Kunstig intelligens er i fuld gang med at ændre den måde, vi arbejder med kommunikation på. Men hvis både branchen og k-folk skal have det optimale ud af teknologien, kræver det særlige guidelines fra virksomhederne og efteruddannelse af medarbejderne, mener Ida Ebbensgaard om de potentialer og udfordringer, som AI fører med sig.

”Den virkelighed, som vi kommer til at se ind i som kommunikatører, kommer til at se ekstremt anderledes ud om fem år. Der vil være nogle typer af stillinger, der bliver nedlagt, mens andre stillinger bliver omdefineret fuldstændigt,” siger hun.

Dommedagsbilledet af et kommunikationslandskab, der bliver tegnet af robotter, er for længst lagt på hylden, og blandt Kommunikation og Sprogs medlemmer svarer cirka 61 % i den seneste faglighedsundersøgelse, at de er optimistiske omkring fremtiden med AI.

Den optimisme er også at føle på Ida Ebbensgaard, der på SDU arbejder tæt sammen med mediebranchen, journaliststuderende, forskere og undervisere på SDU. Men de nye og ændrede arbejdsopgaver stiller nye krav til arbejdsgiverne.

”Arbejdsgiverne skal allerede i gang med at videreuddanne deres kommunikatører nu. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal sendes på store efteruddannelser eller lange kurser. Det handler først og fremmest om, at de skal have en grundforståelse for, hvordan AI fungerer, og hvordan man behersker det grundlæggende. Det kan sagtens klares internt i organisationen eller på små dagskurser,” siger hun.

Bedre kvalitet og produktivitet

I fagundersøgelsen svarer cirka 43 %, at de ikke har fået en efteruddannelse indenfor de sidste tre år. De mest almindelige grunde til ikke at prioritere efteruddannelse er tidspres, manglende mulighed for at bruge arbejdstid på efteruddannelse, og at det ikke prioriteres på arbejdspladsen. Det undrer Ida Ebbensgaard.

”Hvis jeg var arbejdsgiver, så kan jeg slet ikke fortælle dig, hvor hurtigt jeg ville sørge for, at alle mine k-medarbejdere som minimum fik en grunduddannelse i brugen af AI,” siger hun.

Hvorfor er det så vigtigt med en efteruddannelse i lige netop AI?
“Der er så indlysende mange arbejdsområder, hvor AI kan bidrage særligt i kommunikationsfaget, men hvis man ikke forstår teknologien bag og ikke bruger den korrekt, så kan man risikere, at det kommer til at påvirke ens arbejde negativt,” siger hun.

Ida Ebensgaard tilføjer:
“Jeg viste en mellemleder i mediebranchen, hvordan man brugte GPT4. Dagen efter fik jeg en mail, hvor en af kursisterne fortalte, at hun havde sparet halvanden times arbejde, da hun skulle sende en undersøgelse til sine medarbejdere.”

Kursistens oplevelse bliver understøttet af et studie fra Harvard University og Boston Consulting Group.

Studiet viser, at opgavekvaliteten steg med over 40 % blandt deltagerne, der brugte AI til at lave idegenerering og indholdsproduktion, mens arbejdsopgaverne blev færdiggjort 25 % hurtigere blandt de deltagere, der brugte AI.

”Undersøgelser viser jo meget tydeligt, at folk, der arbejder med skærme, bliver dygtigere og hurtigere, når de bruger AI. Men de viser også, at hvis du ikke er opmærksom og ikke har en grundlæggende forståelse for teknologien, så præsterer du faktisk dårligere,” siger Ida Ebbensgaard.

Hun henviser til, at deltagerne, der brugte AI til at lave strategiske anbefalinger til en virksomhed baseret på komplekse forretningscases, påvirkede præstationen negativt.

”AI er så integreret i vores hverdag, og oftest skal vi lære at tage de første små skridt, før vi er i fuld gang med at bruge det. Og når man først er begyndt at bruge det i sit arbejde, så er det overraskende svært at lægge fra sig igen,” siger hun og henviser til en undersøgelse fra Microsoft, der viser, at 77 % svarer, at de ikke har lyst til at lægge Copilot – Microsofts AI-program – tilbage på hylden, efter de har prøvet det.

Guidelines savnes

Det kræver ikke særlig meget at komme i gang med at arbejde med AI – hverken tid eller kompetencer – og så har journalister og k-folk en særlig fordel ved arbejdet med AI, påpeger Ida Ebbensgaard.

”AI er en sproglig teknologi, og derfor skal man i princippet tale og skrive med den for at få det bedste udbytte. Det er netop en fordel for k-folk, der i særlig grad mestrer sproget. Så hvis de kombinerer deres sproglige kompetencer med nysgerrighed, så kan man komme virkelig langt,” siger hun.
Men hvis nysgerrigheden skal slippes løs, kræver det, at arbejdsgiverne har sat klare retningslinjer op. Det handler i første omgang om at få styr på GDRP, privatlivshensyn, fortrolige oplysninger og etiske retningslinjer.

Men det handler, ifølge Ida Ebbensgaard, i lige så høj grad om at skabe et trygt arbejdsrum for sine medarbejdere.

”Jeg talte med en ung journalist, der ikke vidste, hvad retningslinjerne var på hans arbejdsplads. Når han arbejdede ved sit skrivebord, havde han sin telefon i hånden, gemt væk under skrivebordet for at bruge ChatGPT. Og dét er ikke et sundt arbejdsmiljø, og det er heller ikke vejen frem, hvis AI skal være nyttig for dit arbejde,” siger hun og fortsætter.

”Hvis arbejdsgiverne ikke sætter klare guidelines op for brugen af AI, så bliver rigtig mange i tvivl, om de overhovedet må bruge programmerne. De rigtige guidelines skaber det trygge rum, der skal til for at sætte medarbejderne fri til at lege med programmerne. Guidelines og efteruddannelse i AI er vejen frem.” ●