Steen Rasmussen bliver grebet, når han taler om kunstig intelligens. Han har været med hele vejen, og i dag oplever han, at de virkelig store udfordringer og muligheder, der er forbundet med de ny teknologier, bliver ignoreret.

Men for professoren i fysik startede det et helt andet sted for mange år siden.

Kunstig intelligens var for tabere

De var unge. De studerede naturvidenskab og teknologi på universiteterne i 1970’erne. De var åbne og progressive og med på det, de mente var fremtiden for en grundlæggende forståelse af liv og intelligens.

Steen Rasmussen husker tiden som ung forsker i USA i 1990’erne, hvor ungdommens arrogance hos ham selv og hans kolleger udviskede deres videnskabelige klarsyn. Forskere, der arbejdede på det, vi i dag kalder for kunstig intelligens, var ikke The Hot Shit i forskningsmiljøet på det tidspunkt. Det var nemlig ’vintertid’ for kunstig intelligens i de år, da fremskridt i denne forskning kun sneglede sig frem.

”Vi havde faktisk lidt ondt af de unge videnskabsfolk, der beskæftigede sig med kunstig intelligens på det tidspunkt,” fortæller den 63-årige Steen Rasmussen i dag. ”Vi følte, at de ikke rigtig havde set lyset. Vi arbejdede med kunstigt liv, fordi naturen skabte liv før intelligens, så vi tænkte, at det måtte være vejen frem: først skaber vi kunstigt liv, og så skaber vi kunstig intelligens. Men det skulle vise sig at være helt forkert. Så vær forsigtig med at høre for meget efter, hvad videnskabsfolk siger om fremtiden,” smiler Steen Rasmussen.

Så kom de dybe neurale netværk

I slutningen 00’erne begyndte forskningen i de såkaldte dybe, kunstige neurale netværk for alvor at trænge igennem. Her forsøgte man at efterligne den måde, som man mener, hjernen fungerer på, og det skabte grundlaget for en helt anden videnskabelig dagsorden.

’Deep Learning’, som er baseret på computerbaserede kunstige neurale netværk med mange lag af matematiske neuroner, skabte nu imponerende resultater, f.or eksempel med genkendelse af tale, skrift og billeder. Vinteren var ovre, og kunstig intelligens kom i den grad ind i varmen.

Men historien om kunstig intelligens er ikke bare en dans på roser.

”Der er ved at ske ting, som de færreste har drømt om”

Den verdenskendte engelske fysiker Stephen Hawking blev i 2014 interviewet af BBC, hvor han fortalte om sine bekymringer for menneskets fremtid med kunstig intelligens. Hawking var nervøs for, at kunstig intelligens kunne udvikle generel intelligens, bare meget dybere, hurtigere og uden værdier. Resultatet kunne blive en marginaliseret menneskehed – udkonkurreret og irrelevant.

”Jeg er også bekymret,” siger Steen Rasmussen, der tror, at mennesket på den lange bane vil blive i stand til at lave maskiner – også biologiske maskiner – som er bedre end vores nuværende eget ’biologiske hardware’.

”Der er mange etiske udfordringer ved dette, som vi får svært ved at håndtere. På et tidspunkt bliver det muligt ’at gøre os bedre’ både ad biologisk vej og ved hjælp af maskiner. Så hvis du spørger mig som fysiker, så tror jeg, at vi vil se en stadig større symbiose mellem maskiner og ’forbedrede’ mennesker, hvis vi altså ikke ødelægger os selv og vores civilisation i mellemtiden. Dette perspektiv, tror jeg, de fleste, der arbejder indenfor dette område, har.”

”Så på et tidspunkt tror jeg, at Stephen Hawkins frygt for kunstig intelligens kan blive til virkelighed. Men det kan også blive som en symbiose mellem mennesket og maskinerne.”

Mangler den kvalificerede samtale

For Steen Rasmussen er det vigtigt, at man forstår, at kunstig intelligens både giver os enorme muligheder og enorme udfordringer. Og her opstår forklaringen på hans frustration, for han oplever ikke, at vi i dagens samfund har nogle ordentlige kvalificerede samtaler om, hvad vi kan gøre, eller hvad vi gerne vil gøre med de nye teknologier.

”Jeg ved ikke hvorfor, man ikke er mere interesseret i at have disse samtaler om fremtiden. Hvis vi ser på de store medier, så er det meget, meget lidt, de bringer om mulighederne og udfordringerne ved ny teknologi. Og i dansk politik beskæftiger man sig kun meget lidt med disse problemstillinger. Her tænker jeg ikke kun på kunstig intelligens, men på hvordan vores nye fysiske teknologier generelt vekselvirker med vores sociale teknologier som f.eks. vores lovgivning, normer, og uddannelsessystemet,” siger Steen Rasmussen.

Lovgivning, business og teknologi

Men hvad er det store billede, som politikerne og medierne ikke ser for sig? Det er specielt, hvordan lovgivningen, teknologien og businessmodellerne for de nye teknologivirksomheder spiller sammen. Og dette samspil er i fuld gang med at ændre, hvad det betyder at være menneske.

”Der er mange forandringer undervejs, men jeg vil blot fremhæve to forhold,” siger Steen Rasmussen. ”Vores liv leves i stigende grad online, som hverken vores sociale normer eller vores lovgivning er parate til endnu. Dette resulterer dels i en manglende beskyttelse af vores online privatliv og dels i dannelsen af en række nye monopollignende onlinevirksomheder.”

”Vi har for eksempel Google, som i praksis har monopol på internetsøgning. Google benytter kunstig intelligens og dine persondata i deres søgealgoritmer. Det vil sige, at de designer den onlineverden, som du ser. Og din onlineverden er anderledes end min. Men hvordan Google danner disse forskellige virkeligheder, må vi ikke få at vide, da deres algoritmer er forretningshemmeligheder,” siger Steen Rasmussen.

Det samme gør sig gældende med Facebook, Amazon og andre store tech-giganter. Lovgivning, businessmodeller og teknologi støder her frontalt sammen, observerer Steen Rasmussen og henviser til, at der er lavet videnskabelige studier af, at en søgemaskine som Google kunne bestemme udfaldet af et demokratisk valg.

Det fair marked er truet

Det samme gør sig gældende i forhold til markedet. Vi kan ikke have et fair marked, hvis vi ikke opdaterer vores lovgivning eller håndhæver vores lovgivning bedre, ifølge Steen Rasmussen.

”Hvis du for eksempel skal have nyt fotoudstyr, og du er en feinschmecker, og du går ind på et website, hvor du handler af og til, så ved de udmærket, hvem du er. Forretningen kan så komme op med et tilbud på noget godt fotoudstyr. Hvis jeg gjorde det samme, og de ikke kender mig, så får jeg måske tilbudt det samme udstyr, men til en billigere pris. Det gør de, fordi de ved, at feinschmeckeren vil købe det gode udstyr uanset hvad, mens jeg bliver tilbudt noget billigere, fordi de vil lokke mig til at købe det,” siger han og kommer straks med et andet eksempel:

”Hvis et af mine børn kom til skade i en trafikulykke i USA, og jeg vil rejse dertil, så ved de store søgemaskiner, på grund af vores aflyttede onlinekommunikation, hvad der er sket. Det betyder, at når jeg så går ind og søger på flybilletter, så kan de banke priserne op, fordi de ved, at jeg skal flyve og ikke har noget valg. Den slags er muligt, hvis vi ikke sørger for at få styr på vores cyberspace.”

”Medierne aner ikke en dyt om det her”

”Det mest besynderlige er, at medierne ikke har mere interesse i de mange gode løsninger og visioner, som allerede findes på disse store udfordringer. Måske er det fordi, medierne mangler teknologisk dannelse og derved teknologisk forestillingsevne? Det vil sige, man har svært ved at forstille sig, hvordan tingene kunne være, da man kun ser tingene, som de er i dag.”

”Sidst vi undersøgte baggrunden for folk i ledende stillinger indenfor de store danske medier, fandt vi ingen med naturvidenskabelig eller teknisk baggrund. Det samme gør sig gældende i Folketinget, hvor vi kun har en ud af de 179. Selv Digitaliseringsstyrelsen med omkring 300 ansatte er renset for ingeniører og computerfolk.”

Sat på spidsen siger Steen Rasmussen: ”De ved ikke en dyt om disse ting, og specielt ikke om de alternative muligheder teknologierne giver.”

Mulige løsninger

En samtale med professoren fra Odense kan let blive en dystopisk forestilling. Men Steen Rasmussen siger, at han er optimist:
”De fleste er enige om, at vi har et bedre liv i dag, end vi havde for 100 år siden. Det skyldes et godt samspil i udviklingen af vores fysiske teknologier og vores sociale teknologier (lovgivning og moral, red.). Men tror jeg på, at fremtiden bliver konfliktfri med det voksende mismatch mellem vores fysiske og sociale teknologier? Nej! Det tror jeg ikke. Specielt vores blindhed i forhold til den nuværende lovløshed i cyberspace og de alternative måder, hvorpå cyberspace kunne fungere, skaber mange unødige problemer og kriser.”

”Vi kan ændre disse problematiske forhold på et utal af gode måder. Men for at få processen i gang kræver det blandt andet, at der er opmærksomhed og nysgerrighed både hos journalisterne og i medierne, samt at man er villig til at gøre noget ved det.” ●