skip to Main Content

”DET ER OKAY,
AT TINGENE
GÅR GALT”

Studielivsundersøgelser fra universiteterne viser, at mange studerende oplever ensomhed og stress. Hvis man kun har studiet og sine egne fire vægge, så kan det hurtigt blive ensomt, siger studenterpræst.

Tekst / Line Beierholm Skydsgaard
Foto / Helene Bagger & Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2019

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at hver ottende studerende kan kategoriseres som ensom, og at hver anden nye studerende ofte eller en gang imellem føler sig isoleret fra andre.

Undersøgelsen viser samtidig, at studerende, der har en relation til deres medstuderende, i højere grad trives, klarer sig bedre fagligt og har mindre tendens til frafald.

Ensomheden hænger i høj grad sammen med, at den enkelte forventes at kunne klare sig selv. Det mener studenterpræst Nanna Holm på Aalborg Universitet, der lægger vægt på, at studerende skal huske at pleje deres liv uden for studiet.

”Mange synes måske ikke, de har tid til at involvere sig, fordi studiet kræver sit, men man kan også blive ensom af at være for ensporet. Hvis man kun har studiet og sine egne fire vægge, så kan det hurtigt blive ensomt,” siger hun.

Som studenterpræst står Nanna Holm ligesom studievejledere og Studenterrådgivningen til rådighed for de studerende, hvis de har brug for at vende deres tanker med et andet menneske om alt fra studietvivl til dødsfald i familien.

● Mette Gerding

er rådgiver i Studenterrådgivningen, som er en landsdækkende organisation, der blandt andet tilbyder gratis psykolog- og socialrådgiversamtaler til studerende.

Brug kulturlivet

Studiestart betyder travlhed for både studievejleder, Studenterrådgivning og studenterpræsten. Det er højsæson for henvendelser, da det for mange af de nye studerende kan være en stor omvæltning at starte på et nyt studie.

”Mange kommer helt i starten og har brug for at finde deres ståsted i det kaos, det kan være at starte på et nyt studie. Der har man måske forladt det sted, man kommer fra, og skal til at begynde på noget helt nyt,” siger Nanna Holm.

De studerende, for hvem det ikke kun er studiet, der er nyt, men også byen, råder studenterpræsten til at gå på opdagelse i deres nye omgivelser:

”At bruge kulturlivet i den nye by, man kommer til, er utroligt vigtigt. Foreninger, sport og alt muligt andet. Alle steder har noget at byde på, hvis man bare opdager det.”

“Der er mange, der siger, at den yngre generation er egoistisk – det er ikke min erfaring”

Studenterpræst på Aalborg Universitet, Nanna Holm

Mød op, og hav tålmodighed med dig selv

Rådgiver i Studenterrådgivningen Mette Gerding peger på endnu en årsag til, at mange af de nye studerende føler sig forvirrede ved studiestart.

”Nogle unge er overvældede over at skulle klare sig selv og finde ud af at begå sig på en videregående uddannelse, der er helt anderledes skruet sammen end deres ungdomsuddannelser,” siger hun og uddyber:

”Det er egentlig ikke, fordi de ikke kan magte det fagligt. De har måske bare ikke lige knækket koden for, hvad det er, der forventes af dem, og hvad er det for nogle studiekompetencer, de skal anvende her.”

For at knække den kode anbefaler Mette Gerding nye studerende at gøre en indsats for at orientere sig om, hvad der forventes til de forskellige kurser og fag og at sørge for at møde op på studiet – også selvom der ikke er undervisningspligt – for at få et tilknytningsforhold til uddannelsesstedet og til deres medstuderende. Hun lægger vægt på, at nye studerende bør have tålmodighed med sig selv.

”Første og andet semester skal de nye studerende være lidt overbærende med sig selv og tænke, at de jo er studerende og er der for at lære. Der er ikke nogen, der forventer, at de som nye studerende ved alt på forhånd,” forklarer hun.

● Nanna Holm,

studenterpræst på Aalborg Universitet, tilbyder de studerende et fortroligt samtalerum, hvor de kan vende tankerne om det, der kan være svært.

Der er flere måder at være studerende på

Det er kendetegnende for de studerende i dag, at de gerne vil gøre det godt både fagligt og uden for studiet. De nye generationer er både ambitiøse og nervøse, og de er indstillet på at gøre det bedste, de kan.

”På mange måder lyder det som en fantastisk generation at få ind, men det giver også nogle udfordringer. Selvfølgelig ikke bare for institutionen, men også for de unge selv,” fortæller studievejleder på RUC, Helle Lausen.

Hun oplever, at mange studerende føler, at de skal opretholde en facade som den ’gode studerende’, hvilket ikke nødvendigvis er den bedste måde at lære på.

”Hvis jeg kunne ønske mig noget for de unge mennesker, så handler det om at være nysgerrig og åben og tænke, at de ikke er der for at kunne, men for at lære. Vi uddanner ikke til perfektionisme, men til videnskabelig nysgerrighed og problemløsning i den virkelige verden,” siger hun.

“Vi uddanner ikke til perfektionisme, men til videnskabelig nysgerrighed og problemløsning i den virkelige verden

Studievejleder på RUC Helle Lausen

Samfundet stresser de studerende

Men det er ikke kun et spørgsmål om de studerendes perfektionisme. Nanna Holm mener, at der fra samfundets side ligger et pres på de studerende både for at gennemføre studierne på normeret tid og for at vise, at de samtidig har overskud. Det kunne hun godt tænke sig et opgør med.

”Det, at man ikke gør alting fuldstændig ligesom de andre, gør ikke en til en dårligere studerende eller et dårligere menneske. Og det er okay at gøre sit allerbedste, men det er også okay at tage fejl, at dumpe, og det er også okay at vælge om,” siger studenterpræsten.

Ambitionen om at gøre det godt på alle fronter kan ende med at køre de studerende ned, og rådgiver Mette Gerding råder derfor de studerende til at være åbne for nye muligheder og løsninger:

”I de samtaler, jeg har med de studerende, spørger jeg: Er der noget, du i perioder kan skrue lidt ned for? I stedet for at tænke, at man skal nå det hele, skal man hellere tænke i, hvad der kan være af muligheder og forsøge at prioritere.”

Studietvivl og frafald

Et af de store spøgelser, der hærger de studerende, er ’studietvivl.’ Som regel kommer studietvivlen først på andet-tredje semester.

”Studerende kan have mange tanker og forestillinger om studiet, før de starter, og det kan være, det viser sig ikke at være helt, som de havde forestillet sig. Desværre går de unge i ret lang tid alene med deres studietvivl. Hvis studietvivlen allerede rumsterer på første semester, så er det en god ide at tale med venner, familie eller en professionel om det,” råder Mette Gerding.

“I stedet for at tænke, at man skal nå det hele, skal man hellere tænke i, hvad der kan være af muligheder og forsøge at prioritere

Studievejleder på RUC Helle Lausen

Ifølge hende kan studietvivlen skyldes, at studerende kan have svært ved at se sig selv i et bestemt job resten af livet. For nogle studerende bunder studietvivlen i, at de ikke kan se sig selv i et bestemt fag resten af livet.

Helle Lausen minder om, at arbejdsmarkedet i dag er fleksibelt, og hun oplever ikke studietvivl som negativ, tværtimod.

”Tvivl er bare der, hvor du bliver refleksiv over, hvad du gør, og om du kunne gøre det på en anden måde. Det er vejen til at tale om, hvad der giver mening for dig,” siger hun og peger på, at det ofte er noget i privatlivet, der får studerende til at overveje at droppe ud. Og det kan nogle gange være den bedste beslutning. Den studerende har ofte mulighed for at vende tilbage til studiet, når det passer bedre med privatlivet.

● Helle Lausen,

er studievejleder på Roskilde Universitet, hvor hun vejleder studerende om alt fra studieplanlægning og praktik til sygdom og gruppedynamik.

Studerende bør blive bedre til at dele

Mette Gerding, Nanna Holm og Helle Lausen oplever alle, at studerende i højere grad deler deres succeshistorier end de ting, de har det svært med. Ifølge Mette Gerding kan det føre til, at dem, der har det svært, kan føle, at de er meget alene om det.

”Der kan være mange grunde til, at de ikke deler de svære ting. For eksempel frygten for, at medstuderende vil tage afstand fra dem, hvis de ikke er fagligt sikre. Måske får de en forestilling om, at de andre studerende ikke vil være i gruppe med dem. Når jeg opfordrer de studerende til at dele lidt af, hvordan de har det, kommer de ofte tilbage og fortæller, at der var flere medstuderende, der havde det ligesom dem,” fortæller Mette Gerding.

Nanna Holm vil gerne minde studerende om, at de ud over studenterpræsten, studievejlederen og Studenterrådgivningen har hinanden at gå til, når de har det svært:

”Der er mange, der siger, at den yngre generation er egoistisk – det er ikke min erfaring. Tværtimod. Jeg oplever, at de studerende er utroligt optagede af relationer og af at gøre det godt for fællesskabet og hinanden. Udfordringen er, når det går galt en gang imellem – for det gør det. Parforhold brydes, venskaber går i stykker – det er simpelthen en del af livet, og det har vi ikke altid magt over. Det er okay, at tingene går galt.” ●

Tekst / Line Beierholm Skydsgaard
Foto / Helene Bagger & Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search