Vi skal kunne det, robotterne ikke kan

”65 procent af de børn, der begynder i skole nu, får et job, som ikke er opfundet endnu. Og det er et meget godt billede på omfanget af de forandringer, vi står overfor, og hvor hurtigt det kommer til at gå.”

Det fortæller Claus Skytte, iværksætter, forfatter og foredragsholder med en mangeårig baggrund i reklamebranchen. Han har skrevet flere bøger om deleøkonomi og skriver i øjeblikket på en ny bog om fremtidens arbejdsmarked.

“I 90’erne havde vi på reklamebureauet en piccoline, der skrev meddelelser og telefonbeskeder ned, koordinerede aftaler og lagde sedler i dueslaget. Så kom e-mailen, og i løbet af ganske kort tid forsvandt piccolinen helt som jobfunktion. For bare et par år siden var det utænkeligt, at du kunne streame en spillefilm fra din telefon. Det kan man i dag. Forandringerne kommer hurtigere, end vi kan forestille os, og de bliver meget omfattende. I forbindelse med researchen på den bog, jeg arbejder på lige nu, har jeg søgt på ’fremtidens arbejde’ og fundet 69.000 artikler på Google og 50 forskellige bøger, hvoraf de 25 er skrevet indenfor de sidste to år, så jeg er ikke den eneste, der er opmærksom på udviklingen,” siger Claus Skytte.

Deleøkonomien baner vejen

Deleøkonomi er et gennemgående tema i Claus Skyttes forfatterskab, og han peger også på deleøkonomien som en stærkt medvirkende årsag til, at arbejdsmarkedet kommer til ændre sig i de kommende. Det var også en bog om netop deleøkonomi, der fik ham til at sige farvel til reklamebranchen og skifte spor i 2010. “Jeg faldt over bogen ”What’s Mine Is Yours: The Rise of Collaborative Consumption” af Rachel Botsman, og den greb mig. Tankerne om bæredygtighed og vækst og ideen om at dele tingene i stedet for at eje dem virkede helt rigtige allerede dengang. På daværende tidspunkt var jeg direktør og partner på reklamebureauet We Love People, men efter at have læst bogen tog jeg afsked med bureauet og begyndte at skrive min første bog om deleøkonomi,” fortæller Claus Skytte.

Udover den personlige interesse i emnet, er han ikke i tvivl om, at den nye tilgang til økonomi kommer til at påvirke måden, vi arbejder på.

”Microsoft, Apple, Google og Facebook har lært os, at tingene godt kan være gratis. Hvorfor så have en fast løn, når vi kan låne og lease i stedet for at eje? De faste begreber i arbejdslivet som kontortid og månedsløn kommer til at ændre sig. Vi kommer til at bruge færre penge på telefoni, nyheder, film, rejser, biler og andre ting. Deleøkonomi er aftalernes internet. Vi har i forvejen en delekultur, hvor vi låner naboens trailer, køber brugte ting af hinanden og hjælper med ungerne til fodbold. Nu har vi fået overblik og adgang med internettet. Sedlerne på opslagstavlen nede i supermarkedet er erstattet af de sociale medier, og derfor går det stærkt nu,” siger Claus Skytte.

En ny måde at arbejde på

Hvis man kan kigge dig over skulderen, se hvad du laver og kopiere det, så bliver din jobfunktion overtaget af en robot. Små assistenter og algoritmer, der på nuværende tidspunkt kan skanne enorme datamængder og finde svar på det meste, foretage undersøgelser, lave research og analytisk arbejde, oversætte tekster og så videre.”

“Siden 2007 har det været muligt at lagre data i skyen, og vi fik derved begrebet big data. For fem-syv år siden var skypemødet stadig relativt nyt og spændende, nu er det en fuldt integreret del af arbejdslivet på de fleste kontorer. Du kan få lavet dit bogcover til en tredjedel af prisen i Indien, hente billeder, film og grafisk materiale på en af de mange nye digitale platforme, hvor det sagtens kan være lavet på den anden side af Jorden og koster en brøkdel af prisen hos et bureau herhjemme. Den teknologiske udvikling giver os nye muligheder, og med dem følger nye jobfunktioner. For eksempel har vi fået titlerne chief technology officer (CTO), social media manager og app-udvikler. De fandtes ikke for få år siden. De kommende jobfunktioner og den nye teknologi har vi slet ikke fået endnu, men uanset hvad der kommer, så bliver vores opfattelse af arbejdsliv og faggrupper påvirket radikalt,” understreger Claus Skytte.

Han forklarer videre, at hvor der tidligere er sket store forandringer for enkelte faggrupper, så er det særlige ved den udvikling, vi står midt i nu, at den rammer alle faggrupper.

“Tidligere havde vi for eksempel sættere og typografer, en faggruppe, der forsvandt på kort tid, da computeren kom til. Da industrialiseringen kom, var det bønderne, der blev ramt, og de rykkede fra landet ind til byerne og ind på fabrikkerne. Siden rykkede vi fra fabrikkerne og ind på kontorerne, og den næste fase bliver, at vi rykker ud af kontorerne igen. Tiden er som sagt ved at løbe fra store kontorer med lønmodtagere. Vi får i stedet små mobile teams og digitale nomader, projektansættelser og flere freelancere. Det er blevet nemt og billigt at rejse, og vi kan arbejde, hvor vi vil, og når vi vil. Fremtidens arbejdsplads bliver i højere grad fællesskaber og klubber, hvor man samler de rigtige mennesker om et spændende miljø. De attraktive kompetencer er svære at tiltrække, og talenterne kræver, at fleksibiliteten, som teknologien og deleøkonomien har givet os, også bliver en del af arbejdslivet,” fortæller Claus Skytte.

Hvilke kompetencer kræver fremtidens arbejdsmarked?

Hvis robotterne tager flere og flere af vores jobs, hvad skal vi så lave fremover, og hvad skal man kunne for at gøre karriere? Her lyder forklaringen kort sagt, at vi skal kunne det, robotterne ikke kan.

“En robot kan skanne enorme datamængder på et øjeblik og give svar på hvad som helst, men den kan ikke stille spørgsmål. Skarpe, kritiske og dybe spørgsmål kræver et menneske. En robot kan heller ikke udvise empati. Godt nok kan man lære en robot noget, der ligner. Hvis en person gør sådan og sådan, har arbejdet så og så længe, så kan robotten lære, at man trænger til et klap på skulderen og en kop kaffe. Men den kan ikke mærke det. Den kan heller ikke gå ind i et rum og fornemme stemningen i rummet, læse kropssprog og overtale.

Derfor er computere og robotter heller ikke gode til at sælge. Godt nok vinder machine learning frem i blandt andet detailhandlen og især indenfor e-handel, hvor en algoritme registrerer, hvilke varer man kigger på og køber fra gang til gang. Efterhånden bliver den klogere og kan regne ud, hvilke andre varer og services, man med stor sandsynlighed kunne være interesseret i. Robotten kan meget, men den kan ikke kigge på dig og læse, hvor den har dig. Så der vil også fremover være efterspørgsel på de menneskelige egenskaber. Derudover skal man være klar til at arbejde på en anden måde, hvor man i højere grad sælger sine kompetencer fra opgave til opgave,” siger Claus Skytte.

Tempoet bliver den største overraskelse

Claus Skytte slår fast, at den største overraskelse vi har i vente ikke bliver teknologi og nye ting, men tempoet alene.

“Fra alle havde hestevogn, og nogle havde bil, til alle havde bil og nogle hestevogn, gik der 15 år. Fra nogle få havde mobil, til alle havde det, gik der bare et par år, og fra ingen havde en smartphone, til alle havde en smartphone, gik der fire år. Det går simpelthen så stærk, og det hjælper ikke at kæmpe imod, som taxaselskaberne forsøger med Uber i øjeblikket. Da parabolantennen kom i 80’erne, mødte den også heftig modstand, og teleselskaberne fik tilkæmpet sig et monopol på satellit-tv og vedtaget et forbud mod parabolantenner. De fik endda ret til at gå ind på folks private område og tage parabolen ned. Vi er i færd med at nedbryde muren mellem arbejde og privatliv. Vi kan være venner med alle. Vi kan se Pablo fra Spanien, hvem hans venner er, hvordan han bor, og hvem der har inviteret ham indenfor før os. Derfor er vi helt trygge ved selv at invitere ham hjem. Nogle frygter udviklingen – vi har jo taxa og hoteller, så hvorfor lave om på det? Svaret er kort sagt, at det er langt smartere at dele tingene i stedet for at eje dem, og sådan bliver det, om vi vil det eller ej,” siger Claus Skytte.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 102, april 2017.