skip to Main Content

Hvad skal du have i løn i et kommunikationsjob?

Hvad skal du have i løn i et kommunikationsjob?

Det er ikke ligegyldigt, hvor du vælger at få et kommunikationsjob, for løn og arbejdsvilkårene er meget forskellige, afhængigt af om du er ansat på bureau, i en organisation/NGO, i en privat virksomhed eller i det offentlige. Det betyder også noget, hvad du arbejder med, og hvor længe du har arbejdet.

Tekst / Jacob Suhr
Illustration / Maj Ribergaard
Udgivet / December 2020

Spørgsmålet om, hvad man skal have i løn i et kommunikationsjob, er præcist og rimeligt. Svaret er til gengæld lidt mere komplekst. Og årsagen er, at det kommer an på, hvor du arbejder, hvad du mere konkret arbejder med, hvor længe du har arbejdet, og hvad du i øvrigt har af vilkår i forbindelse med din ansættelse. Den gode historie er, at du har gode værktøjer ved hånden til at finde et bud på den rimelige løn. Nogle af dem løfter vi sløret for nedenfor. Og du har altid KS’ erfarne lønrådgivere ved hånden. De vejleder hvert år flere hundrede medlemmer om løn – og de er kun et telefonopkald eller en mail væk.

Lønstatistikken giver svaret på det generelle

KS’ lønstatistik giver svar på, hvordan løn- og arbejdsvilkårene er for KS’erne. Den er opdelt på privatansatte og offentligt ansatte.

De dugfriske tal for privatansatte i kommunikationsjob (ikke chefer) for 2020 kan vi løfte sløret for her (løn inklusive pension, 1/12 af eventuel bonus samt eventuelt højere ferietillæg end ferielovens 1 %):

Baseret på hele gruppen – det vil sige på tværs af dimittendår – er de gennemsnitlige lønstigninger siden sidste år på mellem godt 2 og godt 5 %.
For de offentligt ansatte har vi i skrivende stund ikke tallene fra lønstatistikken. De kommer omkring årsskiftet. Men her er der hjælp at hente et andet sted – nemlig for de statsansatte på loenoverblik.dk. Læs mere i boksen nedenfor om det særlige for offentligt ansatte kommunikatører.

Branchen betyder meget

De fleste kommunikatører arbejder ikke i kommunikationsbranchen (kommunikations-, PR-bureauer med videre). De arbejder i alle andre brancher og i det offentlige. Og selvom man måske skulle tro, at to kommunikatører med nøjagtig den samme stillingsbeskrivelse og erfaring får det samme i løn, så er det ikke tilfældet. Her betyder branchen rigtig meget. For eksempel lønner man markant bedre end gennemsnittet i medicinalbranchen, mens det omvendte gør sig gældende i forlagsbranchen.

Du risikerer altså at gå galt i byen, hvis du ’bare’ tager udgangspunkt i det generelle. Derfor har vi også i den trykte lønstatistik (som kan downloades fra hjemmesiden i januar 2021 og automatisk sendes til dem, som har svaret på spørgeskemaet til lønstatistikken, så snart den er færdig) en oversigt over forskellene i lønningerne mellem en lang række brancher.

Og hvis du ikke synes, at det er fedt at skulle finde lommeregneren frem for at korrigere for branchetal, er der også hjælp at hente: Så bruger du bare lønberegneren på hjemmesiden. Her korrigeres automatisk for forskelle mellem brancherne, og her finder du altså også tallene for offentligt ansatte. Faktisk er det den elektroniske udgave, vi helst vil have, at du bruger [link/beskrivelse]

Dit konkrete stillingsindhold har også betydning

Du ved sikkert bedre end mange andre, at et kommunikationsjob kan være et vidt begreb. Og at kommunikationsjobs ofte også indeholder marketing, sprog, salg, projektledelse eller andet. Afhængig af vægtningen i din konkrete stilling kan det altså være, at du også skal se på andre, beslægtede kategorier i lønstatistikken.

I den forbindelse viser lønstatistikken, at der er et slags ’lønhieraki’ i den private sektor: Jo mere kommunikation, der er i stillingen (i forhold til andre opgaver), jo højere er lønnen. Og omvendt, jo mere salg eller sprog, der er i stillingen (i forhold til kommunikationsopgaver), jo lavere er lønnen. Og i midten ligger stillinger, hvor marketing fylder meget.

Lønnen stiger med erfaring

Dette er tydeligst i den offentlige sektor, hvor man som akademiker indplaceres i et anciennitetsbestemt lønsystem. Men det slår også igennem i den private sektor. Således viser lønstatistikken, at der – for kommunikatører – i gennemsnit er en lønforskel på cirka 20.000 kroner om måneden (brutto) afhængig af, om man afsluttede sin uddannelse i 2004 eller 2019.

. . . . . . . . . . . . .
Offentligt ansatte

Som offentligt ansat er du dækket af overenskomst. Det betyder, at langt de fleste vilkår er fastlagt på forhånd. For eksempel pension, vilkår under barsel, ekstra ferie og betalt frokostpause.

Lønnen er sammensat af tre dele: En basisløn, eventuelle stillingsbestemte tillæg (hvor rådighedstillægget er det oftest relevante) og funktions- eller kvalifikationsløn. De to første er givet i overenskomsten, og du finder altid de aktuelle satser på KS’ hjemmeside. Det sidste – funktions- eller kvalifikationsløn – er der derimod ikke en facitliste for. Det skal forhandles.

Du kan finde tal for gennemsnitslønningerne for offentligt ansatte KS’ere i lønberegneren på hjemmesiden. Men der er andre og rigtig gode værktøjer. Det bedste er loenoverblik.dk, som dækker de statsligt ansatte. Tallene her (og i den tilsvarende krl.dk for kommunalt og regionalt ansatte) bygger på lønsystemerne og omfatter således alle ansatte – ikke kun KS’erne. Slår man op på loenoverblik.dk, kan man for eksempel se, at den gennemsnitlige løn for en akademiker med stillingsbetegnelsen Kommunikationsmedarbejder er cirka 44.500 kroner om måneden, inklusive pension. Og det er muligt at gå ned og se gennemsnitlønninger på ministerie- og institutionsniveau.

. . . . . . . . . . . . .
Ansatte i organisationer og NGO’er

Rigtig mange organisationer og NGO’er – men ikke alle – læner sig op ad de offentlige overenskomster, når det kommer til løn- og ansættelsesvilkår. Som oftest er der tale om den statslige. Man ’genbruger’ dog sjældent hele den offentlige overenskomst. Det kan for eksempel betyde, at man bruger den statslige lønskala, men pensionen er mindre. Eller man følger de samme barselsregler, men ikke de samme ferieregler.
Bliver du ansat i en organisation eller NGO, er det derfor vigtigt at finde ud af, om der gælder en overenskomst og i givet fald, hvorledes den ser ud. Det kan være møjsommeligt at finde overenskomsten og forstå dens indhold. Men det er KS’ konsulenter eksperter i – så det er bare at ringe.

. . . . . . . . . . . . .
Ansatte i private virksomheder

I langt de fleste virksomheder bliver du ansat på individuel kontrakt. Der er nogle få – typisk større – virksomheder, hvor der er en overenskomst. For eksempel TDC, Københavns Lufthavne og Eurofins.

Når du er ansat på individuel kontrakt, er det principielt alt, der skal aftales – løn, pension, ferie ud over ferieloven, barselsvilkår og så videre. Jo større virksomheden er, jo oftere er der imidlertid i en personalepolitik/-håndbog eller lignende, som fastsætter vilkår, som er ens for alle i virksomheden. Ofte er der blot en henvisning hertil i kontrakterne, men man ser ikke personalehåndbogen. Men det er en fejl. For vilkårene heri gælder for dig på nøjagtig samme måde, som hvis de stod skrevet direkte i din kontrakt.

. . . . . . . . . . . . .
Ansatte i bureauer

Bureauerne er generelt kendetegnet ved, at det er super gode karrieresteder. Men de er også karakteriseret ved lange arbejdsdage, som sjældent kompenseres i form af for eksempel ekstra ferie, afspadseringsordninger – eller en højere løn.
Da der kun på de største bureauer er personalepolitikker og lignende, er det ekstra vigtigt, at du har fokus på dine individuelle vilkår. Det er også ekstra vigtigt, at I afstemmer forventningerne til arbejdstiden, således at den reelle arbejdstid ligger til grund for løn og vilkår – ikke de 37 timer, som givetvis står i kontrakten.

. . . . . . . . . . . . .

Erfaringen regnes i lønstatistikken – og i det offentlige lønsystem – efter afsluttet uddannelse. Men når du skal ud at argumentere for din løn, er det vigtigt også at huske den erfaring, du måtte have fra studierelevante jobs under dit studie. Det er især vigtigt, når du er relativt nyuddannet.
Dine øvrige vilkår kan gøre en god løn dårlig eller en dårlig løn bedre.

Løn er selvfølgelig kroner og ører. Men du går galt i byen – og ofte også fejl af din (kommende) arbejdsgiver – hvis du fokuserer udelukkende på lønnen. For lønnen er kun én – om end afgørende – del af dine samlede løn- og ansættelsesvilkår. Hvis du for eksempel stiller lønkrav om 40.000 kroner, er det så inklusive eller eksklusive pension? Hvis pensionsordningen består af 5 % eget pensionsbidrag og 10 % arbejdsgiverbidrag, kan der faktisk være 10.000 kroner i forskel mellem, om I hører lønkravet som inklusive eller eksklusive pension.

 

  • På samme måde er der en lang række andre vilkår, som betyder noget for din samlede lønpakke:
    • Om du har overarbejdsbetaling eller flekstidsordning betyder noget for din reelle timeløn
    • Om du har ferie ud over ferieloven (hvilket de fleste har) og/eller fridage med løn påvirker også din reelle timeløn – og balancen mellem arbejds- og privatliv
    • Om du har gode efteruddannelsesmuligheder påvirker din employability
    • Om du har arbejdsgiverbetalte goder (mobil, internet, avis med videre) kan betyde, at du sparer penge i dit private budget. Men husk beskatningsreglerne!

Og der er mange flere. Dem har vi samlet på
kommunikationogsprog.dk/løn-og-honorar. Og i lønberegneren på hjemmesiden kan du se, hvad der er normalt for den slags stilling, du sidder i. ●

Tekst / Jacob Suhr
Foto / Maj Ribergaard
Udgivet / December 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search