Det går desværre stadig den helt forkerte vej med stress. For nylig er Den Nationale Sundhedsprofil 2021 offentliggjort, og den viser, at der er en stigning i antallet af danskere, der scorer højt på stressskalaen.

Også undersøgelser fra faglige organisationer viser gang på gang, at antallet af stressramte stiger på tværs af alder, køn og uddannelse. I KS har vi også en særlig opmærksomhed rettet mod stress blandt vores medlemmer, og vi kan desværre nikke genkendende til det billede, der tegner sig: Det bliver kun værre.

Hvorfor er det så svært at knække koden og få vendt de alarmerende tal?

Mange virksomheder har gode stresspolitikker, men alt for ofte er de svære at gøre operationelle. Når vi får henvendelser fra stressramte KS-medlemmer – ofte med langvarige sygemeldinger – kan vi se, at hovedparten mangler opbakning og støtte fra ledelsen. Vi spørger derfor ofte vores arbejdsmiljørepræsentanter, om de arbejder med ledelsen for at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge sygemeldinger på grund af stress, og svarene er alt for ofte negative.

På trods af tykke og veldokumenterede forskningsrapporter og undersøgelser er der stadig en kedelig tendens til, at stressramte lønmodtagere ikke bliver taget alvorligt, men snarere konfronteret med bemærkninger som ”dine kolleger har samme mængde arbejde og arbejdspres…” eller ”du har nok også for meget at tænke på derhjemme…”

”Problemer med stress og dårlig trivsel bliver ikke løst, før lederne for alvor bliver medspillere og lærer at håndtere de arbejdsmiljøproblemer, der fører til stress og sygemeldinger. Akademikerne har tidligere lavet undersøgelser, hvor ledere i staten tilkendegav, at de meget gerne ville kunne håndtere og hjælpe medarbejdere med begyndende stress. Men de manglede viden om, hvordan det skulle gribes an,” siger Cathrine Holm-Nielsen, forperson i KS.

Blandt andet på den baggrund blev der etableret en overenskomstfastsat frivillig lederuddannelse om psykisk arbejdsmiljø i staten. Det er blevet en stor succes, men uddannelsen er stadig frivillig – og noget tyder på, at det er de ledere, der interesserer sig for området, der melder sig til uddannelsen – mens de ledere, der ikke finder problemet relevant springer over.

”Stress rammer individuelt, men skal løses kollektivt, for stress er arbejdspladsens problem. Hvis arbejdsmiljøet bliver et fælles anliggende, hvor ledelsen signalerer, at manglende trivsel og/eller begyndende stress skal håndteres hurtigt og med alvor og omsorg, vil man kunne håbe, at sygefraværet mindskes og trivslen vil stige. Der vil også være en anden gevinst for virksomheden: De virksomheder, der får ry for at værdsætte det gode arbejdsmiljø og være opmærksomme på stresssymptomer hos medarbejderne, vil være de attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække de bedste medarbejdere,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

”Vi kan håbe, at kampagner og undervisning af de arbejdsmiljøansvarlige på arbejdspladserne vil bære frugt. Og så er det vigtigt, at Arbejdstilsynet får ressourcer og værktøjer til at bruge tid på effektivt at kigge på arbejdsmiljøet og antallet af sygemeldt med stress på diverse arbejdspladser,” siger hun.