Kommunikation er her, der og alle vegne. Professionaliseringen og den voksende indflydelse har også betydet, at holdninger til kommunikation ikke længere er noget, der kun er forbeholdt de faguddannede kommunikatører. De danske myndigheders coronakommunikation er dagligt til debat på Facebook, og der bliver ikke lavet mange hjemmesider, uden samtlige medarbejdere på en arbejdsplads har en holdning til alt fra sprog til farver.

Kommunikation bliver mere og mere respekteret som et individuelt felt samtidig med, at det ikke længere er sit eget fag. Men har det en pris?
Kommagasinet har talt med tre ledere, der alle arbejder med kommunikation, for at høre, om de har den samme oplevelse: Har alle medarbejdere på en arbejdsplads en mening om kommunikation, og betyder det, at kommunikatørens faglighed dermed er udhulet – at den er blevet allemandseje?

Kommunikation til debat

De kilder, Kommagasinet har talt med, kan alle genkende, at det er rigtigt, at andre fagfolk på arbejdspladserne byder ind og har holdninger til kommunikatørernes arbejde. Men de siger også i kor, at det er udtryk for, at kommunikation bliver taget alvorligt, og at det værste, de kunne forestille sig, var, hvis ingen havde en mening om kommunikation.

Mads Twomey-Madsen er til daglig Vice President i Corporate Communications & Sustainability i smykkekoncernen Pandora. Med over 27.000 ansatte i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter er det en arbejdsplads med mange meninger.

Han kan godt genkende, at kommunikation ofte er til debat i Pandora, og at mange forholder sig til det og har en mening om det. Men det tager han som udtryk for, at kommunikation er noget, der bliver anset som vigtigt.

”Jeg vil meget gerne have, at andre har en mening om det kommunikationsarbejde, jeg laver,” siger Mads Twomey-Madsen.
”Jeg tror, at det sidste vi skulle ønske os i dag, det er, at ingen bekymrede sig om kommunikation eller havde en mening om det. Det ville være bekymrende, for det ville være et tegn på, at det, man lavede, ikke var vigtigt.”

Ikke ’allemandseje’ men ’allemandsværktøj’

Samme toner lyder fra den Ballerup-baserede danske medicinalvirksomhed, LEO Pharma. Med over 5.700 ansatte, hvoraf mindst 2.000 arbejder i Danmark, er LEO Pharma blandt de største danske medicinalvirksomheder efter Novo Nordisk og Lundbeck. Cathrine Holm-Nielsen er Head of Global Talent Acquisition i LEO Pharma og er formand for det kommunikationspolitiske udvalg i Kommunikation og Sprog.

”Jeg synes ikke, at kommunikation er blevet ’allemandseje’, men jeg synes, at kommunikation er blevet ’allemandsværktøj’. Kommunikation er blevet en løftestang til at hjælpe andre fagområder med at give mening. Der er mange andre fagligheder, hvor kommunikation er blevet en stor del af fagene,” fortæller Cathrine Holm-Nielsen.

Hun synes, at kommunikationsfolk skal glæde sig over, at kommunikation kan hjælpe og understøtte andre fag, og som andre faggrupper har fået øjnene op for værdien af. Hun tror, det er en af grundene til, at der kan være kommunikationsfolk, der synes, at andre faggrupper begynder at komme ind på kommunikationsfolkenes territorie.

”Men det er ofte, fordi de andre faggrupper netop godt kan se, hvad kommunikation kan og ofte gerne vil have vores hjælp i den sammenhæng. Vi skal se det som et slags partnerskab. Det ville være for ’fattigt’, hvis det kun er kommunikationsfolk, der har en mening om kommunikation,” mener Cathrine Holm-Nielsen.
At mange andre har en mening om kommunikation, ser Cathrine Holm-Nielsen som en anerkendelse af, hvad kommunikation kan, og hvilken værdi kommunikationsfolk er med til at skabe. Hun mener, at det netop er en af styrkerne ved kommunikationsfaget, at det går på tværs af andre fagligheder i en organisation:

”Det skal vi slet ikke være kede af. Det er i virkeligheden der, magien opstår, når kommunikation kommer i spil med andre funktionelle områder i en organisation. Det skal vi være stolte af, og hvile i: at vi har en faglighed, som kan bidrage til andre områder.”

I Ørsted er der procedurer for ’indblanding’

”Kommunikation er jo per definition noget, der skal nå ud til folk, og derfor er det helt naturligt, at det er noget, andre end kommunikationsfolk forholder sig til og har en mening om. Jeg synes selv, det er en styrke, at der er flere øjne, der ser på et stykke kommunikation – også i høj grad kolleger, der har en anden faglig baggrund,” siger Jakob Askou Bøss, der er Strategi- og kommunikationsdirektør i Danmarks største energiselskab og en af Nordeuropas førende energikoncerner, Ørsted A/S.

I Ørsted er der en stærk kultur omkring, hvordan kommunikation bliver grebet an, og dermed hvordan andre faggrupper kommer ind over kommunikationsafdelingens arbejde. For eksempel har Ørsted nogle meget veldefinerede processer for, hvordan energigiganten skriver pressemeddelelser.

”Kommunikationsafdelingen ’ejer’ pressemeddelelserne og koncernmeddelelserne, men vi har en fast procedure for at involvere dem, der sidder tæt på sagen, så de kan levere de faglige input. På den måde kører kommunikationen igennem forskellige led i koncernen, og andre fagområder giver deres input, inden vi står med et færdigt stykke kommunikation,” forklarer Jakob Askou Bøss.

I Ørsteds kommunikationsafdeling arbejder de også med de mere kreative områder, som for eksempel at lave branding- og marketingmaterialer.
”Det er der absolut mange holdninger til,” siger Jakob Askou Bøss. ”Her er det min erfaring, at vi prøver at lave materialet rimeligt færdigt, før vi præsenterer det for en bred kreds i virksomheden. Vi vil gerne have feedback, men det er bedst, at de tilbagemeldinger, vi får, baserer sig på det næsten-færdige produkt, så vi kan se, om det fungerer eller ikke.”

Det går også den anden vej

Det er ikke kun kommunikationsområdet, der bliver diskuteret af andre faggrupper i en større organisation, pointerer Mads Twomey-Madsen. Det sker for alle faggrupper og discipliner, mener han: ”Jeg oplever også, at det går den anden vej. De fleste faggrupper oplever, at deres fagområde bliver debatteret,” og Jakob Askou Bøss tilføjer:

”Der er selvfølgelig nogle fagområder, hvor adgangsbarrieren i form af bestemte faglige forudsætninger kan være højere end i andre fagområder i forhold til at tage del i diskussionen. Der må vi som kommunikationsfolk leve med, at vores område er forholdsvis let tilgængeligt, men det vil jeg faktisk hellere vende om og se som en styrke og en mulighed for at få feedback fra mange forskellige faggrupper.”

Det samme oplever Cathrine Holm-Nielsen, der sidder i en HR-funktion i dag. Hun kan godt genkende, at hun nogle gange kommer med sine HR-perspektiver på kommunikationsafdelingens arbejde.

”Nogle gange har kommunikationsfolkene haft andre perspektiver, men så har vi taget en dialog om det, og jeg vil påstå, at resultatet er blevet bedre på den baggrund,” siger hun og understreger:

”Det er ikke kun kommunikationsafdelinger og kommunikationsfolk, der oplever, at andre faggrupper har en mening om deres arbejde. Der er mange, der for eksempel også har holdninger til HR-området, som jeg sidder med, og jeg har også blandet mig i vores juraafdelings arbejde.”

Ud af mørket – ind i debatten

Fra ledelsessiden ses det som en styrke, at kommunikation er blevet noget, alle forholder sig til. Og de kilder, Kommagasinet har talt med, tror, at dette ikke vil ændre sig i fremtiden – nærmest tværtimod.

”Fremover tror jeg, at kommunikation, i endnu højere grad end nu, vil blive en integreret del af andre fagområder. Samtidig tror jeg, at kommunikationsområdet bliver bredere, så paletten af specialiseringer vil blive større,” mener Cathrine Holm-Nielsen.

Mads Twomey-Madsen tror, at kommunikationsfolk fremover nok skal indstille sig på at forholde sig til endnu flere stakeholdere, der har en mening om det, de laver – både udenfor virksomheden og indenfor den:

”Det, tror jeg, er noget, vi skal vænne os til og ikke være kede af. Den kommunikation, der ligger ovre i hjørnet, og som ingen har en mening om, er ikke den, der skaber den største værdi. Så dér skal man ikke ønske sig hen. Jeg tror, at man skal ønske sig hen på meningernes holdeplads.” ●