Selvom forskningen viser, at tosprogede har nemmere ved at lære sig yderligere sprog end etsprogede, bliver tosprogede ikke set som en ressource.
Da Diana Halawa for første gang satte sine ben på Nymarkskolen i Svendborg i 2015, skulle hun som de mange andre nytilkomne unge vænne sig til en dansk skolekultur. ”Jeg forstår det (undervisning, red) stadig ikke helt. I Syrien skulle vi læse alle bøger fra start til slut, men i Danmark læser vi ikke så meget, men vi diskuterer rigtig meget,” siger 17-årige Diana Halawa på fejlfrit ungdomsdansk. I modsætning til mange af de andre flygtninge, der er kommet fra Syrien, har Diana gået i skole helt frem til hun og familien flygtede til Danmark. Udover at Diana mestrer arabisk i skrift og tale, taler hun også fransk og engelsk som en af de bedste på hendes årgang.
Artiklen er skrevet af Kasper Tveden.