“I KS spørger vi hele tiden os selv om, hvad der kommer til at ske, hvis man arbejder med kommunikation, sprog og marketing de næste år. Vi ved det selvfølgelig ikke, men det, vi siger, er, at der er noget på vej, og at det er et stort opmærksomhedspunkt for os i KS. Det er noget, vi skal arbejde med, det er noget, uddannelsesinstitutionerne skal være opmærksomme på, og det er noget, medlemmerne skal ruste sig til.”

Sådan siger Jørgen Chr. Wind Nielsen, der er konsulent i fag- og karriereteamet i Kommunikation og Sprog.

”Det er lidt som at kigge ind i en krystalkugle, for der kommer også en dag i morgen med nye udviklinger for kommunikationsfagene, og det er vigtigt, at også uddannelsesinstitutionerne og medlemmerne har sig dette for øje,” fortsætter han.

Et af de værktøjer, KS arbejder med, kalder vi ’De syv pejlemærker’, og de er Kommunikation og Sprogs bud på, hvordan vi ser på kommunikationsfagets faglighed, og hvad Kommunikation og Sprog tror, der er betydningsfuldt fremover. Det er et fagligt statement, som fortæller, hvad, vi tror, der er vigtigt for vores medlemmers arbejde,” forklarer Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Hvad kommer der til at ske i morgen?

Det tredje af de syv pejlemærker handler om at være opmærksom på det ’næste paradigmeskifte’. Det er svært at spå om fremtiden, men et står klart, og det er, at den teknologiske udvikling foregår i hastigt tempo, og at denne udvikling med stor sandsynlighed vil påvirke medlemmer af KS fremover.

. . . . . . . . . .
BAGGRUND

Kommunikation og Sprog har opstillet ’Syv pejlemærker for kommunikationsfaget, der er i hastig forandring’.

I sommeren 2020 godkendte hovedbestyrelsen i Kommunikation og Sprog ’Faglig strategi for KS 2020-22’. Dette var den 5. i rækken af faglige strategier, der begyndte i 2012.

Formålet med den faglige strategi er at definere en fælles forståelse og konsensus i det daglige arbejde med faglighed i Kommunikation og Sprog. At sikre en fælles retning og give et billede af, hvad KS prioriterer og hvorfor.

Strategien udpeger blandt andet syv pejlemærker for det faglige arbejde de næste to år.

. . . . . . . . . .

”Vi ser det allerede nu, men der vil nok komme mere fokus på kunstig intelligens, neurale netværk og mere databaseret kommunikation og markedsføring. Sprog får også en ny betydning, for sprog bliver i sidste ende til data. Når du udvikler kunstig intelligens eller chatrobotter, så føder du maskinerne med sprog,” siger Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Bevidsthed om etik i arbejdet

Den opsigtvækkende skandalesag i begyndelsen af 2019 om Falcks brug af beskidte tricks og uetiske metoder over for konkurrenten Bios blev i dele af pressen udlagt som et stort tilbageslag for kommunika-tionsbranchen.

”Det her er et kæmpestort tilbageslag for en kommunikationsbranche, der gerne vil tages seriøst og vifte med en etisk fane,” skrev den toneangivende chefredaktør Lisbeth Knudsen i en kommentar i mediet Altinget. ”Hvis man kigger på sagen om Falck, synes der også at være et alt for tætmasket – man kunne fristes til at sige sammenspist – netværk af folk ansat med kommunikationsansvar i virksomhederne og ansat eller tilknyttet PR- og Kommunikationsbureauerne.”

Blandt andet derfor er temaet ’etik’ tænkt ind i pejlemærkerne: ”Vi skal være med til at give etikken plads indenfor kommunikation, sprog og marketing,” står der i punkt seks. Men KS opstiller ikke et etisk regelsæt.

”I forhold til etik ser vi sådan på det, at vi ikke ønsker at opstille fem eller ti regler om etisk korrekt opførsel,” forklarer Jørgen Chr. Wind Nielsen. ”Vi ønsker at arbejde med vores medlemmers bevidsthed om etik i deres arbejde, og at de begynder at tænke etik som et element i kommunikationsarbejdet. Hvordan de vil forvalte og administrere, det må være kontekstafhængigt. Det må den enkelte arbejdsplads gøre op med sig selv.”

Beskeden til medlemmerne er, at de skal huske at tænke etik, gennemskuelighed og ordentlighed ind i deres kommunikationsarbejde. Der er ingen tvivl om, at det er en kompliceret øvelse uden enkle løsninger. ”Det afhænger af den enkelte arbejdsplads. Der er ingen tvivl om, at medlemmerne i KS har de bedste faglige og professionelle forudsætninger for at vurdere de etiske aspekter. Det ændrer ikke på, at det kan være sin sag at sætte spot på de ømme punkter i organisationens praksis.”

Vis, at du skaber værdi

Er din chef og du enige om, hvilken værdi du har for arbejdspladsen? Eller sagt med to andre spørgsmål: Får du nok anerkendelse for dit arbejde? Og følger lønnen med den værdi, du faktisk har for arbejdspladsen? Ikke altid – er svaret vel.

Blandt de fagfolk, der arbejder med kommunikation, sprog og marketing, har det ikke altid været let at vise værdien i det arbejde, de udfører. Derfor er dette, ifølge Jørgen Chr. Wind Nielsen, et kernepunkt i de strategiske pejlemærker.

”For os er det en selvfølge, at kommunikation skaber værdi, men det er det ikke altid for andre, der ikke arbejder med kommunikation,” siger han. ”Det er vigtigt, at vores medlemmer har det som en del af deres faglighed, og som en del af deres professionalisme, at de er i stand til at argumentere for, at kommunikation ikke bare er et ’add-on’ til det, som ellers foregår i en virksomhed. At kommunikation er en lige så central arbejdsopgave og et lige så centralt produkt i en hver virksomhed som for eksempel jura eller økonomi. Kommunikatører skal være i stand til at kunne forklare og redegøre over for andre faggrupper og hierarkierne på arbejdspladserne, at kommunikation er med til at skabe virksomheden.”

Håber på feedback

De nye strategiske pejlemærker skal ud at leve blandt Kommunikation og Sprogs medlemmer, så de kan styrke medlemmerne i deres karriereforløb og forbedre deres nuværende arbejdssituation. Jørgen Chr. Wind Nielsen håber, at pejlemærkerne vil give medlemmerne et blik for ’det store billede’, og de forhold, som er under forandring, og som vil påvirke medlemmerne.

”Men vi håber også, at det giver anledning til, at vi får tilbagemeldinger på, hvad medlemmerne oplever, at der sker i faget. Det er vigtigt, for det er medlemmerne, der befinder sig ude på arbejdspladserne, og det er dem, der oplever og registrerer forandringerne – mange gange før vi gør det,” siger Jørgen Chr. Wind Nielsen. ●