En åben invitation til den spiselige natur i byen

Løgkarse, japansk pileurt, vild peberrod, spansk kørvel, havtorn og skvalderkål. Hvis man ved, hvor man skal lede, er byen et overdådigt spisekammer, som er åbent for alle, der har lyst til at begive sig ud på jagt med en kurv under armen. Ideen bag Byhøst er at forbinde mennesker med naturen gennem spiselige råvarer, og det hele begyndte paradoksalt nok i et kontorfællesskab, der havde til huse i en gammel giftfabrik på Islands Brygge i 2011.

”De nye nordiske madtendenser var lige dukket op på det tidspunkt, primært omkring Noma. Vi syntes, det var en spændende tendens at bruge den vilde natur i køkkenet, men også meget specialiseret og elitær. Der var, som vi så det, et hul mellem på den ene side den faglige tilgang hos naturvejledere og gourmetkokke. Og på den anden side helt almindelige mennesker i byen som os selv. Vores ønske var at hjælpe flere med at få adgang til den vilde mad og give flere mulighed for at smage og nørde igennem,” siger Mikkel-Lau Mikkelsen, medstifter af Byhøst.

Brugerne bidrager selv
Byhøst blev formelt stiftet som forening og begyndte sit arbejde med at dele naturen. Det begyndte helt konkret som et Google-map, hvor brugerne kunne plotte deres tips ind.

”Vores tanke var, at folk kunne dele deres gode æble-, brombær- og svampesteder, steder med krydderurter og lignende. Men det, der kom ind, var langt mere specialiseret, for eksempel forskellige urter, vi aldrig havde hørt om før. Undervejs bad vi brugerne om at komme med input og ideer til forbedringer og byggede løbende på løsningen gennem en åben proces. Vi vidste ingenting om vild mad, og det brugte vi som udgangspunkt – der måtte være mange som os derude, og vores løsning skulle tale til den gruppe. Det har resulteret i en app, der i dag er kernen i Byhøst. Vi har nu omkring 22.000 downloads, så vi har fået godt fat og har fået kortlagt en stor del af naturen i og omkring byerne. Men ambitionerne er store, og i 2017 vil min medstifter, Kristoffer Melson, og jeg fokusere på at skabe et internationalt community omkring vild mad,” fortæller Mikkel-Lau Mikkelsen.

Undervejs i processen blev Byhøst kontaktet af flere, der gerne ville bidrage, for eksempel med den tekniske udvikling, og det har resulteret i, at det i dag er frivillige udviklere, der arbejder på appen.

Co-creation gennem partnerskaber
Udover udviklingen af appen står Byhøst bag en række forskellige arrangementer, der har med den spiselige natur at gøre. Også her er grundtanken, at alle deltagerne bidrager til arrangementer, uanset om man er gæst, leverandør eller arrangør.

”Vi møder brugerne til mange forskellige arrangementer. Vi tager folk ud i naturen og laver pop-up middage, hvor vi dækker langborde i buskadset og hænger lysekroner op i træerne. Og vi har afholdt høstfester i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking and Food Festival, hvor vi får 1.000–2.000 mennesker til middag ved langborde midt i byen,” fortæller Mikkel-Lau Mikkelsen.

Han understreger, at alle omkring høstfesten bidrager, og at det er en vigtig del af konceptet, at deltagerne selv skal fylde arrangementet ud.

”Landmændene kommer selv ind med varerne, de forskellige restauranter tilbereder maden, og gæsterne dækker selv bordene, senest på Sønder Boulevard og i 2016 på Frederiksberg Allé, og bidrager til at sætte deres eget præg på arrangementet. Alle byder ind fra top til bund,” siger Mikkel-Lau Mikkelsen.

Økonomien til drift og udvikling af Byhøst kommer primært gennem indtægter fra arrangementer – dels fra private virksomheder, som booker middage i naturen, samt arrangementer rettet mod borgere, som bliver til i samarbejde med kommuner og interesseorganisationer, som Aarhus Kommune, Københavns Kommune og Copenhagen Cooking and Food Festival.

Derudover lever Byhøst af at initiere og deltage i fondsstøttede projekter med det formål at udbrede kvaliteterne ved vild mad. Både Puljen til Grønne Ildsjæle og Nordea-fonden har givet penge til formålet.

En balance mellem åbenhed og kvalitet
Selvom Byhøst i stor udstrækning er en åben platform og baseret på brugernes egne input, er det også nødvendigt at trække på eksperterne som for eksempel naturvejledere og kokke.

”Hvis Birthe fra Rødovre siger, at den her svamp eller plante kan du sagtens spise, så er det ikke alle, der har tillid til det. Det er måske ikke livsfarligt at spise de forkerte ting, men du kan blive syg af det. Derfor bruger vi de professionelle og eksperterne til at vise vej og sikre kvaliteten,” siger Mikkel-Lau Mikkelsen.

Han forklarer, at det er en konstant balancegang, at brugerne på den ene side skal begejstres og involveres, men at Byhøst på den anden side er afhængig af at have en høj troværdighed.

”Det er vores mission at få folk op af sofaen og ud i naturen, og det kræver, at brugerne har tillid til os. Derfor bruger vi udover den faglige bistand også mange ressourcer på kommunikationen, så vi fremstår med en høj æstetik og kvalitet. Den store åbenhed i vores koncept kræver således, at vi kan være inddragende og i øjenhøjde, men også at vi tager et fagligt ansvar,” siger Mikkel-Lau Mikkelsen.

Artiklen er oprindeligt trykt i KOM magasinet nummer 101, februar 2017