . . . . . . . . . . . . .

AI-trappen

Trappen giver et overblik over mennesket kontra maskinen. Internt kan man have nogle funktioner på ét trin og andre på et andet.

1. Analog
Mennesker udfører alle dele af opgaven.

2. AI-støttet
Mennesker udfører alle dele af opgaven, men støtter sig til AI-værktøjer i opgaveløsningen.

3. AI-samskabt
En AI udfører opgaven, men alle produkter kontrolleres af mennesker før publicering.

4. AI-drevet
En AI udfører opgaven og publicerer selv. Mennesker kan gribe ind før, under og efter processen.

5. Fuldt automatiseret
En AI udfører opgaven og publicerer selv uden menneskelig indgriben.

Nikolaj Birkkjær Andersens kommentar:
“Du har allerede fuldt automatiserede elementer i kommunikationsfaget, som for eksempel områder der er skabelonbaseret, og hvor data og informationer, som skal formidles, er totalt skematisk. Men der er også områder, hvor jeg tvivler på, at man kan automatisere fuldstændigt – områder, hvor materien ikke bliver serveret i et skema. Du kan sagtens automatisere rapportering på virksomhedens rene budgetter. Men hvis du skal komme med årsagsforklaringer eller vil fortælle om noget nyt, der sker i virksomheden, så bliver det sværere. Jeg tror heller ikke, at nogle virksomheder når derhen, hvor al kommunikation er fuldt automatiseret. Vi bliver bedre til at automatisere de kedelige ting, og kommunikatører kommer i høj grad til at sparre med sprogmodeller, men der vil stadig være mennesker, der er ret tæt på, hvad der sker. Det skyldes til dels, at der rent organisatorisk skal være nogen, der har ansvaret. Der er også stadig en kvalitetsforskel – et menneske kan nok nemmere ramme den tone, organisationen gerne vil have. Og endelig vil modtagere gerne have, at der er mennesker bag et budskab.”

Top fem:
Hvordan brugte du AI den seneste måned?
1. Research og baggrundsviden: 40%
2. Automatiseret tekstproduktion: 31%
3. Sproggenkendelse og
transskribering: 26%
4. Korrekturlæsning: 21%
5. Sparring i forhold til vinkling af historier: 20%
Kilde: Rapporten ’AI-kompetencer i medie- og kommunikationsbranchen’, Teknologisk Institut 2024.

Hvordan tror du, brugen af AI-værktøjer vil påvirke dit arbejde i fremtiden?
Meget positivt: 14%
Positivt: 58%
Ingen påvirkning: 1%
Negativt: 6%
Meget negativt: 2%
Ved ikke: 19%
Kilde: Rapporten ’AI-kompetencer i medie- og kommunikationsbranchen’, Teknologisk Institut 2024.

Top 5:
Positive ting, AI medfører
1. Effektivisering af arbejdsprocesser: 84%
2. Overordnet en højere kvalitet af produkter: 36%
3. Mulighed for nye historier og nye datakilder: 35%
4. Bedre målretning af indhold via målgruppetilpasset sprog og format: 24%
5. Mere relevant indhold: 23%
Kilde: Rapporten ’AI-kompetencer i medie- og kommunikationsbranchen’, Teknologisk Institut 2024.

Nikolaj Birkkjær Andersens kommentar:
“Kommunikatørers og journalisters brug af AI er meget ens. Vi kan se en tendens til, at for eksempel brugen af AI-værktøjer til tekstproduktion og andre opgaver falder, i takt med at alderen stiger. Det tyder på, at de unge har været hurtigere til at tage AI til sig i deres arbejde. Og så kunne man godt have en stereotyp fordom om, at det kun er de unge, der synes, at det er fedt, men det er ikke tilfældet. Knap 60 % af respondenterne har været i branchen i mindst 20 år og er positive over for udviklingen.”

Top 3:
Hvilke AI-relaterede kompetencer, mener du, er vigtigst for at styrke dit arbejde?
1. Undervisning/træning i brug af konkrete AI-værktøjer: 71%
2. Grundlæggende forståelse af, hvordan AI fungerer: 56%
3. Etik og ansvarlig brug af AI: 46%
Kilde: Rapporten ’AI-kompetencer i medie- og kommunikationsbranchen’, Teknologisk Institut 2024.

Nikolaj Birkkjær Andersens kommentar:
“Det er interessant, at medarbejderne efterspørger meget konkrete kompetencer, men når vi spurgte virksomheder og analyserede 312 jobopslag, viste det sig, at personlige kompetencer, som for eksempel åbenhed og nysgerrighed, er meget væsentlige og står højere end konkret erfaring. Det billede kender vi også fra implementering af anden ny teknologi.”

. . . . . . . . . . . . . .