skip to Main Content

Fra blankt
papir
til
færdig tekst

At skrive er et håndværk alle kan blive bedre til. Her er en håndfuld råd og fif fra journalist og forfatter Maria Larsen, der er aktuel med skrivebogen ”Skriv lettere end du tror”.

Tekst / Maria Larsen
Foto / Per Bergmann
Udgivet / November 2018

Du har styr på strategien og kender din målgruppe. Du ved, hvad der skal fortælles hvornår. Nu skal kommunikationsplaner og strategier omsættes til konkrete tekster og historier. Fra at have været arkitekt og strateg skal du nu fortælle og skrive.

I stedet går du i stå. Du mangler værktøjerne og føler dig ikke på hjemmebane. Sådan oplever mange af de kommunikationsuddannede, jeg møder, det.

Det minder om at skulle danse tango uden at kende trinnene. Når man har lært dem, kan man til gengæld øve sig og arbejde med stilen, rytmen og sine improvisationer.

Det samme gælder for det at skrive. At skrive er et konkret håndværk, som alle kan blive bedre til. Med en stige, en vinkel og en håndfuld indsigt i hvordan de enkelte ordklasser kan bruges til at tage læseren i hånden.

Del skriveprocessen op i tre faser

SKRIVER DU DIG FREM TIL TIL BUDSKABET I DIN TEKST? ELLER HAR DU OVERBLIKKET OVER DET, INDEN DU SÆTTER DIG TIL TASTERNE?

Uanset hvordan du arbejder, kan du få det lettere og sjovere med at skrive. Ved at blive bevidst om, hvornår du er i de forskellige tre faser af skriveprocessen, kan du komme til at skrive hurtigere og bedre.

Tænk, når du tænker
Skriv, når du skriver
Rediger, når du redigerer

Selvfølgelig tænker du, når du tænker. Ligesom du skriver, når du skriver. Hvad skulle du ellers gøre?

Ideen i skriverådet er, at du ikke ræser ind og ud af de tre faser og blander dem sammen i en pærevælling. At du ikke tænker i to minutter, skriver i tre, tænker i et for derefter at redigere i fem minutter. Skriverådet deler skriveprocessen op i tre længere faser, som du gør færdig en for en. Først tænke. Så skrive løs uden hverken at tænke eller redigere. Og så redigere til sidst.

Hvis du har 4 timer til at skrive en pressemeddelelse eller en artikel, kan du for eksempel fordele dem, så du tænker i 1 time, skriver i 1½ time og redigerer i 1 time. Den manglende halve time er til pauser. Har du kortere eller længere tid, skruer du op for varigheden i de tre faser. Det vigtige er, at du arbejder i et afgrænset tidsrum, og at du giver dig selv lov til at holde en pause.

Lad vinklen være dit kompas

Beslut dig for din endelige vinkel, og skriv den ned, inden du går i gang med at skrive.

Du beslutter dig for din endelige vinkel, når du kender
din målgruppe og har styr på tekstens formål og dit stof.

Din vinkel er fundamentet i din tekst. Ligesom fundamentet under et hus, skal den være solid og gennemtænkt. Det skal bære resten af huset. Hvis det vakler eller er skævt, forplanter det sig helt op til taget. Og det kan ikke rettes op uden at rive hele huset ned og støbe et nyt fundament.

Din vinkel er dit budskab eller din påstand om et bestemt emne. En påstand, som der er dækning for i dit materiale.

Hvis vinklen i din tekst er uklar, bliver teksten som helhed det også. Derfor er den tid, du bruger på at formulere din vinkel, godt givet ud. Du bruger mindre tid på selve skrivearbejdet og mindre tid på at ændre og revidere teksten bagefter.

Tænk med vinkelsætningen
Skriv din vinkel ned i en sætning, der begynder med: ”Jeg vil fortælle, at …” Du skriver vinkelsætningen til dig selv. Skarpt og præcist. Ikke til dine læsere.

Vinkelsætningen er dit værktøj til at tænke med. Det hjælper dig med at gøre dine tanker synlige og formulere dit budskab så klart og præcist som muligt for dig selv.

Det lille ’at’ tvinger dig til at være mere præcis, end hvis du skrev ’om’, som åbner for hvad som helst. Der er så meget, man kan fortælle om.

÷ Jeg vil fortælle om dansk design.

Det er ikke præcist nok. Hvad vil du fortælle om dansk design? Du skal fortælle noget bestemt om et emne.

+ Jeg vil fortælle, at designstole af danske møbelarkitekter som Hans Wegner og Finn Juhl topper salgslisterne i USA og Japan.

Vinkelsætningen hjælper dig med at kende forskel på et emne og et præcist budskab. Det er et præcist budskab, du skal definere for at kunne skrive en tekst med et klart budskab, der fænger.

Når du ikke skal bruge kræfter på at overveje dit budskab i skrivefasen, så kan du bruge energien på at lege med.

Skriv, som du taler

Fortæl altid hvem, der gør hvad. Det gør din tekst aktiv og nemmere at læse og forstå.

Når vi taler sammen, fortæller vi hele tiden historier. Om naboens datter, der har rejst i Asien. Eller om en ny bog, der lige er udkommet. Vi taler aktivt og konkret og kunne ikke drømme om at sige ting som:

Bagningen af brødet er udført
eller
Skrivningen af rapporten er færdiggjort

Vi siger:
Jeg har bagt brødet
og
Ministeriet er færdig med rapporten.

At skrive bliver for mange mennesker pludselig en alvorlig sag.

Historierne forsvinder. Sproget stivner og bliver formelt.

Hvis formålet med en tekst er, at den skal være formel, tenderende til det kryptiske, så er det på sin plads at skrive sådan. Ellers ikke.

Historier giver mening
Vi fortæller historier, fordi det er den måde, vi forstår verden på. Vi bruger historierne til at forstå alt fra it-systemer og lægevidenskab til Sokrates’ filosofi.

Derfor er der megen skriveinspiration at hente i de hverdagshistorier, vi fortæller hinanden. Det, vi intuitivt gør rigtigt, når vi fortæller, kan du med held overføre til computeren og papiret. Også når du skal formidle komplekse problemstillinger.

I en historie er der altid nogen eller noget, der gør noget. Karoline vasker op. Og tabellen viser forskellen. Skriv hvem, der gør hvad. På den måde undgår du også at skrive passive sprogskurke.

Brug eksempler

De gør det fjerne nært og det komplicerede nemt at forstå

På universitetet har du lært at tænke og formulere dig abstrakt. Med fagudtryk og abstrakte begreber. Det fungerer, når du kommunikerer med de nærmeste fagfæller, men ikke når du skal skrive tekster, der skal fænge, forstås og huskes af andre.

Du vil sikkert opleve det som for banalt eller for enkelt. Gør det alligevel. For du kan få din læser til at forstå de mest komplicerede ting, når du giver dem konkrete eksempler. Altså de rigtige eksempler, og det er ikke altid så nemt, som det lyder. For kun de nøje udvalgte og præcise eksempler fænger og overbeviser din læser.

Et eksempel:

Når en tegnestue beskriver sit speciale som ”særliggørelsen af det almindelige”, er det svært at forstå, hvad det vil sige.

Det bliver ikke nemmere af denne forklaring:

÷ Vi ønsker en arkitektur, hvor brugeren beriges af en poetisk og fortællende arkitektur, skabt ud fra det enkelte projekts præmisser.

Først med et konkret eksempel forstår vi, hvad tegnestuen står for:

+ Et pigetoilet på en gammel skole, der er lavet med spejle, farver og mønstre, midt i en helt almindelig skolegård. Som at åbne døren til Aladdins hule på en torsdag.

Billeder er som lim for hjernen

De gør det fjerne nært og det komplicerede forståeligt.

Projektet var enkelt som en jingle og så nemt at forstå som en pixibog.

Sådan nogle sammenligninger hjælper os med at forstå et budskab. Vi forstår det nye ved at sammenligne med noget kendt. Ligesom når vi forklarer vores børn om verden. Eller hinanden, hvad vi føler, tænker, tror og ved.

For eksempel:

Grønland indeholder så meget frossent vand, at det svarer til en isterning, der er 500 km bred, 500 km lang og 500 km dyb.

Jeg vil hellere sætte ild til mit hår og slukke det med en hammer end at tage hul på julen inden 23. december.

Find og brug billeder, sammenligninger og metaforer, som din læser kan genkende sig selv i. De gør det fjerne nært og det komplicerede forståeligt.

Sæt liv i udsagnsordene

Hvordan går manden hen ad vejen? Trasker, dasker eller traver han?

Udsagnsord skaber handling. De viser, hvad der sker, og liver teksten op.

Tjek, at du beskriver steder, stemninger og mennesker med de mest præcise,men også mest levende udsagnsord. Dem, der beskriver nøjagtig det, du gerne vil have læseren til at se for sig.

Til venstre er det udsagnsord, der fortæller, og til højre er det udsagnsord, der viser.

Går          Spadserer, jokker, trisser, vandrer

Slår         Hamrer, hugger, støder, klasker, dasker

Læser     Studerer, sluger, gennemtygger

Brug præcise navneord

Skriv anemone i stedet for blomst og dagsorden i stedet for agenda.

Er blomsten, du skriver om, en rose eller en anemone? Er kagen en dagmartærte eller en kanelsnegl?

Navneord giver information om ting og fænomener. De er med til at skabe billeder og taler til læserens sanser.

I redigeringsfasen kan du tjekke, om det er de rigtige og præcise navneord, du har valgt. Beskriver ordet det, du ønsker at vise? Kan du skifte det ud med et, som taler til flere sanser?

Brug konkrete navneord som spade i stedet for graveredskab og kanotur i stedet for kanoekskursion.

Til venstre er det abstrakte navneord, til højre er det navneord, der viser og informerer.

By: Flække, bjergby, hovedstad, landsby, købstad, Viborg

Ydelse: Efterløn, dagpenge, boligsikring

Natur: Bøgeskov, eng, hede, kornmark, sumpområde

Befordringsmiddel: Mercedes

Spar på tillægsordene

Solnedgangen er smuk. Hvordan er solen smuk? Beskriv det, så læseren ser det for sig.

Tillægsord beskriver ting og fænomener. Ord som smuk og grim postulerer, mens tillægsord som rusten og rund er mere beskrivende.

I redigeringsfasen skal du luge ud i de tillægsord, der postulerer. Sætninger med tillægsord kan skrives om til billeder og scener, så læseren ser for sig, hvad du mener med en smuk solnedgang. Hvad er smukt for dig?:

Solnedgangen minder om et maleri af Skagensmalerne. Solen dumper som en rød kugle ned i havoverfladen.

Lug ud i sprogskurkene

Skriv, hvem der gør hvad.

’Inge og Else’ er deres kælenavne. Verbalsubstantiverne ender nemlig ofte på -ing og -else. Det er navneord som bagning og besparelse, dannet af udsagnsordene at bage og at spare.

 ÷  Bagningen af bryllupskagen er færdig, og besparelsen er opgjort til 650 kroner.

Dejligt, men hvem har bagt? Og hvem sparer?Det fortæller verbalsubstantivet ikke noget om. Det er det, der gør dem abstrakte og svære at forstå.

Hvert verbalsubstantiv rummer en hel sætning i sig selv. Når du har flere af dem i en sætning, skal din læser ’oversætte’ betydningen af flere sætninger i hovedet på en gang. Det er vanskeligt.

Som hovedregel skal du pakke verbalsubstantiverne ud. Finde udsagnsordet og skrive, hvem der har bagt og sparet.

+  Konditorlærlingen har bagt bryllupskagen, og det sparer kunden for 650 kroner.

’Udeblivelse’ kan pakkes ud til ’hvis du ikke møder op’. ’Omkostningsbesparelse’ til ’at spare penge’.

Fold sammensatte ord ud

Gør teksten nemmere at læse ved at opløse lægemiddelkontrollant og budgetteringsforslag.

Når vi læser, ser vi de første bogstaver, og så gætter hjernen resten af ordet.

Men det er vanskeligt at gætte et ord, der er sammensat af flere ord. Og det ekstra drilske er, at for at forstå et sammensat ord skal det læses bagfra!

Konsekvensberegningsoversigt betyder ’oversigt over vores beregning af, hvilke konsekvenser forslaget får.’

Vi bruger sammensatte ord af vane, fordi vi forsøger at give ordet mere værdi eller måske for at gøre det mere prangende. Men konsekvensberegningsoversigt og andre sammensatte ord puster sproget op og gør det svært at læse.

Løsningsforslag > Forslag til at løse

Genetableringsaftale > Aftale om at etablere igen

Udgiftsrammer > Rammerne for udgifterne

Trim papirordene

Ord som såfremt, således, samt og lignende er sproglige fortidsøgler.

De virker gammeldags og formelle og gør teksten upersonlig. Papirordene er dem, du aldrig kunne drømme om at sige: Hvorledes forestiller du dig, at festen afholdes?

Upersonligt:
÷  Vi vil gerne invitere jer med til koncerten samt ligeledes med denne skrivelse orientere jer om samme.

Mere personligt:
 +  Vi vil gerne invitere jer til koncerten og orienterer jer her om arrangementet.

Hvilket > Derfor eller som
Dette > Det
Hvorledes > Hvordan
Vedrørende > Om
Endvidere > Derudover, desuden
Anvende > Bruge

Biord og andre fyldord gør teksten uskarp og formel

Slet overflødige, småsnakkende ord som bare, sandelig og helt.

Mere eller mindre. Simpelthen, bare og helt. Det er ord, der ikke gør noget godt for din tekst. De småsnakker og tager plads uden at give teksten mening eller indhold.

Vi skriver dem af vane. Måske hviler vi os ubevidst på dem, mens vi tænker over den næste sætning, vi skal skrive.

Fred være med det, mens du skriver. Men i redigeringsfasen skal de ud, for de er ikke alene fyld. De er overflødige, forplumrer teksten og gør budskabet uklart.

 ÷  Vi kan simpelthen ikke forestille os nogen form for skønhed, som vi ikke mere eller mindre direkte kender i forvejen.

 +  Vi kan ikke forestille os nogen skønhed, som vi ikke kender.

Uden fyldordene står tekstens budskab skarpt og klart. Det er nemmere at læse og forstå.

Tekst / Maria Larsen

Foto / Per Bergmann

Udgivet / November 2018

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Gratis morgenmøde

Fra blankt papir til færdig tekst
30/11 2018 kl.08.30 – 10.00

Tilmeld dig her

Back To Top
×Close search
Search