skip to Main Content

Fremmedsprog giver mange virksomheder berøringsangst

Fremmedsprog giver mange virksomheder berøringsangst

Fremmedsprog er noget, man som virksomhed er tvunget til at forholde sig til i en globaliseret verden. Men alt for mange virksomheder har en unødvendig berøringsangst, når det gælder fremmedsprog. Det er ikke klogt, når det nu er forholdsvis enkelt at udnytte som effektivt strategisk redskab.

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / September 2021

Lyt til artiklen:

Danmarks største internationale virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk, Mærsk, Vestas og Danfoss har masser af internationale medarbejdere, gigantiske hr-afdelinger og fremmedsprogsstrategier. Men langt de fleste virksomheder har slet ikke tænkt over, at det ville være smart at have en holdning til fremmedsprog.

Det ved Danielle Bjerre Lyndgaard alt for godt. Hun er chef for Global Talent & Mobility i Dansk Industri. Et af problemerne er ifølge hende, at når ord som ’politikker’ og ’strategier’ bliver svinget op i luften, kommer mange virksomheder til at tænke på noget, der lyder meget besværligt og dyrt.

Jeg vil hellere have, at vi siger til virksomhederne, at de måske bare kunne starte med at have en holdning til det

Danielle Bjerre Lyndgaard

”Jeg har klart en aversion mod, at man taler om, at man skal have en fremmedsprogspolitik eller en fremmedsprogsstrategi. Det lyder så stort, og når jeg kigger ud over landskabet og vores mere end 18.000 medlemmer, så er det vigtigt at huske på, at langt de fleste danske virksomheder er så små, at de ikke har en hr-afdeling. Jeg vil hellere have, at vi siger til virksomhederne, at de måske bare kunne starte med at have en holdning til det. Så kan dem, der har lyst og overskud til det, lave både politikker og strategier på området. Men det hele starter med at have en holdning,” siger Danielle Bjerre Lyndgaard.

I Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, sidder centerleder Mette Skovgaard Andersen, og hun kan sagtens genkende Danielle Bjerre Lyndgaards bekymring.

”Når du siger ordet fremmedsprogsstrategi eller sprogpolitik, så lyder det som noget meget omkostningsfyldt og noget med en tyk rapport, der nemt kommer til at ligge i en skuffe, uden at den rigtig bliver brugt til noget. Men det betyder ikke, at det ikke kunne være interessant og vigtigt for mange virksomheder at arbejde strategisk med fremmedsprog,” påpeger Mette Skovgaard Andersen.

Hvad er det fremmedsprog gør?

I en virksomhed er det vigtigt at se på, hvad sprog og fremmedsprog gør i organisationen, og hvordan det bliver brugt – hvordan det bliver anvendt, og hvornår og i hvilke situationer og på hvilke niveauer.

Nogle gange handler det nemlig ikke om at kunne et sprog helt perfekt, men om at etablere kontakt

”Jeg tror, at der er en masse lavthængende frugter, man kunne plukke, når det gælder strategisk udnyttelse af fremmedsprog. Vi ved fra flere undersøgelser, at det ikke er et område, der er i ret mange virksomheders synsfelt. Man antager ikke, at sprog og fremmedsprog betyder noget. Vi ser det som noget meget teknisk. Det går nok tilbage til, hvordan det var for 20-30 år siden, hvor holdningen var, at det bare handlede om at få oversat fra et sprog til et andet, men vi glemmer helt, at sprog og fremmedsprog har en masse andre funktioner, som det udfylder, og at sprog ikke altid kan oversættes i en en-til-en tankegang,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Nogle gange handler det nemlig ikke om at kunne et sprog helt perfekt, men om at etablere kontakt, om at få fat i den rigtige og om at skabe en god stemning. Så kan det godt være, at man ender med at tale engelsk til sidst, fordi man måske ikke er så god til spansk eller tysk, men nu er kontakten etableret.

”Derfor kan man også godt forvente af sine internationale medarbejdere, at de lærer et minimum af dansk. Det er gratis at få danskundervisning i Danmark, så det, der skal investeres, er tid. Det handler ikke om at komme til at tale flydende dansk, men om at kunne være lidt med henover frokostbordet. Hvis en udlænding skal arbejde i Danmark i to år, skal vedkommende jo ikke integreres, men vedkommende skal inkluderes. Det er vigtigt. Hvis vi taler inklusion i stedet for integration, bringer det os et andet sted hen,” forklarer Danielle Bjerre Lyndgaard og kommer med et eksempel:

”Jeg skulle til Tunesien og arbejde på en opgave på et tidspunkt, og jeg har talt fransk i et år for 30 år siden. Inden jeg skulle afsted, tog jeg et lille genopfriskningskursus. Ikke fordi jeg forventede at komme til at undervise på fransk, men fordi når man er på sådan et forløb, giver det så meget mere, hvis du er i stand til at føre simple sociale samtaler med de fransktalende henover en middag eller en frokost.”

Mette Skovgaard Andersen

Jo bedre du er til det sprog, der bliver talt, jo mere indflydelse kan du få

”Der er mange, der tænker, at hvis vi ansætter en international medarbejder, så skal vi til at ændre alle vores processer. Så skal vi oversætte alt til engelsk og allesammen tale engelsk i kantinen. Derfor kan det være en ret stor barriere. Men i stedet kan man tænke, at vi skal diskutere, hvordan vi gør, og hvad vores holdning er. Hvis du ansætter en eller flere internationale medarbejdere, er det vigtigt at hjælpe til, at vedkommende kan lykkes både fagligt og socialt. Jeg synes klart, at vi har flyttet os, hvis man sammenligner med, hvordan det var for mange år tilbage. Men det er stadig en reel stor udfordring. Det er tydeligt for mig, at de, der bruger lidt tid på at finde deres holdning eller søger lidt ekstern sparring, klarer sig bedre,” siger Danielle Bjerre Lyndgaard.

Udnyt de eksisterende kompetencer

Undersøgelser viser, at der sidder folk ude i virksomhederne med fremmedsprogskompetencer. Og at de fremmedsprogskompetencer ofte bliver anvendt meget tilfældigt. Sætninger som: ’Hende dernede er vist god til spansk, så måske kan du spørge hende?’ er helt almindelige, men det kan udnyttes meget bedre.

”Et strategisk arbejde med fremmedsprog kunne jo starte med at finde ud af, hvad man internt i virksomheden har at gøre godt med. Hvilke sprog på hvilke niveauer har du siddende, og kan du udnytte det bedre? Det tror jeg ikke ville koste særlig meget. Og det er nogle lavthængende frugter, de fleste i meget ringe grad er opmærksomme på,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Et strategisk arbejde med fremmedsprog kunne jo starte med at finde ud af, hvad man internt i virksomheden har at gøre godt med

Mette Skovgaard Andersen

Det engelske dilemma

Ifølge Mette Skovgaard Andersen kan vi danskere godt være lidt unuancerede, når det kommer til forståelsen af fremmedsprog og sprogs betydning, hvilket for eksempel kommer til udtryk, når det handler om vores forhold til engelsk.

”Vi har en antagelse om, at fordi vi selv er forholdsvis gode til engelsk, og fordi det er det sprog, de fleste af os kan, så vil hele verden også gerne tale engelsk med os. Det, at man kan mødes på engelsk, er jo ikke det samme som, at man helst vil mødes på engelsk. Det er en meget indadvendt måde at se verden på. Jo længere du kommer op ad ledelsesgangen, desto bedre bliver folk til engelsk. Så det kan have en tendens til at falde under radaren, at der kan være folk, der kan have det anderledes med at tale engelsk i organisationen. Der er få, der har lavet interne undersøgelser om, hvordan det fungerer, hvis man indfører engelsk som koncernsprog – hvordan fungerer det egentlig? Er der nogen, der føler sig utilpas, er der nogen, der ikke kommer til orde? Det, man skal huske, er, at den, der kan sproget, er den, der har magten. Jo bedre du er til det sprog, der bliver talt, jo mere indflydelse kan du få,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Danielle Bjerre Lyndgaard ser også den tendens, at dem, der er sprogligt svagest, kan have en tendens til at sagtne bagud.

”En menneskelig fejl, som mange ledere kommer til at begå, er, at de i hverdagen, eller når de sidder til møder, tror, at dem, der er bedst til engelsk, er dem, der er fagligt stærkest. Sådan er det jo ikke nødvendigvis. Der kan sagtens sidde en, der holder sig lidt tilbage, fordi vedkommende ikke føler sig tryg på engelsk og dermed ikke får bragt sine kompetencer i spil. Det er noget, man skal være opmærksom på. At man kan gå glip af nogle kompetencer, hvis man ikke har det med i sine overvejelser,” siger Danielle Bjerre Lyndgaard.

Men det er ikke kun et problem internt. Vores selvforståelse omkring engelsk kan også have en negativ indflydelse på den måde, vi møder verden på, hvis vi ikke tænker os om.

Danielle Bjerre Lyndgaard

Der er forskel på, om du er en stor virksomhed eller en lille iværksætter, og det handler meget om ressourcer i forhold til at kunne komme omkring det. Så hent hjælp der, hvor der er hjælp at hente

”Det, at mange danskere er gode til engelsk, gør os lidt etnocentriske. Vi antager, at når vi selv er gode, så er andre det også. Men ikke alle er helt så gode, som de selv tror, og derudover skal man huske, at det ikke nødvendigvis er sådan, at vi mødes på neutral grund, når vi mødes på engelsk. Det er der meget, der tyder på, at vi ikke gør. Vi tager vores koder og vores mønstre fra vore modersmål med. Det gør det nogle gange endnu sværere at forstå hinanden, fordi vi tror, at vi mødes på neutral grund,” forklarer Mette Skovgaard Andersen.

En menneskelig fejl, som mange ledere kommer til at begå, er, at de i hverdagen, eller når de sidder til møder, tror, at dem, der er bedst til engelsk, er dem, der er fagligt stærkest

Danielle Bjerre Lyndgaard

Tænk strategisk

Der er mange virksomheder, der ikke ved, hvad de har brug for, fordi de aldrig har tænkt på, at fremmedsprog kan bruges strategisk.

”Det har sikkert noget at gøre med, at det er meget svært at måle effekten af det. Det er en af de ting, der gør det svært at få virksomheder til at arbejde med det. Men det er vigtigt, at du som virksomhed danner dig et overblik over, hvornår du bruger hvad til hvad. Og får et overblik over, hvem der har hvilke kompetencer på hvilke niveauer,” siger Mette Skovgaard Andersen.

”Det er supervigtigt og desværre en stor barriere mange steder. Men der er hjælp at hente hos os blandt andet. Der er ikke en facitliste og en løsning, der virker for alle. Der er forskel på, om du er en stor virksomhed eller en lille iværksætter, og det handler meget om ressourcer i forhold til at kunne komme omkring det. Så hent hjælp der, hvor der er hjælp at hente,” siger Danielle Bjerre Lyndgaard.

”Sprog har en stor betydning for, hvordan vi møder dem, vi gerne vil samarbejde og få ideer sammen med. Så der kan være en masse at hente på mange niveauer, hvis man som virksomhed arbejder strategisk med fremmedsprog,” slutter Mette Skovgaard Andersen. ●

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / September 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search