Eksperters spåkugle: Her er AI i kommunikationsfaget om 10 år

Kunstig intelligens har taget k-scenen med storm og skabt en bølge af forventning, men også udløst bekymringer. Så hvordan ser fremtiden egentlig ud? Kommagasinet har bedt fire eksperter beskrive deres vildeste AI-scenarier.

Tekst / Magnus Klarskov
Foto / Stine Heilmann, Praxis, Anne Kring og PR
Udgivet / Februar 2024

Lyt til artiklen her:

. . . . . . . . . . . . .

Liselotte Lyngsø,
fremtidsforsker, stiftende partner i Future Navigator

Hvad er det vildeste scenarie, du forestiller dig, når det handler om AI i kommunikationsfaget?
Fra afsender til modtager: Vi får kvantecomputere, der sammen med AI vil gøre os i stand til at varetage kommunikationsopgaver i den bedste version af os selv. Med det mener jeg, at vi per automatik får hjælp til alt, hvad vi foretager os. Tænk på autocorrect, når vi skriver, og så tænk det i alle led af kommunikation. Det sker, mens vi kan lave flere opgaver på kortere tid, samtidig med at vi samler op på modtageren. Ved hjælp af tankelæsning flyttes fokus fra, hvad vi får kommunikeret, over til lytterens forståelse af det, der bliver sagt.

Hvilke – hvis nogle – arbejdsopgaver får den menneskelige kommunikatør i det, du lige har beskrevet?
Pludselig får vi øjnene op for, hvor forskelligt der bliver lyttet – det vil stille store krav om at udvikle situations-
bestemt og versioneret kommunikation – vi skal have styr på kompasset, hvad skal vi have ud af det, der bliver sagt, og hvornår er vi i mål? Vi skal aligne AI, så det bliver et redskab til at skabe mere relevans hos modtagerne. Vi bevæger os mod segments of one og en helt anden form for nuanceren, kreativitet i lyd, film, duft, berøring og billede – brancherne brydes ned, og det er kompasset, der styrer.

Hvad skræmmer dig mest ved scenariet, du har beskrevet?
At vi tidligere har været så naive og idiotiske at tro, at one size fits all. Vi kommer til at krumme tæer, når vi ser fortidens kommunikation. Det bliver pinligt.

. . . . . . . . . . . .

Anne Skare Nielsen,
fremtidsforsker, Chief Futurist og partner i Universal Futurist

Hvad er det vildeste scenarie, du forestiller dig, når det handler om AI i kommunikationsfaget?
Om 10 år er AI blevet alle kommunikatørers personlige assistent på samme måde, som vi i dag bruger GPS’en, når vi kører bil. Det vil sige, at vi kommer til at tage imod beskeder fra AI uden at tænke over det, og AI kommer til at understøtte vores adfærd. Den vil kunne gå ind og vurdere på min hjerterytme for at vurdere, hvad jeg skal konsumere, og hvad jeg ikke skal udsættes for. Og så vil vi om 10 år sige: ’Hold nu op, hvor var der meget støj og larm om AI for 10 år siden.’

Hvilke – hvis nogle – arbejdsopgaver får den menneskelige kommunikatør i det, du lige har beskrevet?
Man får de arbejdsopgaver, man selv gerne vil have, men arbejdsopgaverne kommer i en større fordybelse, hvorpå man sætter fokus på egen læring. Folk har meget mere at byde på, end hvad man lige går og tror i dag – og dét kommer til udtryk, når AI understøtter vores adfærd. På samme måde kommer vi som kommunikatører til at få et meget større grundlag for at kunne tracke enkeltpersoner rundt på de sociale medier. Og det betyder, at vi kommer til at arbejde mere med budskaber frem for store fælles pressemeddelelser.

Hvad skræmmer dig mest ved scenariet, du har beskrevet?
Mulighederne for manipulation. Vi har manipuleret hinanden de seneste 150 år – og sådan bliver det også i fremtiden. AI og de nyeste propagandaredskaber i markedsføring og politiske kampagner er det, der skræmmer mig mest: At vi som mennesker er så nemme at lege med. Men jeg tror, at folk bliver mere kritiske, for vi gider det egentlig ikke. De fleste vil jo egentlig bare gerne have en bedre verden. Men der er nogen, der er nødt til at hjælp dem med at gøre det, for det kan AI ikke i sig selv. Det kan kun de gode mennesker, gode chefer og gode kommunikatører.

. . . . . . . . . . . .

Sine Zambach,
adjunkt, Institut for digitalisering,
Copenhagen Business School, forfatter til ’Kvinde kend din kode’ og ’AI i gymnasiet’

Hvad er det vildeste scenarie, du forestiller dig, når det handler om AI i kommunikationsfaget?
Rigtig mange småopgaver som petit-journalistik, sports- og finansnyheder samt posts på sociale medier kommer til at være nærmest automatiserede. De multimodale kanaler kommer også til at have godt med AI-baseret fyld i videoer, billeder, med flere.

Hvilke – hvis nogle – arbejdsopgaver får den menneskelige kommunikatør i det, du lige har beskrevet?
Der kommer til at være en del projektledelse i det. Man skal samle, vurdere og tjekke, om outputtet er ok. Der skal jo være en intention i materialet og en forståelse af modtageren. Desuden er AI-modeller baseret på ’gammel’ data, så nytænkende og trendskabende ideer skal der mennesker til. Mennesket har også stadig en rolle i at være autentisk. Hvordan, det sker, er svært at gisne om. Tænk på, hvad fotografiet gjorde ved malerkunsten, som skiftede fra ’at skulle ligne’ til pludselig at blive meget mere spændende – hvem mon havde forudset det i slutningen af 1800-tallet?

Hvad skræmmer dig mest ved scenariet, du har beskrevet?
Hvor nemt det vil være at lave troværdigt udseende falske nyheder. Her er det også kommunikationsbranchen, eller måske mere specifikt journalistbranchen, der får en rolle i at verificere og faktatjekke. Men jeg er ikke meget skræmt – jeg tænker, der er noget klima og nogle atommagter lige nu, der skræmmer mig mere.

. . . . . . . . . . . .

Sine Nørholm Just,
professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Artificial Intelligence and Datafied Communication, Roskilde Universitet, leder af forskningsprojektet Algoritmer, data og demokrati

Hvad er det vildeste scenarie, du forestiller dig, når det handler om AI i kommunikationsfaget?
Året er 2033, og den meningsdannelse, som tidligere generationer troede var helt særligt for mennesker, er nu fuldt automatiseret. Mennesket, sagde Aristoteles, er det kommunikerende dyr. I dag er kunstig intelligens den kommunikerede teknologi, der med sindrige kombina-
tioner af generativ AI og anbefalingsalgoritmer holder menneskene forsynede med en lind strøm af budskaber, der er tilpasset lige præcis dem.

Hvilke – hvis nogle – arbejdsopgaver får den menneskelige kommunikatør i det, du lige har beskrevet?
I takt med at de digitale teknologier bliver mere og mere autonome, er der også færre og færre arbejdsopgaver for menneskelige aktører – på kommunikationsområdet såvel som på andre felter. På kommunikationsområdet betyder det, at mennesker reduceres til modtagere af den kommunikation, som AI producerer. Samtidig med at menneskene konsumerer den kommunikation, teknologien tilbyder dem, leverer de den input i form af data, som teknologien så at sige ’lever’ af. Menneskets vigtigste opgave er altså at være data; som Shoshana Zuboff siger, er vi råstof for den digitale kapitalisme.

Hvad skræmmer dig mest v ed scenariet, du har beskrevet?
I mit scenarie er mennesker holdt helt op med at producere kommunikation; de er i stedet blevet modtagere af kommunikative budskaber og leverandører af data. Det scenarie svarer næsten til det, som vi møder i Matrixfilmene, bortset fra at det er data, ikke energi, som teknologien ’tapper’ fra mennesker. Og at det ikke kræver, at den kunstige intelligens har fået en egen bevidsthed. Det er altså menneskene selv, der har reduceret sig til passive modtagere – og det er næsten endnu mere skræmmende. Når det så er sagt, anser jeg det ikke for realistisk, at vi ender her. Scenariet er en rendyrket ekstrem af en af flere tendenser i den øjeblikkelige udvikling, og jeg tror, at det er mere sandsynligt, at der også i fremtiden vil være plads til menneskelig kreativitet, nysgerrighed og fejlbarlighed.