MIN SPECIALEMAKKER og jeg havde aftalt, at vi skulle begynde at søge job, mens vi skrev speciale. Aftalen var også, at selvom vi skulle være så heldige at få job, ville vi stadig have et 12-tal. Min makker fik job i Deloitte, mens vi skrev, så det var hende, der måtte stramme balderne. Og vi fik 12.

SELV FIK JEG MULIGHED for at fortsætte med et projekt i Nykredit i de første to måneder, efter jeg var færdig. Derefter havde jeg godt to måneder som jobsøgende, og det var mega svært. Jeg fik et barselsvikariat i Nykredit, hvor jeg arbejdede med klima og miljø, og der skal man hele tiden råbe op for at blive husket. Der fandt jeg ud af, hvor jeg trives bedst, og det er, når jeg sidder i orkanens øje. Der, hvor det hele foregår i en organisation.

JEG VIL HELST IKKE blive for ensporet, og rollen som kommunikationskonsulent passer godt til det, jeg gerne vil. Så jeg måtte i gang med jobsøgning igen. Jeg ringede til KS og fik en samtale med en karrierekonsulent, som kunne hjælpe mig med at lægge en strategi i forhold til at få mit drømmejob. Jeg skrev en ansøgning, som blev gennemgået af KS, jeg ringede også på jobbet, kom til samtale og fik det. Det var min stilling i Topdanmark, som var spot-on fra begyndelsen. Jeg skulle arbejde med forsikring, kommunikation og digitalisering, og alle tre områder var lige mig. Og det var rart at komme over i en stilling, som var min egen, hvor jeg selv kunne præge den og gøre de ting, jeg fandt rigtige.

DE FØRSTE HALVANDET ÅR i Topdanmark var det fedeste. Jeg havde ansvar for kommunikation til cirka 400 mennesker på skadeforretningsområdet, og det var fedt, at jeg kunne se på det med friske øjne og for eksempel få en ny kommunikationsplan igennem. Jeg har brugt en del krudt på relationsarbejde internt i organisationen for at kunne lykkes med at udvikle noget nyt. Jeg fik udviklet og implementeret et skadebehandlingsunivers, som nu bliver en del af Topdanmarks fælles Produkthåndbog på et nyt intranet. Et værktøj for alle kundevendte medarbejdere – både dem, der arbejder med salg, kundeservice og skadebehandling. Jeg har været meget bevidst om at sætte mig ind i virksomhedens faglighed, så jeg kan tale med på for eksempel produktniveau. Det er meget nemmere at kommunikere, hvis man ved, hvad man taler om.

LIGE NU er jeg på barsel, men mens jeg var gravid, var jeg til en udviklingssamtale. Her brugte jeg også KS, for jeg ville gerne have nogle råd om, hvordan samtalen kunne komme til at handle om noget andet end barsel. Det lykkedes også og er en af årsagerne til, at jeg begynder i et nyt job i Koncernkommunikation i Topdanmark, når jeg kommer tilbage fra barsel. Jeg blev indstillet til det nye job i august, og det var bare et kæmpe ja herfra, da de spurgte, om jeg ville have det.
Så man kan godt sige, at jeg – med stor hjælp fra min tidligere chef – har fået skabt et nyt job, mens jeg har været på barsel. For sammen med min nye chef skal jeg have ansvar for hele Topdanmarks intranet, og Produkthåndbogen skal udvikles færdig og driftes.

Jeg skal tilbage den 8. januar 2020, og jeg glæder mig enormt meget, især til at få sat flueben ved Produkthåndbogen.

NÅR JEG ARBEJDER SAMMEN med andre, skal jeg huske på det menneskelige fokus, for jeg er meget en arbejdshest og også meget opgavefokuseret. Når jeg kommer tilbage og skal arbejde med intranettet, kommer jeg til at arbejde med konkret opgaveledelse. Det er min ambition på den korte bane at blive senior. En senior er en medarbejder, der har en rådgivende rolle. Som senior bliver du hørt, når du siger noget, fordi du er dygtig til at argumentere, har styr på din faglighed og er skarp til at skrive.

SOM KARRIERETYPE er jeg en, der er meget målrettet i forhold til næste skridt. Jeg kan godt se, at jeg gør en masse for min karriereudvikling. Jeg fokuserer meget på, hvad jeg kan gøre for, at noget sker, så det er vel karriereplanlægning. Med tiden vil jeg gerne blive sådan en enormt stærk og skarp kommunikationskonsulent.

JEG HAR HAFT EN MENTOR i alle mine ansættelser, og det har været en, der var ansat i samme virksomhed, så de er og har været nogen, der virkelig kender og forstår organisationen. Stærke kvinder, som jeg virkelig har brugt. Det var særligt vigtigt at have en at sparre med i organisationen, da jeg havde studiejob. Men det har ikke alene handlet om jobbet. Jeg har også vendt mere personlige ting, for eksempel hvornår det var et godt tidspunkt at få det første barn.

TIDLIGERE ARBEJDEDE jeg meget, men da jeg nærmede mig min barsel, valgte jeg at være mere bevidst i forhold til min arbejdstid. Så jeg stræbte efter kun at arbejde fra 8 til 16 og blev også bedre til det. Familien er det absolut vigtigste, og det har været sundt for mig at mærke. Lukas er nu 7 måneder, og jeg tænker, at det er guld værd, også i forhold til ham, at starte i en ny afdeling, hvor de ikke har været vant til, at jeg nåede urealistisk meget.”●

JEG SIDDER MED STUDIEVEJLEDNING og studieinformation til de studerende. Det vil blandt andet sige, at jeg arbejder med vores studieportaler, som skal indeholde alle de ting, man som studerede har behov for at vide. Jeg har en del arbejde med at omskrive tunge tekster fra for eksempel bekendtgørelser til et sprog, de studerende kan forstå. Men jeg arbejder også med rekruttering af studerende og derfor med den måde, vi formidler vores uddannelser på til omverdenen. Det er ikke markedsføring, men information, der er mit ansvar, men jeg samarbejder med de kommunikationsfolk, der arbejder med markedsføring.

PÅ EN ALMINDELIG ARBEJDSDAG er der mange møder, for eksempel i tværgående arbejdsgrupper. Vi samarbejder om blandt andet rekrutteringsarrangementer, netværk med gymnasieskolerne, studiestart med mere, og vi er gode til at dele viden. Jeg har også det overordnede ansvar for afdelingens 25 studenterstudievejledere og studentermedhjælpere og bruger en del tid på at sparre med dem. Jeg har også selv vejledningssamtaler, eller trivselssamtaler, der typisk retter sig mod studerende, der for eksempel har stressproblematikker eller andre udfordringer.

SÅ JEG ARBEJDER MED DE VEJE, man kan gå, for at de studerende fungerer bedst muligt. Det er lige dele vejledning, information og kommunikation. Og det er præcis de vigtigste kompetencer, jeg har.

JEG HAR VÆRET ENGAGERET i fagligt arbejde siden 2004. Den oprindelige drivkraft var at gøre noget for anerkendelsen af korrespondenterne på Universitetshospitalet, hvor mange blev ansat og lønnet som uuddannede lægesekretærer. Med hjælp fra KS fandt vi hinanden på arbejdspladsen og startede en klub. Det lykkedes ikke at få en egentlig overenskomst, men vi fik forhandlet os til nogle lidt bedre vilkår. I 2006 blev jeg valgt ind i KS’ hovedbestyrelse, hvor jeg sad til 2009. Samme år blev jeg valgt til KS’ tillidsrepræsentant for de KS’ere, der er ansat i universitets administrationscentre, det er i dag cirka 60 personer. Vi er i dag fem KS TR’ere på AU, og vi har delt institutter og centre imellem os. I alt er vi næsten 200 KS’ere, der er ansat her på Aarhus Universitet.

MAN LÆRER MEGET af det faglige arbejde. Man kommer til at være en del af beslutningsprocessen, man skal tænke strategisk og overskue komplekse processer på medarbejdernes vegne. Vi har blandt andet været igennem nogle nedskæringer, hvor vi som tillidsfolk har været på banen. Vi bliver hørt, blandt andet i samarbejdsudvalget, men vi får det ikke altid, som vi vil have det.

KARRIEREBEVIDSTHEDEN kom først for alvor, da jeg blev ansat på universitetet. Ellers har den ikke været særlig planlagt, men præget af de ting, jeg synes er spændende, og de muligheder, jeg har fået. I studievejledningen taler vi meget om, at man kan være udstyret med et kompas, der viser den lige vej, eller en GPS, hvor der godt kan være nogle hurtige omveje. Og jeg har nok mest brugt GPS.

JEG HAR JO HIDTIL HAFT en horisontal karriere, hvor jeg har beskæftiget mig med ting, jeg interesserer mig for. Men jeg overvejer at gå mere vertikalt fremover. Om mit næste skridt skal være en ledende stilling. Jeg har fået et indblik i ledelsesrummet gennem mit TR-arbejde, men også via et tæt samarbejde med mine chefer.

MIT RÅD TIL ANDRE må være, at det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er din uddannelse eller det job, du er i, der definerer dig. Du har mulighed for at skifte retning. Fleksibilitet og muligheden for efter- og videreuddannelse er godt at huske på ,og omveje kan give noget på nye parametre.”●

I 2000 begyndte vi at fastansætte translatører. I første omgang to, der kom ind ud over de kontraktansatte. På den måde kunne vi bedre styre kvaliteten og måden at oversætte på. Teknologien udviklede sig jo meget hurtigt, og det gjorde, at vi fik en anden type arbejdsplads, hvor vi kunne løse flere opgaver. I starten af 00’erne havde vi 12-13 ansatte, og vi var 17-18 stykker, da vi var flest.

NÅR MAN HAR medarbejdere, følger ansvar. Og de administrative opgaver voksede. Bogføring, regnskab, revision, kontakt til myndighederne, bestyrelsesmøder, medarbejdersamtaler og så videre. Alle partnerne var i princippet direktører med opdelte ansvarsområder, men det kunne godt være svært at få tingene kommunikeret ud og at fungere som en samlet ledelse.

For at gøre os klar til et generationsskifte blev vi i 2005 omdannet til et aktieselskab, hvad der kostede en formue i blandt andet goodwillbeskatning. Og vi begyndte også at blive presset på priserne af de nye store operatører på markedet, både udenlandske og danske firmaer. Det gjorde det svært at få nye kunder, når opgaverne røg i udbud og altid gik til lavestbydende. Vi besluttede at finde nye folk, der kunne booste og overtage forretningen. Så i 2013 fik vi to nye partnere, som havde kendskab til branchen, men ikke selv var oversættere. De kom med en række tilsyneladende gode ideer til at skabe vækst og ansatte sælgere, projektledere, vendor managers og andre til at styre den daglige forretning.

SELVOM DET SÅ LOVENDE UD I BEGYNDELSEN, kom væksten ikke så hurtigt som forventet. Der blev skabt en ny type virksomhed, som i mine øjne var en klon af de andre discountoperatører på markedet, hvor det hele er baseret på produktionsmål, maskinoversættelse, lave priser over for kunderne og urimelige vilkår for freelancerne. Det faglige trådte i baggrunden og også kontakten til kunderne, hvor der jo kom et mellemled ind. Translatørerne kom til at sidde som rene produktionsmaskiner, og der manglede forståelse for det produkt, vi havde leveret til tilfredse kunder gennem 25 år. Det drejede sig om hastighed og om at undgå kundeklager. Det havde jeg det rigtigt dårligt med, derfor besluttede jeg at stoppe i Ad Hoc ved udgangen af 2014.

JEG ER IKKE KED AF, at jeg gik sprogvejen. Det var spændende både at have sit fag og bruge det, man var uddannet til. Og muligheden for at præge både nyuddannede og erfarne translatører, vi fik ansat, var også motiverende. Det var en karriere, der var drevet af faglighed, det gode renommé, vi havde hos kunderne og i branchen, og af den vækst, vi trods alt oplevede gennem årene. Det var præget af ordentlighed, og jeg kan tænke tilbage på det og have det godt med det.

JEG HAVDE JO TROET, at jeg skulle pensioneres fra mit gamle firma, men siden jeg stoppede, har jeg siddet med min egen enkeltmandsvirksomhed hos Fokus Translatørerne i hjertet af København. Vi har et tæt fagligt samarbejde indenfor primært juridiske og økonomiske oversættelser, og jeg arbejder med det, jeg bedst kan li’. Jeg vidste helt sikkert, at jeg ikke skulle sidde hjemme, men i et fagligt miljø, hvor man taler samme sprog og har samme værdier. Jeg føler mig rigtig godt tilfreds med mit arbejdsliv, som det er nu. Arbejdsglæden er kommet tilbage, jeg har direkte kontakt til kunderne, og alting er enkelt og overskueligt. Jeg burde nok have taget springet langt tidligere.

KERNEN I MIN KARRIERE er kombinationen af det faglige, kompetencerne og kollegialt samarbejde. Men jeg synes, det er sørgeligt at være vidne til det, der sker med translatørfaget i disse år. Jeg tror, at man på et tidspunkt finder ud af, hvad man gjort, og at man fra officiel side bliver opmærksom på, hvor vigtigt det er at holde de fagsproglige uddannelser ved lige. Man kan mærke, at politikerne mangler en basal viden om området, og jeg har derfor kontaktet nogle af de politikere, jeg kender, i et forsøg på at gøre en indsats for at klæde dem ordentligt på, så de forhåbentlig kan få genoprettet kvaliteten i oversættelses- og tolkeydelser. Ikke mindst på retsområdet, hvor det hele sejler for tiden. Det kunne godt være en af de ting, jeg kommer til at beskæftige mig med i den kommende tid.

Hvis jeg skal give et par råd til dem, der stadig er i branchen, så vil det være, at man skal huske at vedligeholde og udbygge sit netværk. Netværket kan ofte være adgangsbilletten til nye job, opgaver og lignende. Man bør også løbende efteruddanne sig og holde sig ajour med den sproglige udvikling. Og så bør man som akademisk uddannet undlade at sælge sig selv for billigt. Jeg ved godt, det er lettere sagt end gjort, men jeg synes, det er undergravende for branchen, at der blandt højt kompetente freelancere arbejdes for ordtakster på under en krone. Der findes faktisk stadig et andet marked med kunder, der anerkender kompetencerne og godt kan se forskel.”●

MENS JEG VAR i sommerhusudlejningsfirmaet, blev jeg aktiv i Erhvervssprogligt Forbunds kredsbestyrelse i Nordjylland. Jeg begyndte at lave noget kommunikationsarbejde for kredsen, og så fik jeg mulighed for at bruge og udvikle mine grafiske kompetencer samtidig med, at jeg også fik mere erfaring med kommunikation og markedsføring i bestyrelsesarbejdet. Vi lavede jo arrangementer, og de skulle markedsføres overfor medlemmerne. I den periode udviklede jeg mig mere fagligt gennem mit frivillige arbejde end gennem mit fuldtidsjob.

Det fik mig til at tænke over min egen situation, og jeg fandt ud af, at der var nogle specifikke fagområder, jeg havde lyst til at arbejde mere med. Så jeg begyndte at læse jobannoncer. Jeg kiggede mest på job som marketingassistent, og hvilke kompetencekrav og arbejdsopgaver der lå i den type stillinger.

JEG VAR LIDT KRITISK i forhold til, hvilke job jeg ville søge. Jeg var jo blevet bevidst om, at jeg ikke rigtig brugte min uddannelse, og jeg ville gerne have mere marketing ind i mit job.

JEG BESLUTTEDE AT GÅ efter en alsidig marketing-stilling i en virksomhed med international handel, og jeg søgte 5-6 jobs i Nordjylland. Jeg fik job som salgs- og marketingassistent i en maskinvirksomhed, som laver maskiner, der presser briketter til brændeovne og sælger disse anlæg i hele verden. Det var en virksomhed, som jeg var rigtig stolt af at arbejde for, fordi vores produkt gav mulighed for at genanvende nærmest alle typer affaldsprodukter og på den måde var med til at sætte miljø på dagsordenen. Jeg stod for al deres marketing som eneste marketingmedarbejder. Fra visitkort og brochurer til store messestande, og jeg måtte selv prøve det hele af. Jeg havde selvfølgelig nogle kolleger, jeg kunne sparre med, og så brugte jeg KS’ kurser til at holde mig fagligt opdateret.

DESVÆRRE KOM FINANSKRISEN, og jeg blev sagt op i en afskedigelsesrunde. Jeg sendte mange ansøgninger, men jeg var også iværksætter. Jeg havde en veninde, der kunne holde foredrag om kropssprog, og vi besluttede at oprette en virksomhed og så skulle vi sælge foredrag. Vi endte med at sejre os selv ihjel, for vi kunne ikke nå alle de ordrer, vi fik.

DA JEG FIK JOB IGEN, var det i et kør-selv-rejsebureau. Det var en rigtig god arbejdsplads med et helt særligt sammenhold mellem kollegerne, men opgaverne var under det faglige niveau, jeg ønskede mig, og jeg savnede virkelig faglige udfordringer.

Samtidig var mit arbejde i KS igen langt mere givende på alle fronter, så det var afgørende for, at jeg lige så stille begyndte at søge videre, når der blev opslået en stilling, som var interessant. Jeg var meget kritisk og havde meget fokus på mine konkrete ønsker til mit næste job. Jeg havde haft en karrieresamtale i KS, og den hjalp mig med at sætte nogle mål. Undervejs nåede jeg faktisk at takke nej til to jobs, som i den sidste ende ikke passede helt på det, jeg ønskede mig.

I 2017 fik jeg en henvendelse via JobIndex om det job i DAN DRYER, som jeg har nu. Vi sælger blandt andet et produkt, som alle kender, nemlig de håndtørrere med vikingelogoet, der hænger på mange offentlige toiletter, og jeg er salgs- og marketingassistent. Jeg producerer marketingmaterialer, arbejder med hjemmesiden, grafik, brochurer, messer og internt salg til tyske key account kunder.

MIN KARRIERE LIGNER mange andre KS-medlemmers, fordi jeg arbejder i en mindre virksomhed og har en meget alsidig stilling. Men det er fint lige at stoppe op engang imellem og mærke efter, om det føles rigtigt. Jeg kunne godt tænke mig at blive mere specialiseret, at komme et spadestik dybere, særligt med mine marketingopgaver.

JEG LÆRER STADIG MEGET af de opgaver, jeg løser for KS. Jeg har været formand for KS Region Nordjylland i 10 år. De mange år som frivillig har givet nogle gode kompetencer, som er et fint supplement i mit daglige arbejde – og omvendt bruger jeg også min faglighed fra mit fuldtidsjob i mit frivillige arbejde. Særligt ledelsesopgaverne i bestyrelsen og arbejdet med andre frivillige har givet mig meget.

Jeg har også været medlem af Hovedbestyrelsen i KS i 2 år og er også medlem af Repræsentantskabet. KS har vel egentlig været min største hobby.”●