Kender du det også? At du er ved at være temmelig træt af, at verden hele tiden forandrer sig? Corona, krig, energikrise og oven i det skal du også tage højde for Metoo, bæredygtighed, en presset økonomi og alt muligt andet, både i hverdagen derhjemme og på jobbet?

Så er du ikke alene. Forandringstrætheden har meldt sin ankomst hos mange af os, og den kan også efterhånden mærkes ude i kommunikationsafdelingerne, som har været nødt til at omstille sig til en verden og en dagsorden, der hele tiden ændrer sig.

Trine Kromann-Mikkelsen, Vice President, Corporate Communication & Relations hos Demant, der producerer og sælger høreapparater til hele verden, var en af oplægsholderne på KS-dagen i København og Aarhus, og hun siger:

”Vi er i en situation, hvor vi som kommunikatører skal arbejde i forandringens vinde. Forandring er ikke længere en begivenhed, men en tilstand, og det bliver det ved med at være. Samtidig har vi set en udpræget forandringstræthed i takt med, at Danmark bliver berørt af verdens omskiftelighed,” siger hun.

Men hvordan håndterer man så forandringstræthed? Det har hun også et bud på:

”Den måde, jeg har arbejdet med det på sammen med mit team, er at blive skarpere på, hvad vores rolle i det her er. Vi skal vide, hvad vores rolle er i organisationen, og der synes jeg godt, at medarbejderne må stille stærke krav til deres ledere om at komme med løsninger og vise tidligt, hvad det er for leverancer, kommunikationsafdelingen har, men også hvad man ikke har. Vi skal kende forventningerne til os som kommunikationsmedarbejdere,” siger Trine Kromann-Mikkelsen.

Vi skal lære at leve med det

På KS-dagen var temaet ’Business as Unusual – når kommunikationen kommer under pres’. KS havde inviteret en række stærke kommunikatører, som alle har stået midt i orkanens øje, og de kom fra mange forskellige organisationer og tog os med ind i deres maskinrum ved at fortælle om strategiske valg og svære beslutninger, der skulle tages under intenst pres. Det var gennemgående og meget tydeligt, at de sidste par år har haft vidtrækkende konsekvenser for kommunikatørens arbejde. På alle måder. Og det var også gennemgående og tydeligt, at det skal vi lære at leve med.

K1 Kommunikationsforening har med støtte fra KS udgivet hvidbogen ’Samtaler om det meningsfulde samfund’, og her kan vi også finde svar på, hvordan vi som kommunikatører kan håndtere vores opgave, som verden ser ud i dag.

Anders Schroll fra K1 siger det kort og godt:

”Før var vi dygtige producenter, så blev vi rådgivere, og nu skal vi være facilitatorer. Det indebærer, at vi skal turde slippe kontrollen. Budskaberne kan ikke være definerede på forhånd, de skal findes gennem samtaler, hvor vi lytter og stiller spørgsmål,” sagde han blandt andet.

KS forperson Cathrine Holm-Nielsen håber, at de KS-medlemmer, der deltog de to dage, hvad enten det var i København, Aarhus eller på livestream, har haft en inspirerende dag med masser af viden og snak om deres fag.

”Jeg håber, de kan mærke, at de er en del af et netværk, at de føler sig motiverede til at stå på mål for deres fag og være stolte af det,” siger hun. ●

. . . . . . . . . . . . . . .

Det tager KS’ere med fra KS-dagen:

Morten:
At jeg og andre har en oplevelse af en medievirkelighed og en dagsorden, der har flyttet sig de seneste år. Coronakrisen, krigen i Ukraine og andre begivenheder har skabt en ny verden, hvor der er utrolig meget viden rundt omkring, og det stiller store krav til os, der arbejder med kommunikation om, at vi så også skal have den viden, for ellers bliver vi hurtigt tonedøve, når vi stiller os frem og fortæller et budskab, men ikke lige har taget højde for, at der for eksempel er en energikrise, eller at regeringen lige er kommet med et udspil, der har betydning for vores område.

Der er kommet så mange flere dagsordener og så meget mere viden hos medier og folk, så man er nødt til at have noget mere viden. Ellers er jeg ikke rustet godt nok til at rådgive om, hvad vi skal svare.

Hasse:
Hvor vigtigt det er at lytte. Når vi som kommunikatører ender i situationer, hvor folk er uenige med os, for eksempel på sociale medier, så er den uenighed et udtryk for bekymringer, som vi kan blive rigtig meget klogere af at lytte til. Og så kan vi blive bedre til at få vores budskaber frem.

Louise:
Når man er i orkanens øje, og der er en eller anden større krise, som kan fylde alt i ens arbejdsliv. Hvis man lige står to skridt udenfor den orkan, så er det ikke sikkert, det fylder lige så meget. Jeg kan sagtens genkende det fra mit eget arbejdsliv, hvor noget kan være altopslugende. Jeg har været overrasket over i dag, at nogle af de kriser, der har været præsenteret, ikke er noget, der har fyldt i mit mediebillede.

Caroline:
Det som, jeg synes, er allerfedest ved KS-dagen, er at tale med alle de andre kommunikatører, som sidder i deres egen hverdag og fortæller om nogle udfordringer, de har – og kunne forholde sig til dem. I forhold til at høre de store corporate virksomheder fortælle noget er det også interessant at blive mindet om de redskaber, man kan bruge – men det med at høre andres folks virkeligheder er altid brugbart i min egen hverdag.

Camilla:
En masse refleksioner fra andre. Jeg sidder meget alene i min organisation, så på den måde er det rigtig fedt at høre, hvad andre kommunikatører har at sige til forskellige perspektiver. Også det at høre fra andre organisationer, hvordan de gør tingene. Det, synes jeg, giver mig rigtig meget.

Laura:
Jeg tager med, at denne her forandring og de her kriser, jeg oplever til hverdag som kommunikatør, dem kan jeg lige så godt begynde at vænne mig til. Jeg tager også et stort håb med. Jeg tror, at vi via en stærk, troværdig, klar, tillidsskabende kommunikation kan skabe håbet om en bedre fremtid. Det ser ret sort ud lige nu. Men der er muligheder derude, og dem skal vi være med til at vise. Og så denne her fællesskabsfølelse – altså skabe de stærke fællesskaber gennem kommunikation, så vi samler folk frem for at splitte dem ad.

Så har jeg haft rigtig mange gode og meningsfulde samtaler med andre kommunikatører. Det er jo altid rart at møde folk, som sidder helt andre steder, men med de samme udfordringer som en selv.

Marie:
Hvor forberedt man skal være på det, der sker i den branche, man er i, og hvor meget tid man skal bruge på at holde sig opdateret. Det skal jeg nok have indarbejdet i en rutine.

. . . . . . . . . . . . . . .