Hjælp, min kollega er ikke et menneske
Hjælp, min kollega er ikke et menneske
Robotteknologi tilbyder i disse år at indgå i sociale relationer. Der findes eksempelvis sociale robotter, som agerer ’elskere’, som man har sex med. Og nu findes der så også robotter på arbejdet – og ikke kun som en støvsuger, der kører rundt og sørger for nullermændene i storrumskontoret. Nej, de kan også agere ’medarbejdere’ rundt om bordet, når vi skal innovere, hvor ny viden og nye ideer skal i spil.
Samværet med robotter sker uden det følelsesmæssige lag, for en robot kan ikke mærke følelser. Det kan godt være, at de kan tale om eller benævne følelser, men der er ikke autenticitet bag disse udtryk.
Mennesker har af og til svært ved at forstå mennesker. Så hvordan går det så, når vi skal samarbejde med robotter? Slipper vi for alt det besværlige, som kan opstå mellem mennesker? Er der andre farer, som lurer om hjørnet, når vi skal indgå på daglig basis med robotteknologi?
Lad os først se på, hvornår det typisk går skævt mellem to mennesker. Det gør det, når der mangler empati, forståelse og indlevelse – enten hos den ene eller hos begge. Når vi er ligeglade med hinanden eller ikke anstrenger os nok for at se tingene fra den andens perspektiv. Når vi kun interesserer os for vores egen forståelse af situationen, så kan samspillet køre skævt; og vi kan opleve konflikt, mistillid og undgåelse. For eksempel hvis vi synes, at vi har gjort en stor indsats på arbejdet – og ingen kommenterer det. Vi har givet alt, hvad vi har af fagligt engagement og anstrengelse og er kommet godt i mål. Men hverken lederen eller kollegerne nævner det med et ord. Vi bliver mødt med ligegyldighed.
Det må være logisk, at menneskets konfliktoptrappende adfærdsformer, altså den manglende indlevelse og empati, ja, den forstærkes i samspillet med sociale robotter. Hvis jeg har en robot som kollega, så behøver jeg ikke empatien, fordi robotten ikke bliver såret på samme måde som et menneske. Den mærker ikke følelserne. Det må generelt betyde, at det forstærker den tendens, vi kan have til at interagere med hinanden med følelsesmæssig ligegyldighed. Vi bliver vænnet til at negligere eller forbigå følelser.
Et andet aspekt af det er, at vores omgang med robotter i fremtiden må betyde, at vores eget behov for at blive mødt med følelsesmæssig interesse ikke tilfredsstilles. For vi kan ikke på et dybere plan føle nærhed, tryghed og forbundethed med en robot. Det kan godt være, at en robot kan programmeres til at rose dig for en arbejdsindsats, men den mener det ikke!
Jo mere vi interagerer med robotter som sociale væsener, jo mere bliver vi altså vænnet til følelsesmæssig overfladiskhed. Vi bliver inviteret ind i et ’socialt samvær’, hvor følelser er irrelevante, fordi de ikke bliver forstået.
Det vil være umuligt ikke at blive påvirket som menneske af sådan en samværsform. For vi er et meget tilpasningsdygtigt væsen. Så vores sociale evner vil utvivlsomt blive sløvede, og med tiden vil følelser hos andre mennesker blive ’besværlige’. Vi vil højst sandsynligt også opleve ensomhedsfølelser på sigt, fordi vores egne menneskelige behov for følelsesmæssig kontakt i selskab med robotter ikke vil blive mødt. Vi vil mangle en dybere forståelse fra andre og oplevelsen af forbundethed eller resonans, som nogle kalder det. Netop det er fundamentet for nære relationer – i hvert fald mellem mennesker.
Når vi vænnes til at kommunikere med robotter, vil det påvirke vores sprog i retning af kortere sætninger og mere entydig tale. Og når vi vænnes til at indgå i sociale relationer med robotter, så vil vi tillægge følelser mindre betydning og give dem mindre og mindre plads. Både hos os selv og andre. For mennesket tilpasser sig løbende til, hvad omgivelserne kræver af os – og vi kan ikke komme uden om at blive påvirket af det sociale samspil, vi indgår i til daglig.
I 2022 blev der præsenteret ny forskning om menneskets reaktioner på samarbejde med robotter på arbejdet. I USA viste forskningsresultaterne, at robotisering medførte forhøjet stress, depression og følelsesmæssige problemer hos arbejderne. Man kunne endda se højere rater af narkotika- og alkoholrelaterede dødsfald (Tianyi Wang, postdoc ved Institut for Økonomi, University of Pittsburgh i ScienceNews.dk). Til gengæld hjalp de med at reducere fysiske skader i arbejdsmiljøet.
Der mangler meget forskning på området. Og denne konklusion er fra amerikanske forhold – og helt sikkert kun en lille flig af sandheden. Men det giver mening, at der er mentale og sociale konsekvenser af robotisering af samarbejde på arbejdspladser. Så jeg vil gerne hejse flaget for stor forsigtighed her. Vi må holde godt øje med, hvordan vores samvær med andre mennesker påvirkes, når robotterne begynder at indgå i dagligdagen i forskellige roller til forskellige opgaver, og måske på sigt som ’kolleger’. Vi må holde øje med, om konfliktniveauet stiger blandt mennesker. Om tallene for ensomhed og stress stiger, og om vores samarbejdsmuskler sløves.
Ny teknologi er per definition smart og ’cool’. Men hvis jeg sad i ansættelsesudvalget, ville jeg overveje at ansætte et ægte menneske til den næste ledige stilling. ●