Det sværeste er at blive klar over, hvad man egentlig kan
Det sværeste er at blive klar over, hvad man egentlig kan
Forstår du dine kompetencer? Og kan du forklare dem, uden at det bliver abstrakt eller floskeltungt?
Del:
34% af jobsøgerne mener, at det sværeste i deres jobsøgning er at blive klar over, hvad de egentlig kan. (Kilde: Ballisager) Og det er ikke så mærkeligt, særligt som humanist, hvor kompetencer kan være svære at konvertere fra studie til arbejdsplads eller fra arbejdsplads til arbejdsplads. Her er det en udfordring at sætte ord på, hvad man kan tilbyde en arbejdsplads. Både overfor en arbejdsgiver, men også overfor sig selv.
For hvad er kompetencer egentlig? En måde at opsummere kompetencebegrebet på er at sige: En kompetence er enhver oparbejdet viden, færdighed og erfaring, som du kan bruge til, helt eller delvist, at løse en opgave.
Kompetencer kan derfor spænde bredt: At kunne slå et søm i med en hammer, at have stået bag disken på en tankstation og lært at snakke med mange forskellige mennesker, eller at have lært diskursanalyse på universitetet og brugt det til at producere en rapport. Det betyder også, at en vigtig del af forståelsen af kompetencer er, at de kan bruges. Viden, som ikke kvalificerer, er ikke en kompetence, og en færdighed, som man ikke kan bruge, er ikke en kompetence.
Man skelner ofte mellem personlige og faglige kompetencer.
”En kompetence er enhver oparbejdet viden, færdighed og erfaring, som du kan bruge til, helt eller delvist, at løse en opgave.”
Personlige kompetencer er de kvaliteter, du som person bringer ind i alt, hvad du laver: Din nysgerrighed, dit gåpåmod eller din kritiske tilgang.
Faglige kompetencer er de værktøjer, metoder og arbejdsgange, som kvalificerer dig til at løse opgaver indenfor dit felt: At du kan skrive en artikel, bygge en hjemmeside eller oversætte et dokument. Faglige kompetencer kan også være branchefaglige, hvis du har et særligt kendskab til en branche, hvor du har viden om konkurrencefordele eller branchestruktur.
Både faglighed og personlighed er vigtigt
De personlige kompetencer kommer især i spil til jobsamtalen, hvor de faglige i højere grad er dem, du bliver kaldt til samtale på i dit materiale – ikke mindst fordi personlige kompetencer er svære at præsentere på skrift.
Men selvom det selvfølgelig er fint at have konkret faglig erfaring, skal personlige kompetencer aldrig undervurderes. For mange virksomheder er dine personlige kompetencer mindst lige så vigtige: At du er åben og udadvendt, struktureret og målrettet eller kreativ og motiverende, kan alle være vigtige kvaliteter for at varetage et arbejde.
Det kan være kvaliteter, der er svære at lære. Undervurder derfor ikke dine personlige kompetencer, og fortæl gerne en god historie til jobsamtalen, hvor du beskriver, hvordan du bruger dem i dit arbejde.
Kompetencer er generelle
Mange tror, at de eneste kompetencer, der betyder noget, er de helt konkrete faglige kompetencer, som man har erfaring med fra et tidligere job. Det vigtige er, at man har nogle erfaringer med i værktøjskassen, som gør, at man forstår udfordringerne og hurtigere kan sætte sig ind i, hvordan de skal løses.
Selv hvis du eksempelvis ikke har erfaring med nyhedsbreve i Mailchimp, har du stadig relevante kompetencer, hvis du har erfaring med god ekstern kommunikation og tekstproduktion. Kompetencer handler om, hvordan du kan skabe værdi for virksomheden, og der er mange kompetencer, der kan skabe stor værdi, selvom de ikke er et direkte match.
”Viden, som ikke kvalificerer, er ikke en kompetence, og en færdighed, som man ikke kan bruge, er ikke en kompetence.”
Kompetencer skal formidles målrettet
Selvom kompetencer er generelle, skal de stadig formidles målrettet. Hvis du tror, det er relevant for virksomheden, at du er ’kreativ’, skal du kunne fortælle, hvorfor den personlige kompetence er relevant for at løse deres arbejdsopgaver. Hvis du mener, det er relevant, at du har stået for en festival, skal du fortælle, hvilke konkrete erfaringer det har givet dig, som netop denne virksomhed vil kunne trække på. Kompetencer er først kompetencer, når de kan bruges, og du kan ikke forvente, at en virksomhed selv kan tolke sig frem til, hvilke af dine erfaringer der er vigtige for dem. ●
Hvordan bliver man klogere på sine kompetencer?
Der er mange metoder og værktøjer, som kan hjælpe dig til at blive klogere på dine personlige og faglige kompetencer. Nedenstående er én metode til kompetenceafklaring, som kan hjælpe dig med personlig afklaring. Så sæt dig ned med et par blanke stykker papir, og kom i gang!
1. Skriv en bruttoliste over dine opgaver
En bruttoliste er en simpel øvelse, som alene handler om at få så meget ned på papir som muligt så intuitivt som muligt.
Start med en overskrift (eksempelvis navnet på din nuværende stilling, din uddannelse, dit fritidsjob eller andet), og begynd så at nedskrive alle dine arbejdsopgaver – intet er for stort eller småt, intet er for langt tilbage.
Prøv at undlade at stille spørgsmål ved det, du skriver, men bare at lave så lang en liste som muligt.
Når du er løbet tør for ideer, så gå videre til næste overskrift og næste job, uddannelse eller projekt.
Prøv gerne at gå så langt tilbage i tiden som muligt, og hvis du har et langt arbejdsliv, så gennemgå tingene år for år, så der ikke er noget, du overser.
Du kan også med fordel gøre dig nogle tanker om de resultater, du har opnået, det ansvar eller den rolle, du har haft i opgaveløsningen og på arbejdspladsen. På den måde bliver det nemmere at komme med konkrete eksempler på de ting, du har haft succes med.
2. Skriv en bruttoliste over dine kompetencer
Du har nu en meget lang liste over dine arbejdsopgaver. Gå nu dine opgaver igennem én efter én, og spørg dig selv, hvad du lærte af den opgave, hvilke kompetencer du udnyttede, hvilke erfaringer du gjorde særlig brug af.
Hvis du stod i kassen i et supermarked, lærte du måske at snakke med mennesker og arbejde struktureret, og du udviklede din mellemmenneskelige forståelse.
Hvis du var med til at opdatere en Facebookside, lærte du måske noget om Facebook som medie, om indholdsproduktion, om tidsstyring, om Business Manager og om at arbejde i et kommunikationsteam.
Da du skrev din bacheloropgave, lærte du måske noget om dit emneområde, om at skrive projektorienteret, om sparring med dine medstuderende og om at have mange bolde i luften.
Prøv at skrive noget ned under hver arbejdsopgave, selv hvis det er gentagelser eller virker lidt banalt. Det har værdi i sig selv.
3. Tænk i kategorier
Du har nu en meget lang liste over arbejdsopgaver og kompetencer, og næste skridt er så at sætte dem i system.
Kategorisér dine kompetencer – så skaber du et overblik. Kategorierne kan for eksempel være journalistik, digital kommunikation, projektarbejde og andre forskellige områder, som passer til de erfaringer, du har gjort. På den måde kan du bedre målrette dine kompetencer og ansøgninger mod forskellige typer af jobs.
I denne del af kompetenceafklaringen kan du godt tillade dig at gøre dig nogle tanker om, hvilke af de kompetencer du har, som du har lyst til at bruge. Man kan godt være rigtig god til noget, men ikke have lyst til at beskæftige sig med det.
Hvis du ikke har lyst til at bruge dem, så undlad at arbejde med de kategorier, eller kategoriser dem bevidst i kategorier du ikke vil arbejde videre med – det er fint at have en ide om ens erfaringer indenfor digital markedsføring, selvom man ikke ønsker at arbejde med området.
4. Sammenlign dine kompetencekategorier med kravene på arbejdsmarkedet
Når du nu står med en liste over dine kompetencer indenfor en række kategorier, er næste skridt at sammenligne dem med arbejdsmarkedets behov.
Prøv at finde tre stillingsopslag, som virker som et godt fagligt match til dig og dine kompetencer. Sammenlign de krav, der bliver stillet, med dine erfaringer indenfor de forskellige områder, og tag nogle noter: Hvilke områder lader det til, at du har gode kompetencer indenfor? På hvilke områder kunne du godt bruge noget opkvalificering af den ene eller anden art? Hvilke huller eller styrker er der i dine kompetenceprofiler?
På samme måde kan du også bruge LinkedIn til at se, hvordan andre beskriver deres kompetencer, og hvad de har med i deres værktøjskasse.
5. Brug dit overblik fremadrettet
Du har nu et godt overblik over dit arbejdsliv og dine kompetenceprofiler, som du kan sætte i spil næste gang, du skal skrive en motiveret ansøgning eller en elevatortale. Hver gang du står overfor en faglig udfordring, så overvej, hvilke af dine kategorier, du skal trække på, hvad de bedste historier er, og hvad den bedste vinkel er overfor virksomheden. ●
Del:
Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.
Medlemsfordele
Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog
