Den 11. marts lukker statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet Danmark. Alle offentligt ansatte uden kritiske funktioner sendes hjem, uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner lukker, og forsamlinger med flere end 100 personer forbydes.

Bag hende står en døvetolk og formidler budskaberne. Siden tog det ene pressemøde om coronavirussets udvikling det andet. Og hver gang med først én og siden to tegnsprogstolke med på sidelinjen. Der skulle kommunikeres bredt, og alle socialgrupper i Danmark skulle nås.

Men på et pressemøde den 14. april offentliggør svenske Folkhälsomyndigheten med statsepidemiolog Anders Tegnell i spidsen en opgørelse over COVID-19-smittede fordelt på fødselsland.

Opgørelsen viser en overrepræsentation af COVID-19-smittede blandt indvandrere i Sverige. Dette gælder i særlig grad indvandrere fra Somalia, hvor der procentuelt er mere end fem gange så mange smittede i forhold til andelen af somaliere på landsplan.

Indvandrere fra Tyrkiet og Irak er ligeledes voldsomt overrepræsenterede, mens indvandrere fra Syrien, Iran, det tidligere Jugoslavien, Eritrea, men også fra Finland, har en vis overrepræsentation. Det samme viste danske opgørelser. Hvad var gået galt?

Perception af nyheder

Ifølge Torben Møller-Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker, er der tre forklaringer på, hvorfor nydanskere i et vist omfang er overrepræsenterede i coronastatistikkerne. Den kulturelle baggrund spiller ind i forhold til perception af nyheder, i forhold til opfattelse af hierarki af information og i forhold til opfattelsen af autoriteter. Og så er der måske et fjerde forhold, det Torben Møller-Hansen kalder for ’skyggesiden af vores politiske interesser’.

Perceptionen handler om, i hvor høj grad vi alle har adgang til de samme medier og får de samme informationer. Det er ifølge Torben Møller-Hansen i sig selv en logisk forklaring på, hvorfor folk med forskellig kulturbaggrund reagerer forskelligt under coronakrisen:

”Hvis man nu forestillede sig, at man boede på en ø, hvor der ikke kom nogen aviser, radio, tv eller internet. Så kan man bo i det samme land, men hvis man ikke får de samme informationer, så vil man af logiske årsager agere anderledes end de andre, der bor samme sted. Det giver en reaktionsforskel.”

Men er der forskel på det medietryk, som nydanskerne i Danmark lever med i forhold til de etniske danskere? ”Svaret er: At det er der ikke for alle, men dog helt klart for nogle,” forklarer Torben Møller-Hansen.

Hierarkiet af nyheder

Han peger også på, at man skal være opmærksom på, hvordan hierarkiet for information og perception er oppe i vores hoveder. Dette kan også være stærkt influeret af vores kulturbaggrund. Hvad er vigtig information, og hvad opfatter man som mindre vigtigt.

”Man kan ikke sige noget generelt for alle nydanskere, men man kan sige, at nogle nydanske grupper er i gang med en udvikling, som vi etniske danskere har haft mange år tidligere,” fortæller Torben Møller-Hansen. ”Hvis vi for eksempel ser på ligestilling, så har vi i Danmark i over 100 år været i gang med den udvikling og vænnet os til ligestilling, mens nogle af de mennesker, som er blevet inviteret til Danmark, er i gang med en proces, hvor de skal tillære sig demokrati, ytringsfrihed og ligestilling. Det er klart, at hvis man har forskellige hierarkier af forståelse inde i hovedet, så vil en nyhed om corona virke forskelligt.”

Kæmper man for at finde penge til dagen og vejen, så betyder det, at man oplever coronakrisen som mere perifer end de mennesker, der oplever, at de ikke længere kan gå på café, mener han.

Autoriteter og nyheder

Den tredje faktor for, hvorfor nydanskere er overrepræsenterede blandt COVID-19 smittede, handler ifølge Torben Møller-Hansen om, hvordan vi mennesker har det med autoriteter.

”Vi lever i et samfund, og når vores statsminister på nationalt tv på en pressekonference ytrer nogle stærke holdninger i forhold til en samfundsmæssig dagsorden, så er vi etniske danskere klar over, at nu er der noget ganske særligt på spil,” siger han.

Det skyldes etniske danskeres autoritetsoplevelse, og derfor reagerer de fleste ens på myndighedernes informationer. Men hvis man kommer fra en kultur, hvor der ikke er den samme autoritetsoplevelse af myndighederne, fordi demokratiet er mere perifert for én, vil disse grupper ikke have den samme autoritetsoplevelse som etniske danskere. På den måde vil de opleve tingene forskelligt.

”Hvis jeg skulle kommunikere til de unge nydanskere, så ville jeg gå efter, hvem de respekterer. De respekterer deres forældre, og de respekterer den dialog, de har med deres forældre,” siger Torben Møller-Hansen.

Elbiler er ikke sexede

Det er ikke første gang, at Torben Møller-Hansen oplever, at den kulturelle baggrund kan spille en rolle for oplevelsen og reaktionen på store offentlige dagsordner.

Den grønne omstilling bliver også i et vist omfang oplevet anderledes hos nogle nydanske grupper – især blandt unge.

”Hvis vi for eksempel ser på elbilerne, så er elbilen gået hen og er blevet et statussymbol i mange danske husstande, hvorimod elbilen for mange unge nydanske mænd er helt håbløs,” siger Torben Møller-Hansen. ”For mange af dem spiller bilen en rolle i forhold til, hvordan man kommunikerer med sin omverden. For dem er der ikke meget sexappeal over en elbil.”

Hvis man oplever den grønne dagsorden som vigtig, så bliver elbilen spændende. Hvis man derimod har en mere Thorkild Thyrringsk oplevelse af en bil, så er der ikke meget at hente ved en elbil, så vil man meget hellere have en tysk bil med mange cylindre og stor volumen, mener direktøren for Foreningen Nydansker.

Dansk er vigtigere end budskabet

Torben Møller-Hansen mener, at det er vigtigt at påpege, at coronakrisens kommunikation er en meget mangefacetteret opgave, og sådan skal den ses. Hvis hele befolkningen skal løftes og forstå dagsordenen, så skal myndighederne være opmærksomme på den forskellighed, der ligger i den måde, der skal kommunikeres på for at nå alle.

”Jeg synes ikke, at jeg endnu har set en forståelse af, hvordan der skal kommunikeres om coronakrisen i forhold til de nydanske (interviewet er lavet i begyndelsen af maj, red.),” siger Torben Møller-Hansen, der mener, at det ofte går galt for myndighederne, når kommunikationen rettes mod nydanskerne.

Et par måneder inden coronakrisen begyndte, kommunikerede det lokale jobcenter i den kommune, Torben Møller-Hansen bor i, med et opslag på arabisk, om hvordan nydanskere skulle tilgå det bedst mulige samarbejde med jobcenteret. Jobcenteret fik derpå en henstilling fra Beskæftigelsesministeriet om, at de helst så, at der fremover blev kommunikeret på dansk.

”For mig viser det, at man fra myndighedernes side siger, at det er vigtigere, at de kommunikerer på dansk, end at nydanskerne vil samarbejde bedre med jobcentrene,” siger Torben Møller-Hansen. ”Budskabet er: De må forstå os. Vi har ikke brug for at kommunikere med dem, eller også skal de lære, at skal man kommunikere med os i Danmark, så er det på dansk. Når vi så ser på, hvor vigtigt det er for hele samfundet, hvor vigtigt det er, at alle kulturer forstår vigtigheden af coronabudskabet, og at vi skal passe godt på hinanden, så er det nødvendigt, at vi kommunikerer det på en måde, så brugeren forstår det, og ikke bare at vi forstår det.”

Det er en logisk konsekvens

Han mener, at det, der rammer os nu, er, at myndighederne ikke har sat sig ordentligt ind i, hvordan de forskellige kulturer af nydanskere fungerer i Danmark, og hvordan de rent sprogligt kan tilgås, og hvordan man bør formidle til dem:

”Mange af Folketingets partier har jo italesat, at når man kommer til Danmark, så har man pligt til at lære sig dansk. Men når der så er et relativt stort segment, som enten ikke er begyndt at læse danske medier eller ikke har sat sig ind i at lære dansk eller har nogle barrierer i at forstå statsministerens budskab, når de har tændt for fjernsynet, så bliver de tabt på gulvet.”

Og det er et problem, mener Torben Møller-Hansen. I dette tilfælde får det alvorlig betydning for alle danskere. Forstår grupper af nydanskere ikke vigtigheden af budskaberne fra myndighedernes side, så kan de være den smittekæde, som forlænger coronakrisen, og som forlænger hele nedlukningen af Danmark.

”Så vi står i en situation, hvor vi ser skyggesiden af vores egne politiske interesser,” mener Torben Møller-Hansen. ”Det er en logisk konsekvens af de valg, vi har taget i forhold til vores værdipolitiske kommunikation.” ●