Skip to content

Redningsplanke for fremmedsprogene

Vores fremmedsprogsundervisning skal være bedre og vores fremmedsprogstilbud mere attraktive for unge mennesker. Det mener de to centerledere for det nye Nationale Center for Fremmedsprog.

Tekst / Konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen
Foto /  Bodil Christensen og VIA University College
Udgivet / November 2018

Men spiller det overhovedet en rolle? Er engelsk ikke nok? Set fra et KS-synspunkt er sprogkompetencer ikke kun kompetencer i sprog, men også i kultur. Når man laver et grafisk design til en hjemmeside til e-handel, er det nødvendigt at kende til målgruppens sprog og kulturelle konventioner.

Fremmedsprogene er over en årrække lige så stille sivet ud af uddannelsessystemet. Fransk i folkeskolen, fremmedsprog som linjefag på læreruddannelserne, tilvalg af tre fremmedsprog i gymnasiet, translatør- og oversætteruddannelserne på CBS, fransk, spansk, arabisk og så videre på universiteterne.

Deltagerne i den nyligt afholdte internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, udtrykte det sådan:

”Vi må kræve, at viden om andre sprog og andre kulturer bliver taget alvorligt i vores samfund.”

Mandag den 25. september 2018 blev Det Nationale Center for Fremmedsprog officielt åbnet ved et arrangement på Københavns Professionshøjskole. Centeret er en udmøntning af en ’Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet’ og skal på basis af en bevilling fra Folketinget på 110 millioner kroner og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer indsamle, designe og iværksætte forslag, der kan genskabe og styrke fremmedsprog i uddannelsessystemet. Administrativt er centeret opdelt i Vest, hjemmehørende på Aarhus Universitet, og Øst, hjemmehørende på Københavns Universitet. Organisatorisk er centeret en enhed.

Centeret er ikke et mål i sig selv, og det er bevillingen heller ikke. Det er værktøjer til at nå et mål.

● Mette Skovgaard Andersen

”Centeret er ikke et mål i sig selv, og det er bevillingen heller ikke. Det er værktøjer til at nå et mål.”

En vision for fremmedsprog

Vi har spurgt de to nyansatte centerledere, Mette Skovgaard Andersen (Øst) og Hanne Wacher Kjærgaard (Vest), hvordan de ser på tingene lige nu fra deres nyindrettede kontorer.

Hvordan ser jeres vision for fremmedsprog i det danske uddannelsessystem ud?

”Vores helt overordnede vision for centeret er, at vi ved et langt sejt træk helst om fem, men realistisk nok om ti, år har fået vendt holdningen til fremmedsprog og fremmedsprogsundervisning, således at det anses som legitimt og værdigivende/værdiskabende at beskæftige sig med fremmedsprog, (og mere bredt også humaniora). Den eneste måde, centeret kan gøre dette på, er ved at gøre vores fremmedsprogsundervisning bedre og vores fremmedsprogstilbud mere attraktive for unge mennesker. Det kræver masser af projekter, pædagogisk-didaktiske indsatser, undersøgelser og forskning. Centeret alene kan ikke ændre rammebetingelserne for fremmedsprog og fremmedsprogsuddannelser, men ved at skabe evidens for hvad der virker, og hvad der ikke virker, hvor skoen trykker, og hvor den passer, kan vi være med til også at pege på strukturelle rammebetingelser, der er kontraproduktive for Danmarks fremmedsprogsberedskab.”

På åbningskonferencen den 25. september i år blev det foreslået, at der skulle formuleres nogle delmål. Hvilke delmål kan det være?

”Det er oplagt kvantitativt at måle, om for eksempel flere studerende vælger en fremmedsprogsuddannelse, eller flere vælger fremmedsprog på gymnasierne og professionshøjskolerne, og om fremmedsprog er blevet mere udbredt i andre sprog, men egentlige delmål skal fastsættes i centrets handleplan i samarbejde med de bevilgende ministerier. Nogle af disse delmål vil være fælles, andre lokale, og vi vil nødigt udtale os alt for konkret om dette, før vi har lavet handleplanerne, som vi igen ikke kan og vil lave, før vi har været i dialog med miljøerne.”

Hvordan vil I arbejde for, at alle relevante uddannelsesinstitutioner og -niveauer, i det vi kalder fødekæden, bliver involveret?

”Vi vil løbende afholde interessentmøder, hvor alle stakeholdere/repræsentanter for stakeholderne vil mødes og videnudveksle og idegenerere. Dette er vigtigt, da uddannelsesniveauerne som bekendt er utilstrækkeligt informerede om hinandens gøren og laden, hvilket blandt andet medfører de såkaldte overgangsproblemer. Men vi har en fælles sag og kan lære meget af hinanden. Desuden vil vi være synlige og deltage i relevante arrangementer på alle niveauer i det omfang, det overhovedet er muligt. I projekterne, vi vil igangsætte, vil vi ligeledes blandt andet lægge vægt på samarbejde og udbredelsespotentiale både horisontalt og vertikalt. Endelig vil vi sammensætte vores advisory boards overvejende ud fra et repræsentationsprincip. Når alt dette er sagt, vil vi indtrængende opfordre alle interessenter til også selv at blande sig og spille ind. Som sagt: vi har en fælles sag, og mudderkastningen på langs og på tværs er nødt til at stoppe.”

●  Hanne Wacher Kjærgaard

”I vores fortolkning vil sprogstrategien satse på fremmedsprog, og der bør være plads til en bred og mangefarvet pallette af fremmedsprog.”

Alle interessenter i den nationale strategi for fremmedsprog synes, at strategien er en god ide. Men der er også konkurrence mellem fagene på uddannelserne, digitalisering og kodning, naturvidenskab og så videre. Ser I muligheder for at forene i stedet for at kæmpe om tiden?

”Ja. Vi må konstatere, at der på alle niveauer i uddannelseslandskabet altid er fagtrængsel. Men den offentlige debat har desværre overvejende bestået af ’humaniorabashing’, af en enten-eller-tankegang og i stor udstrækning handlet om, at få de unge til at vælge naturvidenskabelige og økonomiske kompetencer fremfor blandt andet sprogkompetencer. Vi skal være med til at fremme en mere nuanceret uddannelsespolitisk debat, der i sin essens skal handle om, at al uddannelse betaler sig, men at det ikke altid kan gøres op i kroner og ører. Sprogfagene skal derudover også ud at gøre sig gældende i uddannelser/fag, der ikke traditionelt forbindes med fremmedsprog. Vi skal i det hele taget være med til at åbne fremmedsprogene op.”

Sprogstrategien vil satse på fransk, tysk og måske spansk. Men der er også konkurrence mellem sprog: Russisk, japansk, arabisk, der måske bliver vigtige strategiske sprogfag fremover. Er der plads til dem i vores uddannelsessystem?

I vores fortolkning vil sprogstrategien satse på fremmedsprog, og der bør være plads til en bred og mangefarvet pallette af fremmedsprog. Historien har vist, at det kan være meget, meget svært at vide, hvilke sprog man får brug for både på det individuelle plan og på det samfundsmæssige. Alligevel kommer vi nok ikke uden om at skulle diskutere, hvilke sprog Danmark som sådan synes, vi skal satse særligt på. Centerets opdrag er i den forbindelse, som du nævner, at vie særlig opmærksomhed til fransk og tysk i uddannelsessystemet, og det vil vi selvfølgelig være loyale overfor, men for os er Strategi til styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet præcis det, titlen lover og altså ikke kun en strategi for tysk og fransk. I Danmark underviser vi nu for eksempel i engelsk fra 1. klasse, og det vil være oplagt også at kigge på erfaringerne herfra, sådan som man blandt andet har gjort i Tidlig Sprogstart-projekterne rundt om i landet.”

Er der aktører udenfor interessentkredsen, der kan være relevante at samarbejde med og som måske kan bidrage til at styrke strategiens gennemslagskraft?

Interessentkredsen ser vi som meget bred, og den omfatter også både det kommunale og regionale niveau og mange flere interessentgrupper end niveauerne i uddannelsessystemet. Erhvervslivet er for eksempel en klar spiller på banen, som vi meget gerne vil i dialog med. Derudover er det klart, at vi vil have et tæt samarbejde med ministerierne, så centrene på sigt kan blive en videnresurse, når der træffes beslutninger, der kan have negativ indflydelse på fremmedsprogenes muligheder for at overleve i dagens Danmark.” ●

Tekst / Konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen

Foto /  Bodil Christensen og VIA University College

Udgivet / November 2018

Vores eksperter:

Hanne Wacher Kjærgaard
Centerleder for Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest)
Mette Skovgaard Andersen
Centerleder for det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst)

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Vil du vide mere om, hvordan Mette og Hanne er kommet fra start?

Så deltag i KS’ eftermiddagsarrangement i København den 13. november 2018.

Tilmeld dig her

Back To Top
Search