Skip to content

Fagsprog har været en tur op og ned i rutsjebanen

Fagsprog har
været en tur op og ned
i rutsjebanen

Fremmedsprogsuddannelse, fagsprog og almensprog er i knæ på uddannelsesinstitutionerne. Gennem de 50 år, Kommunikation og Sprog har eksisteret, er fagsprog og fremmedsprog gået fra store fag på Handelshøjskolerne til, at det meste er forsvundet. Det er strategi, virksomhederne efterspørger, og tekstbaserede uddannelser som for eksempel de fagsproglige oversætteruddannelser har mistet prestige. Hvordan er det gået til? Og hvad er status for dansk skriftsprog? To eksperter giver deres bud.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Alex Klinge og Sabine Kirchmeier
Illustration / Maj Riberård
Udgivet / Juni 2020

Historien om fagsprog som fag og fremmedsprogsuddannelser er en historie om en stor optur og en lige så stor nedtur, hvor fagsprog fra at være blomstrende fag, der havde stor betydning for dansk eksport, forsvandt ud af virksomhederne og ud af uddannelsesudbuddet. Historien om fagsprog begynder i 1924, hvor Handelshøjskolen i København oprettede en særlig korrespondentuddannelse. Danmark solgte varer på det britiske, franske og tyske marked, og skulle man arbejde med samhandel, skulle man ikke bare kunne økonomi, men også sprog. Der var brug for sekretærer til at finpudse sproget og understøtte det behov, så de vigtige herrer kunne koncentrere sig om handlen.

Alex Klinge, der er lektor, dr.ling.merc. på CBS, Department of Management, Society and Communication, har kæmpet for fagsprogsuddannelserne i flere årtier og fortæller:

”Vi havde et kønsopdelt studie- og arbejdsmarked, hvor kvinderne kom på sprog- og korrespondentstudierne, mens mændene gik efter HA og økonomi. Korrespondentuddannelserne kombinerede elementer af erhvervsøkonomi og erhvervsjura med erhvervssprog, og det var de særlig krøllede hjerner, der gik videre fra korrespondentuddannelsen til translatøruddannelsen. At uddannelserne voksede sig så store kan blandt andet tilskrives det daværende EF, for der blev brug for sprogkundskaber på højeste niveau i Bruxelles. Op gennem 70’erne og 80’erne nåede sprogfagene op på en tredjedel af det økonomiske fakultet på Handelshøjskolen. Vi kunne starte op til 7 parallelle klasser i fransk.”

I slutningen af 80’erne begyndte der at komme arbejdsløshed. Hvorfor gjorde der det? Var behovsanalyserne ikke gode nok, var uddannelserne måske for specialiserede?

Engelsk blev den gøgeunge, der pressede de andre fremmedsprog ud af virksomhederne og i sidste ende også ud af fokus

Alex Klinge

Den sproglige specialist som fastansat i en virksomhed var på vej ud. Man fik ikke længere udarbejdet sine oversættelser inhouse. Det blev et mere gråt marked, kvalitetsforståelsen begyndte at skride, og engelsk spillede en større og større rolle. Det kan ikke lade sig gøre at have en translatør, der dækker både spansk, kinesisk og tysk, men vi kan overskue engelsk, og dermed blev engelsk den gøgeunge, der pressede de andre fremmedsprog ud af virksomhederne og i sidste ende også ud af fokus. Priserne kom under pres, og alt i alt blev det mindre interessant at være translatør,” fortsætter Alex Klinge.

Samtidig begyndte den positive udvikling, at de unge kvinder i højere grad søgte i retning af traditionelle mandestudier, som for eksempel jura, medicin og økonomi. Det betød, at kvinderne ikke længere ville være sekretærer, men søgte ind på andre fag. Så søgemønsteret og arbejdsmarkedet undergravede begge den høje sproglige specialisering.

”I fagmiljøet forsøgte vi at holde fast. Vi opgraderede både kultur- og kommunikationsperspektivet, og kombinationsuddannelserne med kommunikation/sprog og kultur/sprog fik noget volumen og blev vores redningsplanke for at fastholde søgningen til fremmedsprogene. Vi samarbejdede med Dansk Industri og Dansk Erhverv og fandt i den periode løsninger, hvor fremmedsprog fortsat gav mening i forhold til aftagermarkedet, for eksempel engelsk sammen med organisationskommunikation og de øvrige fremmedsprog sammen med markedskommunikation. På et tidspunkt krævede Interkulturelle markedsstudier det næsthøjeste snit på CBS,” husker Alex Klinge.

Vi fik et opgør mellem kommunikation som tekstkompetence og kommunikation som strategisk kompetence i organisationen

Kommunikation kom fra tre hovedstrømninger

Han forklarer, at kommunikationsfagligheden kom fra tre hovedstrømninger: kommunikation og medier, kommunikation og sprog, og kommunikation og organisationen.

”Vi fik et opgør mellem kommunikation som tekstkompetence og kommunikation som strategisk kompetence i organisationen. I mine øjne kan man ikke dyrke kommunikation, uden at man kan lave en tekst, men det er sådan i dag, at kommunikation i langt højere grad tænkes som det strategiske værktøj, som en kobling til stakeholders. Det andet, man står på, er diskurstankegangen og det narrative som det, der skaber en organisation. Dermed ryger det tekstmæssige i baggrunden og har meget lidt prestige,” uddyber Alex Klinge.

”Så det sproglige er skubbet i baggrunden på flere måder, og trods den indsats, man forsøgte at gøre, blev de små sprog bidt i halen, for langt de fleste ville have engelsk. Så sprog som kernekompetence var dødsdømt, og translatøruddannelsen blev opgivet og endeligt afskaffet. Fremmedsprogsuddannelserne blev lukket på CBS, og de måtte for fremtiden foregå på KU, men i et samarbejde om de erhvervsorienterede uddannelser, som stadig eksisterer på kandidatniveau,” forklarer Alex Klinge.

For første gang havde KU ledige pladser på engelsk sidste år, hvilket ville have været utænkeligt for få år siden

Han fortæller om baggrunden for den endelige lukning, at søgningen blev ved med at falde, og på CBS stod man samtidig med den udfordring, at gennemsnitsalderen på forskere og undervisere indenfor fremmedsprogene var meget høj, og det ville blive dyrt at skulle rekruttere nye adjunkter, lektorer og professorer i fire fremmedsprog.”

”Søgningen til sprog fortsætter i øvrigt med at falde. For første gang havde KU ledige pladser på engelsk sidste år, hvilket ville have været utænkeligt for få år siden. Arbejdsløsheden er relativt høj, og det samlede billede gør i det hele taget, at mange uddannelsesinstitutioner spørger, hvem der overhovedet har råd til at have fremmedsprogene. KU skal nu finde en løsning på, hvordan de vil opretholde sproguddannelserne, uden at det bliver en for stor økonomisk belastning. CBS gav op, og det kunne vi gøre med bedre ret end KU, da fremmedsprog ikke er en nødvendig del af porteføljen på en business school.”

Så det fagsproglige er det nok slut med, mener Alex Klinge og pointerer, at det på nationalt plan bliver en kæmpe udfordring, hvad der skal ske med den sproglige og kulturelle indsigt, hvis ikke danskerne kan tysk og ikke ved, hvad der foregår i Tyskland.
”Og det er lige om lidt, for vi har snart ingen kvalificerede undervisere,” siger han.

Men hvad kan vi gøre fremadrettet? Eller er det for sent for sprogfagene?

Det tror Alex Klinge desværre:

”Hvis man kunne koble det multimodale på og gøre det mere strategisk og vise, at der er en anden vej frem i en anden type sprogfaglighed, kunne det være en mulighed, men jeg tror, det er for sent, så nu er der kun en vej, og det er fortsat ned ad bakke. Selvfølgelig skal man kunne koble en kommunikationsstrategi på en overordnet strategi, men hvem er det, der skal skrive teksten? Og hvilke uddannelser skal så løfte de opgaver? Det er det tekstmæssige, der skaber fremdriften for det strategiske, men det fortaber sig i tågerne,” slutter Alex Klinge.

”… det sproglige er skubbet i baggrunden på flere måder, og trods den indsats, man forsøgte at gøre, blev de små sprog bidt i halen, for langt de fleste ville have engelsk

Alex Klinge

Verden bliver ikke mindre tekstbaseret

Sabine Kirchmeier har været direktør for Dansk Sprognævn fra 2006 til 2019 og arbejder nu som konsulent og international rådgiver i eget regi. Hun var i 2019 formand for det sprogteknologiske udvalg nedsat af kulturministeren og afsluttede sit arbejde med rapporten ’Dansk sprogteknologi i verdensklasse’. Hun er sikker på, at den skriftlige dimension af vores kommunikation bliver ved med at være vigtig, og hun observerer også, at kvaliteten bliver bedre.

”Der er ingen tvivl om, at der er kommet mange nye udtryksformer til med den teknologiske udvikling og de sociale medier. Men det betyder stadig meget, at man kan skrive, og du skal stadig forholde dig kritisk til, om en tekst fungerer. Verden bliver ikke mindre tekstlig. Vi skriver mere og mere. Når du producerer en professionel tekst, kan du ikke sende den af sted, uden at den er korrekturlæst og korrekt. Virksomhederne ansætter folk til at sikre, at kommunikationen på for eksempel de sociale medier fungerer, men også til at sikre, at den er korrekt. De ved godt, at de risikerer en shitstorm, hvis der er for mange fejl her,” siger Sabine Kirchmeier.

”Jeg tror, at når sprogfagene har mistet status, skyldes det, at man har talt humaniora ned, og sprog er fulgt med ned. Man kan sige, at sprog som færdighed i sig selv blev tabt, men som en del af noget andet er der stadig et behov for sprogkompetencer.”

”Vi har en generation, der er vokset op i en periode i 70’erne og 80’erne, hvor det var almindeligt at sige, at ’det gør ikke så meget, hvad du skriver, bare man kan forstå det’. Man fokuserede på det udvidede tekstbegreb, det vil sige at man inddrog billeder, video og andre udtryksformer i undervisningen, og man lagde ikke så meget vægt på korrekthed, men på at eleverne skulle forholde sig kritisk og kreativt til stoffet. Det er dem, vi har set i gymnasierne og på universiteterne de seneste årtier. Omkring 2005 strammede man op i gymnasiet og fik mere fokus på sprogfærdighed igen med blandt andet almen sprogforståelse, og i 2015 kom der mere fokus på dansk sprogfærdighed i folkeskolen. De generationer er først på vej ind på universiteterne nu, og jeg tror, at vi kommer til at opleve en forandring her, for de seneste 8-10 år er pendulet begyndt at svinge tilbage, når det gælder dansk.”

Desværre stiller hverken folkeskolen eller ungdomsuddannelserne i dag særlige krav om tidlig tilegnelse af andre fremmedsprog end engelsk. Kun ganske få lærer mere end ét fremmedsprog, og de fleste har opdaget, at de kan klare sig igennem med engelsk alene. Undervisning i engelsk fra første klasse er ligeledes et signal til de unge om, at andre sprog ikke er så relevante, og det påvirker søgningen til de videregående sproguddannelser.

”Det kunne være godt, hvis den sproglige omhu ikke kun gjaldt dansk og engelsk, men også andre sprog

Sabine Kirchmeier

Med podcast, webinarer og lignende bliver den mundtlige kommunikation mere tilgængelig, men jeg tænker ikke, at det trænger teksten tilbage. Nyere forskning i elevernes holdning til retskrivning har vist, at det har lav status at skrive bestemte typer fejl, for eksempel på de sociale medier, så det har fortsat status at kunne stave korrekt.

”For langt de fleste af os gælder det, at når sproget bruges korrekt, så fokuserer vi på indholdet og ikke på formen. Selv få fejl på en side eller i en talestrøm kan irritere os og aflede vores opmærksomhed, og det er ikke effektivt. Så jeg tror, at sproglig korrekthed er kommet for at blive, men det kunne være godt, hvis den sproglige omhu ikke kun gjaldt dansk og engelsk, men også andre sprog,” slutter Sabine Kirchmeier. ●

Tekst / Anne Nimb
Foto / Alex Klinge og Sabine Kirchmeier
Illustration / Maj Riberård
Udgivet / Juni 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search