Bengt Holst sidder upåvirket i sin stol i tv-studiet og forholder sig til de spørgsmål, han bliver stillet. Det er 9. februar 2014, og han er med i et TV-interview på britiske Channel 4 for at forsvare, at København Zoo tidligere samme dag har aflivet den ellers sunde og raske giraf Marius. Som videnskabelig direktør er det hans job at stå på mål for beslutningen. Med ansigtet i rolige folder ignorerer han tv-værten Matt Freis aggressive tonefald. Da TV-værten anklagende siger: ’Jeg ved, at naturen kan være en ond ting, og at videnskaben skal holde afstand til det hele, men jeg synes, at dit sprogbrug i hele denne her sag er klinisk og koldt,’ svarer Bengt Holst behersket: ”Hvorfor? Vi snakker om naturligt kød, hvis vi snakker om kødet til løverne. Hvorfor er det her ondt eller koldt?”
Hele vejen gennem det otte minutter lange interview afværger Bengt Holst Matt Freis provokerende sprogbrug med logiske, fagligt funderede argumenter. Da interviewet er slut, har han ikke blot vundet interviewsituationen. Han har vendt folkestemningen i Mariussagen ved at stå fast på sin beslutning.

”For mig var det mest et spørgsmål om at udtrykke mig kort og koncist, så jeg kom ud med mine budskaber, så folk kunne tage stilling på et ordentligt grundlag,” erindrer Bengt Holst om interviewet for seks år siden. ”Det, der var så specielt i lige det her interview, var, at han [Matt Frei, red.] var enormt følelsesmæssigt engageret som interviewer og angribende over for mig. Men jeg holdt bare fast i at forklare,” tilføjer han.

”Og at snakke på engelsk. Det er trods alt ikke mit primære sprog.”

Den store shitstorm

I vinteren 2014 blev København Zoo midtpunkt i et verdensomspændende mediemareridt, der sendte den ellers højtelskede dyrepark ud i en global shitstorm, der kunne rydde forsider på amerikanske medier i en tid, hvor Syrienskrigen ellers var på sit højeste. Grunden til virakken var, at København Zoo havde aflivet en giraf. En giraf, som dyrepasserne havde navngivet Marius. Ikke nok med det, så blev giraffen obduceret foran havens besøgende, inden den blev til løvefoder.

Det var mere, end verden kunne klare.

På mindre end én uge gik ZOO fra at være en folkekær familie- og skoleudflugtsdestination til at have ry som et globalt forhadt dyrefængsel, der dræbte smukke savannedyr efter forgodtbefindende. Selvom København Zoo gennem mange år havde lavet åbne obduktioner og fodret løverne med kødet, var det aldrig gået viralt før. Men Marius gik viralt. Da shitstormen var på sit højeste, havde Bengt Holst som ansvarshavende modtaget mere end 70 dødstrusler.

”Vi havde slet ikke fornemmelsen af, at denne shitstorm ville komme,” siger Bengt Holst. ”Men det fandt vi så ud af hen ad vejen,” tilføjer han.

I starten satte Bengt Holst sig og skrev personlige mailsvar til alle dem, der var kritiske over for Marius’ aflivning, men da først nyheden gik viralt, kunne han ikke følge med længere. I stedet brugte han dagene på at gå fra det ene interview til det andet for at rette op på den PR-storm, som sagen havde resulteret i. København Zoo ønskede at komme ud med sin forklaring til så stort et publikum som muligt, og derfor havde Bengt Holst flere internationale medier på programmet. Heriblandt var et otte minutter langt live tv-interview på britisk TV blot timer efter Marius’ aflivning. Seerne havde medlidenhed med giraffen, og tv-værten gik ekstra hårdt til Bengt Holst med følelsesladede anklager, som han i øvrigt skulle forklare sig ud af på et fremmedsprog. Med andre ord var oddsene ikke i ZOOs favør. Men det lod Bengt Holst sig ikke påvirke af.

”For mig var det et interview ligesom alle andre. Jeg skelnede slet ikke mellem dem. Jeg kunne godt mærke, at han gik hårdt til mig, men det var der også andre, der havde gjort,” pointerer Bengt Holst. ”Det, der var væsentligt for mig, var at stå fast på det faglige, for hvis jeg skulle forklare vores begrundelse til folk, så kunne det ikke nytte noget at tune ind på det følelsesmæssige register.”

”Hvis man først begynder at diskutere følelser, det kan man ikke. Dine følelser er lige så gode som mine. Men det faktuelle, det kan du diskutere.”

Med dén indstilling til interviewet fik Bengt Holst mod forventning vendt samtalen til sin fordel, og i de følgende dage tog debatten en drejning. I aviserne blev Bengt Holst rost for sin optræden på britisk tv, og på YouTube, hvor interviewet har næsten 450.000 visninger, har flere hundrede seere kommenteret, at Bengt Holst fremstår langt mere kompetent end tv-værten. Men hvordan formåede biologen Bengt Holst at slå den garvede TV-vært Matt Frei på hans hjemmebane?

Ifølge Bengt Holst selv handlede det om at holde hovedet koldt.

”Dér var det vigtige ikke at hoppe med på hans emotionelle tilgang, for så ville jeg tabe slaget lige på stedet,” forklarer han. ”I interviewsituationen handlede det for mig om så vidt muligt at sætte agendaen. Det var selvfølgelig ham, der stillede spørgsmålene, men han skulle ikke bringe mig ud på noget, der egentlig ikke hørte hjemme i interviewet,” tilføjer han.

”Men egentlig tænkte jeg slet ikke på, at jeg havde vundet. Det faldt mig ikke ind [i situationen, red.] Det, jeg var meget koncentreret om, var min forklaring, for han prøvede at få mig væk fra sagens kerne og bringe mig ud på glatis, hvor jeg ikke kunne svare, så han kunne styre ballet.”

> Bengt Holsts råd til mundtlig kommunikation

• Det er ok at tøve for at finde de rigtige ord til at servere dit budskab –
men pas på med lange tænkepauser
• God, faglig baghåndsviden er det bedste bolværk i kritiske interviews
• Vær åben og ærlig. Man kan ikke skjule noget, så man kan lige så godt lade være med at prøve
• Vær konsistent i dine udmeldinger. Lad være med at ændre mening, fordi der kommer pres på
• Vær ikke dumstædig. Vær klar til at trække i land og indrømme fejl, hvis der
kommer argumenter,du ikke havde tænkt over, og som peger i en anden
retning.

Den retoriske sejr

Bengt Holst fandt først ud af, hvor vigtig hans tv-optræden aftenen forinden havde været, da han mødte ind på arbejde næste morgen. Hvor København Zoo hidtil var blevet beskyldt for dyremishandling og uetiske valg, begyndte folk at forstå formålet bag, og fra den ene dag til den anden tog folk København Zoo i forsvar.

Det er svært at sige præcist, hvilke af Bengt Holsts argumenter der fik folkestemningen til at vende, men fra et retorisk perspektiv er det nemt at kortlægge, hvorfor den videnskabelige direktør kommer ud af interviewsituationen som den helt store vinder.

”Han er rolig, han er klar, han begrunder sine handlinger, og så svarer han beredvilligt på de kritiske – eller ligefrem fjendtlige – spørgsmål, han bliver stillet,” siger Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik ved Københavns Universitet. ”Mange privatpersoner ville reagere defensivt i sådan en situation og føle sig angrebet, men han [Bengt Holst, red.] er helt cool og urokkelig i sin overbevisning om, at hans faglige vurdering er korrekt. I denne situation styrker det hans troværdighed.”

I nogle interviewsituationer kan dén tilgang give bagslag og tolkes som arrogant, men Lisa Villadsen vurderer, at i netop denne sag gør Bengt Holst det helt rigtige ved at distancere sig fra det følelsesladede aspekt og argumenterer ud fra en logospræget logik. På dén måde sørger han netop for at trække væk fra det sensationelle i sagen og skaber plads i interviewet til, at det kan blive oplysende, mener hun.

”Han er der ikke som forælder eller som gæst i zoologisk have, men derimod som fagperson, og derfor er det vigtigt, at han står fast på de zoologiske og pædagogiske begrundelser for, hvorfor ting bliver gjort, som de gør,” siger hun og påpeger vigtigheden i, at Bengt Holst står fast på sit budskab:

”Hvis han havde svaret defensivt og forsøgt at glatte ud i forhold til de aggressive spørgsmål, så var han gået ind på interviewerens præmisser om, at det [Marius’ aflivning, red.] var en virkelig dårlig ide. Ved i stedet at sige meget tydeligt: ’Vi har grunde til det her’, så giver han interviewet et andet indhold, end journalisten nok havde forestillet sig,” forklarer hun.

”Det kan godt være, at man stadig er uenig, men man får i det mindste noget at vide om, hvorfor de gjorde det, de gjorde.”

Den rigtige beslutning

Det, som de mange kritiske røster i Mariussagen havde overset i første omgang, var, at der selvfølgelig var en rationel grund til, at giraffen skulle dø. Zoologiske haver kan ikke rumme alle dyr, ligesom naturen ikke kan rumme alle dyr. I København Zoo vægtes biologisk diversitet blandt havens dyr højt, og da haven ikke har plads til alle dyr, der bliver født, må nogle aflives. Hvis Marius fik lov at leve, ville en anden giraf med mere sjældent DNA skulle lade livet i stedet.

”Vores formål er at have en sund bestand langt ud i fremtiden. Det kan ikke nytte noget, at vi bare siger, at alt skal leve, for så reduceres kvaliteten af bestanden, og det kan vi ikke bruge til noget om 50 år. Derfor skal der tages beslutninger løbende om liv eller død,” forklarer Bengt Holst, præcis som han forklarede Matt Frei det i Channel 4-interviewet for seks år siden.

Den dag i dag er Bengt Holst stadig overbevist om, at han tog den rette beslutning, da han valgte, som et led i havens biologiske formidlingsprogram, at aflive Marius og udføre giraffens obduktion med publikum på. Ifølge Bengt Holst aflivede København Zoo faktisk giraffen af dyreetiske grunde.

”Jeg kan enormt godt lide dyr,” siger Bengt Holst. ”Det er netop derfor, jeg arbejder i Zoologisk Have, og det er derfor, jeg har den indstilling, at der skal være nogle genetisk sunde dyr langt ude i fremtiden.”

Siden shitstormen i 2014 er København Zoo i øvrigt fortsat med de åbne obduktioner – også af giraffer. ●