I 1970, da KS blev grundlagt, skrev medlemmerne på skrivemaskine. Der er unægtelig sket meget siden dengang, og det er svært at forestille sig, hvor primitivt et kontor egentlig fungerede. De færreste af os har efterhånden prøvet det selv. Hvordan det var at tage håndskrevne notater, skrive breve med gennemslag uden mulighed for at rette trykfejl, og hvis der var én, var det forfra. Kalendere var af papir, og telefoner havde en ledning.

Den teknologiske udvikling tog for alvor fart efter 70’erne, men hvad var egentlig udgangspunktet, da Kommunikation og Sprog, dengang Erhvervssprogligt Forbund, blev dannet i 1970?

Det har vi spurgt Anders Høeg Nissen om. Han er 48 år og var ikke født i 1970, men han kender historien, og han har fulgt engageret med i udviklingen, både privat og professionelt.

”Min mor var lægesekretær, da jeg var barn. Hun skrev i hånden, og ellers var det blindskrift med 10-fingersystemet på skrivemaskinen, så teknologien dengang var overvejende analog. Der eksisterede ganske vist computere på det tidspunkt, men det var typisk kæmpe mainframe-computere, der kunne fylde et helt rum op. Det var bankerne, der drev en stor del af udviklingen. De skulle kunne huske tal og føre regnskaber, og de havde midlerne. Så de var meget tidligt ude, men de er også nogle af dem, der har det længste efterslæb, for der står stadig mainframes med 20-30 år på bagen rundt omkring i bankernes IT-afdelinger, og de tør ikke afskaffe dem, for de er ikke helt sikre på konsekvenserne,” fortæller Anders Høeg Nissen.

70’erne: Udvikling af netværksteknologi

Selve internettet er fra 70’erne, den første protokol blev udviklet på den amerikanske vestkyst i 1974, så der blev internettet født, og det blev muligt at koble computere sammen i netværk. Udviklingen af netværksteknologien er det vigtigste, der skete i 70’erne. Egentlig tænkte vi i 70’erne mest på robotter og rejser i rummet. Robotter havde reelt været i menneskers bevidsthed siden slutningen af 50’erne, hvor begrebet kunstig intelligens stammer fra.

80’erne: Flere PC’er på arbejdspladserne

”I 80’erne lærte vi navne som Apple og Commodore at kende, men vi skal op i slut 80’erne, før flere fik adgang til en PC’er på arbejdspladserne. For de fleste almindelige mennesker skete der endnu ikke særlig meget som konsekvens af udviklingen af internettet på den amerikanske vestkyst. Det var sparsomt, hvad man kunne udrette med det, og det var begrænset til et fåtal af mennesker, der havde en bevidsthed om, hvad det ville kunne udrette og forandre,” siger Anders Høeg Nissen.

Indtil 1984 skete der ikke rigtig noget i forhold til brugeroplevelsen, som var forholdsvis statisk. Men i 1984 introducerede Apple Macintosh med et grafisk brugerinterface.

Internettet udviklede sig sideløbende med, at vi fik PC’ere og mere visuelle brugerflader. WWW blev opfundet i 1989, og de første grafiske browsere som Mosaic og Netscape kom i starten af 90’erne.

”Start-90’erne var en virkelig dårlig tid for Apple. IBM, som havde produceret de klassiske mainframes, havde det bedre, og Microsoft, der var etableret i 1976, begyndte at brage igennem med deres Windows og Office software. Windows kom i 1985. Det kunne køre på en standard PC, og det var én af grundene til, at de tog så stor en del af markedet. Word blev standard for tekstbehandling, og Excel blev standard for tal.”

90’erne: Internettet og mobiltelefonen

I 80’erne kom de første biltelefoner, som senere blev mobiltelefoner, men det var først midt i 90’erne, at det begyndte at blive almindeligt at have en PC, der kunne komme på internettet, og en mobiltelefon.

Alle, der var på arbejdsmarkedet dengang, kan huske, hvordan sekretærerne printede e-mails ud og lagde papiret på chefens skrivebord. Men efterhånden som alle fik egne pc’er, egne e-mailadresser, og alle kom på internettet, røg sekretærerne på arbejdspladserne. Alle kunne jo skrive selv. Også indenfor sagsbehandling holdt man op med at have sekretærbistand.

”Op gennem 90’erne blev teknologien allemandseje. Vi fik flere og flere muligheder for at gøre ting selv, og vi blev pålagt mere og mere ansvar for at gøre ting selv. Der kom rapporter om teknologi, som for eksempel ’Det digitale Danmark,’ og virksomhederne begyndte at brande sig via hjemmesider. I slutningen af 90’erne havde vi dotcom-boblen, og omkring år 2000 fik vi en nedsmeltning, hvor man troede, at hele verden ville bryde sammen, også på grund af at man frygtede, at maskinerne ikke kunne håndtere skiftet fra 1999 til 2000.

Mange IT-virksomheder gik nedenom og hjem, kurserne, der havde været pustet godt op, faldt, og der kom til at gå noget tid, inden det igen blev muligt at rejse millioner til IT-projekter. Men hittepåsomheden var stor.”

00’erne: Multimedier, Skype og Cloud

I det nye årtusind fik vi multimedier, billeder, CD-rom’er og Skype, der havde en dansk medstifter. Det danske Navision blev solgt til Microsoft – i Danmark havde vi faktisk en del udvikling af programmeringssprog, som har været brugt bag kulisserne i mange systemer.

Anders Høeg Nissen fortæller, at der er nogle ting, der ikke er blevet til så meget, som man havde forestillet sig:

”For eksempel distancearbejdspladser. Men selvom sådan nogle som mig og mange andre i princippet har kunnet lave vores arbejde hjemmefra i mange år, er det ikke blevet lige så udbredt, som man forventede. Selvfølgelig er der kommet meget mere fjernarbejde, også fordi vi har mere videns- og kommunikationsarbejde, men selvom man ikke behøver det, har det en værdi at være fysisk til stede, og i dag har det lidt præg af fryns at arbejde hjemme, men man havde faktisk forestillet sig, at teknologien ville føre til mere geografisk decentralisering. Det ser dog ud til, at fænomener som Coronavirussen kan være med til at gøre fjernarbejde mere udbredt – i hvert fald i en periode.”

Er der en kvalitetsforskel i, om man er fysisk sammen eller ej i forhold til den menneskelige kommunikation?
”Jeg er et splittet menneske, når det handler om teknologi. For selvfølgelig kan man kommunikere ved hjælp af teknologi, men samtidig giver det ikke den fulde oplevelse. Der kommer til at mangle nogle dimensioner. Men der er også andre hensyn, for eksempel økonomiske og klimamæssige, for når vi bruger teknologien, tager det kortere tid, og vi behøver ikke at rejse så meget.”

”I løbet af 00’erne fik vi Cloud-teknologien, og efterhånden begyndte de digitaliserede virksomheder at køre på Google, Microsoft og Amazonservere, og de har ikke længere kontrol over deres egne produktionsapparater. Men jeg mener nu ikke, at risikoen for nedbrud er stor, tværtimod bliver den mindre og mindre, for oppetiden er 99,9999 %. Men selvfølgelig er der en risiko, for man lægger hele sin forretning i andres kurv. I det hele taget er det jo techgiganterne, der i dag påvirker, hvordan vi lever og kommunikerer.”

”Efter år 2000 begyndte der at ske flere ting. Vi begyndte at tale om det sociale web eller web 2.0, for eksempel i form af blogging, hvor man kan få adgang til at skrive noget til hele verden. I stedet for en til mange, blev det mange til mange. I 2003 kom det mobile bredbånd, og dermed fik vi mobil adgang til det verdensomspændende net, og fra 2007, da Apple lancerede den første iPhone, lærte vi smartphones at kende. iPad har lige haft 10-års jubilæum, og i dag sidder Apple og Android i det hele taget på alt.”

10’erne: Mere af det samme

”10’erne er interessante, fordi det på mange måder er mere af det samme. Facebook er blevet kæmpestort, vi har fået mere cloud, video, streaming og musik. Og spilverdenen, hvor mange mennesker mødes og kommunikerer. Vi begyndte at tale om Virtual Realitity i slutningen af 90’erne. Det er ikke for alvor blevet stort, men det er noget, der kan påvirke vores mulighed for fjernarbejde og fjernmøder. Det hele er blevet bedre og større.”

Hvis du skal kigge i krystalkuglen, hvad ser du så?
”Det er sjovt at tænke på, at når man talte om Science fiction i 70’erne, var der ingen, der nævnte mobiltelefonen. Men jeg føler mig overbevist om, at vi kommer til at opleve meget mere kunstig intelligens. Begrebet har eksisteret i 60 år og indebærer jo grundlæggende, at vi kan lave et computersystem, som kan det samme, som vi mennesker kan. Det har været med til at tegne 10’erne, at vi har fået de selvlærende algoritmer, og muligheden for automation bliver bedre og bedre. Men på de 60 år er det først nu, det begynder at blive til noget. Hjernen, og det vi kan som mennesker, er millioner af gange så kompliceret som det, man kan lære en robot. Tænk på, at vi stadig ikke har opfundet robotten, der kan åbne et vindue. Men vi har opfundet robotter, der kan udføre noget af det repetitionsarbejde, vi gør.”

Hvordan påvirker teknologien os som mennesker?
Anders Høeg Nissen mener, at adgangen til meget information på godt og ondt gør, at det hele bliver spredt meget tyndere, og vi får sværere og sværere ved at koncentrere os og fokusere.

”For mit eget vedkommende er jeg mest nervøs for, om den megen skærmtid gør, at jeg mister evnen til at koncentrere mig,” siger han. ”Og selvom vi mennesker altid har været bekymrede for det nye, så er udviklingsfrekvensen blevet højere og højere, og det påvirker os selvfølgeligt. Tænk på, at fra Facebook gik online, til der var 100 millioner brugere, gik der fire år.”

”Udviklingen går så hurtigt, at det er svært for os at vænne os til de muligheder, som teknologien giver. Som biologiske mekanismer har vi nogle begrænsninger. Vi kan for eksempel ikke regne med, at vi bare pludselig kan multitaske meget bedre. Teknologien giver os en masse muligheder, men vi har ikke haft tid nok til at vænne os til, hvordan de redskaber påvirker vores liv.”

Mange spørger sig selv, hvordan de skal klare sig på arbejdsmarkedet fremover. Så hvordan påvirker teknologien os på arbejdsmarkedet?
”Det er nødvendigt hele tiden at tænke på, at der vil være nye måder at tjene penge på. Både for os og for virksomhederne. Man er nødt til at forholde sig til, at det er mere kompliceret at holde sig opdateret. Man bliver nødt til at holde sig orienteret om nye platforme og nye måder, man kan kommunikere på. Følge med i, hvilke tjenester der tiltrækker mange brugere. Og så tror jeg, at flere og flere vil opleve, at de bliver et enmandsfirma, som laver forskellige opgaver på forskellige tider for forskellige kunder,” slutter Anders Høeg Nissen dette interview. ●