Det bekymrede Henriette Penter, at kollegerne ikke var gode til at bruge deres hæve-sænke-borde. De fleste glemte at stå op i løbet af arbejdsdagen.
Efter at hun og resten af samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøgruppen på hendes arbejdsplads, Lantmännen Schulstad A/S i Hvidovre, havde været på kursus i adfærdsdesign, fik hun og en kollega en ide, der viste sig at have god effekt.

En dag efter fyraften gik de rundt på kontorerne, hævede alle skrivebordene, lagde et par stykker slik ved hver plads, sammen med en hilsen og en opfordring til at stå mere op og med en opremsning af alle fordelene ved at skifte arbejdsstilling, så kollegerne blev mindet om, at afvekslende arbejdsstillinger er godt for kroppen, fordi det nedsætter risikoen for skader i ryg, lænd, nakke skuldre og ben.

Desuden øger det koncentrationen at skifte mellem stående og siddende arbejdsstillinger, og det øger forbrændingen.

”Og det virkede,” siger Henriette Penter, der er HR-administrator og tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for funktionærerne hos Schulstad og KS’er. I dag skifter kollegerne oftere mellem siddende og stående. Der er også købt gummimåtter, så medarbejderne kan stå op i strømpesokker og have sko i beredskab, når de skal være præsentable.

”Og hvis de ser mig, når de sidder ned, siger de altid, at de lige har sat sig ned,” griner hun.

De lærte også, at skilte og formaninger ikke fungerer, og derfor skal arbejdspladsen designes, så det er nemt at gøre tingene rigtigt. En af fordelene ved kurset i adfærdsdesign er, at hele samarbejdsudvalget, som består af 21 ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle afdelinger af virksomheden, har fået et fælles sprog, når de taler om små og store forandringer, så nu er der ikke brug for irettesættelser, hvis der ikke bliver ryddet op foran værkstedet, eller rengøringsmateriellet ikke er gjort klar til næste hold. Som regel bliver det husket – ellers er en venlig reminder fra en kollega nok.

Grønne felter på gulvet

Et par andre problemer, der er blevet løst efter kurset, er, at el-moverne, nogle små elektriske trucks, som bliver brugt til at transportere de mange kasser med brød, blev efterladt hulter til bulter og sommetider foran en port eller nødudgang, som ikke måtte blokeres. Skilte om at placere dem ordentligt virkede ikke, og når en af dem gik i stykker, brugte håndværkerne alt for meget tid på at identificere den, der skulle repareres.

Nu er der nummererede grønne felter på gulvet, hvor den enkelte el-mover skal placeres, og det bliver respekteret.

Det samme er tilfældet foran værkstedet, hvor materiel til reparation blev placeret i tilfældig uorden. Det spildte tiden hos de håndværkere, der skal holde fabrikken kørende, fordi de brugte tid på at lede efter de emner, de skulle reparere.

Nu er der sat hylder op, så de forskellige genstande bliver placeret rigtigt og overskueligt. Pointen med adfærdsdesign er, at det skal være logisk og indlysende at gøre tingene rigtigt første gang.

Samme ulykke flere gange

Henriette Penter forklarer, at ideen om at sende hele samarbejdsudvalget på kursus i adfærdsdesign opstod, fordi der var en udfordring med for mange risikoobservationer, arbejdsskader og i det hele taget et behov for en fælles forståelse og sprog. Hun understreger, at der er tale om en god arbejdsplads med en god omgangstone og med kolleger, der bliver der i årevis.

”Men der var alligevel noget, der skulle ændres, for der skete en række ulykker, der lignede hinanden, så vi var klar over, at vi måtte kommunikere anderledes for at undgå dem. Selvom ulykkerne hverken var livstruende eller invaliderende, var de et problem,” fortæller hun.

Det drejede sig blandt andet om, at chaufførerne ofte hoppede ned på jorden i stedet for at bruge trinnene, når de skulle ud af bilen efter mange timers kørsel, og så var der flere forstuvede ankler. En løsningsmodel, der prøves af i øjeblikket, er støvler, der beskytter anklerne i stedet for sikkerhedssko – og en opfordring til at bruge førerhusets trin i stedet for at hoppe.

. . . . . . . . . . . . . . . .

Henriette Penter blev erhvervssproglig korrespondent i 1990 og har været HR-administrator i Lantmännen Schulstad i 21 år. Hun læser også korrektur og oversætter, samt supporterer virksomhedens interne kommunikationsplatforme og Sociale Medier.

. . . . . . . . . . . . . . . .

Et andet problem var, at i bilerne – hverken i de private eller lastbilerne – bemærkede chaufførerne skiltet, der påbyder maximum 20 kilometer i timen. De overholdt det i hvert fald ikke, så nu vil de forsøge at nudge med lys og skrift på asfalten. Desuden bliver de mindet om det på deres egne sider på virksomhedens kommunikationsplatform, og det er blevet mere legitimt, hvis en kollega minder om, at man skal holde sig under de 20 kilometer i timen.

”En vigtig læring fra kurset er, at man aldrig sætter noget i værk, uden først at have lavet en prototype, så vi kan afprøve mulighederne, før vi bruger en masse penge på at lave forandringer,” siger Henriette Penter.

Det handler om hjernen

Deltagerne lærte en del om, hvordan vores to hjernehalvdele konkurrerer, for urhjernen vil have os til at simplificere tingene, gøre som vi plejer på den nemmeste måde, mens den anden del af hjernen, neocortex, er parat til at gøre os innovative og finde på mere avancerede løsninger. Det er den, der får os til at følge handlingsanvisende piktogrammer eller nudger os til at gøre det rigtige.

Henriette Penter nævner et andet eksempel. I mødelokalet er der stabler med ekstra stole. Dem må man gerne bruge, men for ikke at belaste rengøringspersonalet skal de sættes på plads igen, og forskellige billeder opfordrer folk til at huske det. Det virker.

. . . . . . . . . . . . . . . .

Lantmännen Schulstad A/S er en stor brødfabrik – eller bageri, som de foretrækker at kalde sig. De sælger flere end 150 millioner poser brød om året. Schulstad blev grundlagt i 1880 og senere opkøbt af Lantmännen-koncernen, der ejes af 19.000 svenske landmænd.
Virksomheden har 750 ansatte.

. . . . . . . . . . . . . . . .

Fordelen ved adfærdsdesign er ikke primært at spare tid, men at det forbedrer det psykiske arbejdsmiljø, at folk gør tingene rigtigt – og at det ikke skaber dårlig stemning, hvis man nævner overfor en kollega, at han/hun har glemt det.

”Det betyder som sagt meget, at alle 21 medlemmer i SU nu har et fælles sprog og erfaring at tale ud fra,” nævner Henriette Penter.

Kurset har medført en ændret bevidsthed om, hvordan man kan sparre med kollegerne, så de i fællesskab finder den rigtige løsning på et problem. Det medfører også lidt socialt pres, så det er i orden at påtale, hvis en chauffør kører for hurtigt. Det er ikke stikkeri.

”Det betyder, at vi alle bliver bedre til at tage imod, når vi bliver mindet om, at vi skal gøre tingene på en anden måde,” tilføjer hun.

Adfærdsdesign forbedrer også det fysiske arbejdsmiljø. Det skaber sundhed at bruge hæve-sænke-borde, og det forhindrer ulykker, at alt er lagt på plads, så man ikke falder over noget.

Hun fremhæver, at kurset i adfærdsdesign ikke kommer med de rigtige løsninger, men giver ledelse og medarbejdere værktøjer til at analysere sig frem til alternativer og til at prøve ting af undervejs, så de efterhånden kan komme frem til den rigtige løsning.

Skilte duer ikke

Skilte alene tjener ikke noget formål og forbudsskilte da slet ikke, for man overser dem – eller gør bare, som man plejer. Det er den første indskydelse.
”Derfor skal et skilt vise det nemme alternativ, så man i stedet for Rygning Forbudt-skiltet har et skilt med en pil, der viser vej til det udendørs rygeskur,” forklarer Henriette Penter som et eksempel på ændringerne.

Det er tanken, at de i fremtiden vil tænke adfærdsdesign ind i alle nye opgaver, så arbejdet bliver tilrettelagt på en måde, der gør det nemmere at gøre tingene rigtigt første gang.

Lantmännen Schulstad er en arbejdsplads med stor diversitet, og det skaber ikke problemer, men der har været en tendens til i kantinen at sætte sig sammen med dem, man kender. Det kan man stadig, men med den ændring, at man nu sidder ved lange borde, så man automatisk falder i snak med kolleger fra flere afdelinger. ●

. . . . . . . . . . . . . . . .

Alle 21 medlemmer af SU eller arbejdsmiljøorganisationen deltog i kurset, som blev holdt internt på virksomheden. Det strakte siger over 4×8 timer fordelt over et halvt år. Mellem kursusdagene var der hjemmearbejde.
Et eksternt firma, Bro, stod for
uddannelsen.

. . . . . . . . . . . . . . . .