Du kan udvikle dig selv med Design Thinking

Du har sikkert selv prøvet det: At skrive en ansøgning, hvor du har argumenteret for, at præcis dette job i lige netop denne her virksomhed er alt, hvad du hele livet har drømt om. Helhjertet forsøger du at argumentere for, at ingen passer bedre til jobbet end du. Eller du sidder i en specialiseret stilling og ønsker i den grad at skifte spor til noget helt andet — og lige netop dette næste skridt er det helt rigtige, tænker du.

Overvejelser om hvilket ’produkt’ du er nu og gerne vil være fremover skal starte længe inden jobbet melder sig. Det er en kontinuerlig og bevidst proces, og der er systematisk hjælp at hente via Design Thinking-metoden, som bringer overvejelser fra produktdesign ind som metodik for at designe din karriere og dit fremtidige livsforløb både fagligt og som menneske.

Hvad vil du være som voksen

– Hvad vil du være, når du bliver voksen? Det er ikke kun et spørgsmål for nyuddannede. Det er forhåbentlig et spørgsmål, du kan stille dig selv hele livet, siger Bill Burnet, Consultant Assistant Professor, Stanford University, som er et af foregangsuniversiteterne for kurser i ’Design Thinking-metoden’. Kurserne hen imod slutningen af uddannelsen bruges for at hjælpe de studerende med at designe deres karriere og liv mere bevidst og systematiseret fra starten. Tankegangen er, at du benytter en struktur, som ligner den, du ville bruge, når du udvikler et nyt produkt.

Ret oplagt i grunden, at man er mindst lige så grundig med at designe sin egen karriere og sit personlige liv, som man ville være, hvis man skulle udvikle og lancere en ny støvsuger. Støvsugeren bliver til på baggrund af analyser, tests, afprøvning og tilpasning af produktet. Der laves brugerundersøgelser, og markedet spørges til råds, allerede inden produktet støbes. Nøjagtig det samme skal du gøre med dit liv og din karriere. Blot med den forskel, at der i modsætning til produkttankegangen er tale om tosidede interesser. Markedet og produktet har begge krav og ønsker, og det er, når både medarbejderens og virksomhedens ønsker og behov går op i en højere enhed, at alle er tilfredse.

I bund og grund er det de færreste, der ved helt præcis, hvad de vil, når de står som nyuddannede uden anden erfaring end den, studiejobbet har tilføjet cv’et. Man har måske en ide om det. Men er forestillingen realistisk? Og viser den sig at holde stik også efter 10 år? Selv efter flere år på arbejdsmarkedet kan det være svært at vide præcis, hvilken vej man vil gå, og om man skal følge sine styrker, sin nysgerrighed eller helt andre drivkræfter. Men bare rolig, for det er slet ikke meningen, at du skal stå med kun én færdig brugsanvisning for det fortsatte karriereforløb.

Du kan have to-tre karrierer gennem ét liv

– Under 20 procent nyuddannede kandidater kender deres egen passion, og selv hvis de gør, ved de ikke altid, hvordan de skal forfølge den. Mange tror, at deres uddannelse vil afgøre, hvad de skal arbejde med resten af livet. Men 10 år efter endt uddannelse laver 20 procent noget, der ikke har direkte med uddannelsen at gøre, siger Bill Burnet. Han forestiller sig, at de nye generationer vil få i hvert fald to, måske tre vidt forskellige typer karriere igennem deres måske 70 år lange arbejdsliv.

– Der er reminiscenser fra coaching bag Design Thinking, siger organisationspsykolog Dorthe Hove Olesen, fra firmaet Stages i København. Sammen med konsulentkolleger fra firmaet Spark har hun hentet inspiration i Stanfords Designing your Life-kurser og udviklet en dansk, tilpasset version af forløbet.

Hun oplever tankegangen bag Design Thinking som meget befriende, fordi man kan relatere sig selv til det produktorienterede sprog. Dorthe Hove Olesen arbejder med en model, der er delt op i fem faser.

– I Defineringsfasen præciserer du over for dig selv, hvilke karriere- eller livsspørgsmål, du ønsker at arbejde med. Hvad er dit USP (Unique Selling Proposition)? Hvor har du haft mest succes indtil nu? Hvad gør dig gladest, og hvor lykkes du bedst? Det er vigtigt, at du ikke definerer dit spørgsmål for bredt, siger Dorthe Hove Olesen. — Der er derimod intet i vejen for at arbejde med for eksempel tre forskellige spor sideløbende med hinanden.

– I Researchfasen fokuserer du på, hvad du trives med og brænder for både i karrieren og privat. Nøjagtigt som du ville gøre, hvis du skulle udvikle et one-man stand up show. Det virker så tilfældigt, når performeren står på scenen, men alt er nøje indstuderet, afprøvet på et publikum, ændret og tilpasset, hvorefter det afprøves igen, inden man går ’live’, siger Dorthe Hove Olesen.

– Ofte kommer man langt i denne proces alene ved at diskutere sine forskellige muligheder og selvopfattelser med ligesindede i en gruppe, som alle er på vej mod et endnu udefineret mål. På mine kurser får folk en lommebog, som de fylder med refleksioner, ideer og små ’pitches’ undervejs. Det er nødvendigt at formulere sig i præcise og korte udsagn for at blive klar på kernen i din egen selvvurdering og dine mål. Du skal blive ved med at vurdere og tilpasse, og det er vigtigt, at du ikke betragter fejlvurderinger som et nederlag. Det er en del af processen, at du går tilbage for at finde ud af, hvilke egenskaber der er stærkest og bedst kan bruges i forhold til det, som er godt både for omverden og for dig selv, siger Dorthe Hove Olesen.

– I Ideudviklingsfasen kobler du indsigter fra første fase sammen med karriere- eller livsstilsspørgsmål og afklarer, om der er nye områder, du har lyst til at udforske. I denne fase gennemfører du først en brainstorm, hvor du lister alle de — realistiske og urealistiske — ideer til besvarelse af dine livsspørgsmål, som du kan komme på. Dernæst går du lidt mere kritisk til værks, gerne i sparring med de øvrige deltagere, og udvælger to-tre scenarier, som du har lyst til at arbejde videre med. Det er afgørende, at du er tro mod dig selv, samtidig med at du afdækker, om du er på vildspor, og om du begynder at kunne forme et match mellem dig og det, som efterspørges.

– I Prototypefasen designer du en prototype af dig selv ud fra hvert af dine forskellige scenarier. I modsætning til hvis du var i gang med en egentlig produktudvikling, kan du dog kun ende med én mulig variant ad gangen. Men det kan sagtens være alle tre scenarier, du tester. Det er vigtigt, at de forskellige scenarier indeholder flere detaljer og vinkler af produktet ’dig’, så du er bevidst om egne præferencer og det modsatte. Det er også i denne fase, at du tester dine pitches, eller ’elevatortaler’, som de kaldes, fordi du på halvandet minut skal kunne forklare præcis, hvad du ér, kan og vil.

– Måske ender du med en model, der er en optimal kombination af to scenarier. Der er paralleller til psykologiske tests. Man kommer igennem en reflekteret udviklingsproces og bliver klogere på, om ens egen opfattelse af styrker og kompetencer passer med omverdenens — både på det faglige og det personlige plan, siger Dorthe Hove Olesen.

– Sidste fase er Testfasen, hvor du gennem empiriske undersøgelser interviewer relevante personer, besøger virksomheder og steder, følger folk ude i valgte virksomheder eller organisationer med rundt eller deltager i møder, så du får så meget fornemmelse af virkeligheden i de valgte scenarier som overhovedet muligt. Du interviewer folk fra dit kontaktnet for at prøve dine teser af, og du spørger ind og søger feedback på dine tanker, siger Dorthe Hove Olesen.

Det er ikke længere uset, at man uopfordret kontakter HR-chefer for at orientere sig. Nøjagtigt som ved udvikling af et produkt skal du måske tilpasse dine ønsker og karriereplaner efter, hvad der matcher dig bedst og, naturligvis også efter, hvad der er realistisk og muligt. Hvad har markedet rent faktisk brug for? Er der behov for justeringer eller et decideret sporskifte? Kill your darlings.

Dorthe Hove Olesen har ofte taget sin egen medicin ved at afprøve koncepterne for kurserne. Eksempelvis blev Designing your Life testet på unge mennesker i opvarmningsdagene på sidste års Roskilde Festival, hvor der, trods musik og ’tåger’ var stor interesse for denne udforskning af sig selv med afsæt i metoderne fra produktudvikling.

Artiklen er oprindeligt trykt i KOM magasinet nummer 97, august 2016.